Neapel Torsdagen den 28de April, fingeret Glæde.
Nu ere vi da i den deilige Stad. Vesuv ligger og kneiser lige udenfor Vinduerne og Havet skvulper mod Bolværkerne, vi sidde i den deilige store luftige Sal med Altaner […] Nu maae jeg tilbage til Rom.
Søndag Morgen den 24de April (da vi akkurat havde været et halvt Aar i Rom) skulde vi da bort fra vores andet Hjem; Pezholdt var den eneste af Malerne der kom hvilket vi slet ikke kunde begribe, han hjalp os at pakke ind; hvorpaa den kjære Thorwaldsen kom som for vores Skyld var staaet op kl. 5, han lovede rigtignok at han vilde komme til os paa Ischia men han gjør det vist ikke; hvor nødig vi vilde maatte vi tage afsked med dem, Th græd, og blev ved at gaae efter os, da vi kjørte bort. Rom saae næsten smukkere ud end sædvanlig[.] Solen skinnede saa deiligt paa Maria Maggiore og Laterali, Klokkerne ringede Folk til Kirke, og Fuglene sang i de lyserøde og grønne Alleer, som førte til Lateran. Da vi kom til Porten kom paa een gang Pezholdt, farende til Hest, som vi havde sagt Farvel til, saa du kan begribe vi bleve meget forundrede, (jeg behøver ikke at sige, at Bjergene og Campagnen vare mageløse) og da vi kom til Albano fik vi Blomsterbouquetter kastede ind i Vognen som vi saa vare fra Landsmændene, som vare kjørte derud og som havde arrangeret et nydeligt Afskedsgilde for os[.] Bordet var pyntet med Blomster, og Værelserne ligesom da Kongen af Spanien, og alle Landsmændene gjorde dem umage for at være saa fornøiede som mulig den sidste Gang, vi vare samlede da vi havde spiist dandsede vi en Holsteensk Vals, hvorpaa de begyndte at springe over Stole og Borde, Meyer, der […] har en uimodstaaelig Lyst til at gjøre alle Slags Krumspring, gav sig da ogsaa til at springe og kom saa naragtig flyvende hen i Armene paa de andre, han tabte Brillerne og slog Næsen, og dog blev han ved. De fulgte os til Genzano, hvor vi tog Afsked fra alle de gode Mennesker. [...]