Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4048 af 10246
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

Rom

16.12.1826 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Matthias Friis von Irgens-Bergh [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: Monsieur Monsieur le Chevalier d’Irgens-Bergh, Chambellan, Conseiller interne de legation et charge’ d’affaires de S.M. le Roi de Danemarc pres la Cour de Saxe a Dresde Germania
Tilskrift: Høivelbaarne Hr Kammerherre v. Irgens-Bergh. Geheimelegationsraad, Ridder af flere Ordener p.p.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

[Translation]

Rom d. 16 December 1826

Høivelbaarne Hr. Kammerherre!

Med sand Glæde modtog jeg Deres Høivelbaarenheds venskabelige Skrivelse af 16 Novb.r sidstl., der overbeviser mig om at De stundom erindrer Deres romerske Venner, ligesom De lever i friskt og kjært Minde hos mig og alle dem, der vare saa heldige under Deres Ophold hos os at gjøre Deres Bekjendtskab eller at fornye det allerede gjorte. Det smertede os særdeles meget ikke at see Dem paa Deres Tilbagereise til Norden; men den varme Interesse, De havde viist for Rom og for os, var os Borgen for at høiere og vigtigere Bevæggrunde bestemte Dem til at forandre en tidligere Bestemmelse, hvis Udførelse for os vilde have været ubeskrivelig kjær. Jeg lykønsker Dem af Hjertet til at De, efter en lykkelig og interessant Reise, har gjenfundet alle Deres efter Ønske; omgivet af en kjær Familie ville Erindringerne fra en Reise som Deres og foretaget af en Mand som De, være desto behageligere og varigere.

Det glæder mig meget, at Palmaroli har været heldig i sine Arbeider i Dresden, og jeg er overbeviist om, at hverken De eller Hofraad Böttiger, som jeg beder venskabeligen hilset, ville komme til at fortryde den Interesse, De have viist for denne Kunstner. Jeg beder Dem formælde min Hilsen til Palmaroli og lykønske ham til hans Foretagender, der sikkerligen ville være til stort Gavn for det skjønne Dresdenske Billedgallerie.

Jeg kommer nu til at tale om Pettrichs og Herrmanns Anliggende. Uagtet disse to Kunstnere ere mig lige kjære, og begge brave og talentfulde, er det mig dog kjært, at min Anskuelse træffer sammen med Grev Vizthums Yttring, forsaavist som jeg ønskede det foreslagne Værk i Herrmanns Hænder. Pettrich er beskjæftiget med et andet stort og interessant Arbeide, og det forekommer mig derfor billigt, at Herrmann bliver sat i Værk med en Gjenstand, der vel er vigtig og har sine Vanskeligheder, men hvilke jeg anseer ham fuldkommen voxen. Jeg har i denne Anledning talt med ham og han er naturligviis meer end villig til at foretage Reisen frem og tilbage for at kunne faae et saa kjært og skjønt Arbeide under Hænder. Forslagene angaaende Hs Majestæt Kongen af Sachsens Sidden ere saa antagelige, at der i denne Henseende Intet er for Herrmann tilovers at ønske. Vi takke Dem begge, saavel Herrmann som jeg, for den varme Deeltagelse, De i denne Sag har viist. Maatte man i flere Lande finde Mænd, der, som De, ere ædle og agtværdige nok til at tale unge Kunstneres Sag, for at ikke Talentet skal blive qvalt i sin frodigste Blomstertid, eller overladt til et blot Lykketræf for at udvikle sig og træde frem.

Det vilde være mig en Glæde at see den udmærkede Dahls hjembragte Arbeider og jeg beder Deres Høivelbaarenhed at hilse denne som Menneske og Kunstner lige fortræffelige Mand ret hjerteligen fra mig. Hans Buste er nu næsten færdig i Marmor; saasnart den er fuldendt skal jeg lade tage en Form over den og derefter sende nogle Exemplarer til Hamborg, siden kan han faae saamange Afstøbninger som han ønsker.

Saavel jeg som alle Deres herværende Venner og Bekjendte ønske Dem et lykkeligt og glædeligt Nytaar. Jeg beder mig ærbødigen anbefalet hos Fru Kammerherrinden, og med de bedste Ønsker for Deres og Deres Families Vel, har jeg den Ære at være

Deres Høivelbaarenheds
ærbødige og hengivne
A Thorvaldsen

Arkivplacering
Rigsarkivet, Mathias Friis von Irgens-Berghs Privatarkiv, Breve fra private.
Dokumentstatus Koncipist
Færdigt dokument af koncipist NN [+]

Koncipistkommentar

Koncipisten er endnu uidentificeret.

Sidst opdateret 27.04.2015 Print