Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 2978 af 10243
Afsender Dato Modtager
F.C. Hillerup [+]

Afsendersted

Rom

Efter 25.2.1822 [+]

Dateringsbegrundelse

Kun årstallet fremgår af digtet, der er skrevet i anledning af Pontoppidans død 25.2.1822 i Napoli. Hillerup befandt sig på det tidspunkt vistnok i Rom, så digtet må være skrevet efter, at nyheden om dødsfaldet nåede til Rom.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.

Christian Pontoppidans Minde.

1822.
––––––––––––

Svæver, ømme Klagetoner
Til Neapels grønne Strand,
Hvor Cypressens dunkle Kroner
Vifte mildt ved Gravens Rand!

Himlens Gud er den som saarer;
Jeg ham priser i min Nød.
Flyder, stille Vemodstaarer,
Ved min elskte Christians Død!

Lysets Engle, I ham bære
For Alfaders Trone hen!
Høj vil Eders Glæde være,
Naar I favne Eders Ven!

Kjærlighedens milde Fader,
Skjænk ham rene Hjerters Løn!
Evig Viisdom ej forlader
Dyds og Fromheds ædle Søn.

Ved hans Grav jeg vil nedknæle;
Der min Taare flyde skal.
Blidt min Kummer der skal dvæle
Eensomt i de Dødes Hal.

Tør mit Blik jeg Arme hæve
Til de høje Himles Lyst?
Salige, Du huldt nedsvæve!
Gyd din Balsom i mit Bryst!

Mine Dage kan hensvinde,
Tiden læger mangt et Saar;
Dog, vort Venskabs ømme Minde
Evig for min Tanke staaer.

Generel kommentar

Dette er Hillerups mindedigt over sin gode ven, arkitekten Simon Christian Pontoppidan, der døde i Napoli 25.2.1822.
Teksten er skrevet af efter Hillerup, op. cit.

Andre referencer

  • Frederik Christian Hillerup: Italica eller Mindeblomster fra mit Ophold i Italien, vol. 1, København 1829, p. 79-80.

Personer
Simon Christian Pontoppidan
Sidst opdateret 16.02.2018 Print