17de Februar 1840.
Frue Baronesse Stampe!
Det har bedrøvet mig at have foraarsaget Dem et Øjebliks Sorg, og jeg bebreider mig at have tilladt mig en Yttring i Spøg, der har kunnet give Anledning til slig Misforstaaelse, jeg beder Dem hierteligen om at tilgive mig. — Hvor jeg har kunnet, har jeg siden Modtagelsen af Deres Skrivelse udtalt mig over Deres og Baronens Fortieneste for Thorvaldsen, og hvor megen Tak vi skylder Dem i saa Henseende, hvilket ingen erkiender mere levende end Kongen og jeg. — For to Dage siden besøgte vi Thorvaldsen, vi saae ret med Glæde hans fortræffelige Nysøe Arbeider, og jeg animerede ham paa det bedste til snart igien at tage derud.
Maatte disse Linier bidrage til at berolige Dem; det vil være mig kiært, om De engang ved et Ophold i Kiøbenhavn vil besøge mig, og jeg da kunde gientage for Dem min og Kongens sande Erkiendtlighed for alt, hvad De har giort for vor store udmærkede Landsmand.
Velvilligst
Caroline Amalie.