[...]
Det er godt at mine sidste smaa Presenter dog ankom ubeskadigede; jeg begyndte næsten at frygte for dem. At hverken du eller Holger, i Eders skarpsindighed, har udfundet af hvem vel Originalen til den lille, meget vellykkede Copie, som Jensen) [har udført] for mig, kunde være, har moret mig. Jeg lod Eder … uden bestemt Angivelse derom, [...], for ikke at bestikke Eder til gunstigere Dom om dette søde Billede end dets udvortes Værd fortjener. Originalen er i Florenz og dens Forfatter en til sin Tid udi Maler og Tegne Konsten haabefuld ung Mand nemlig – Rafaello Sanzio da Urbino. Nu tænker jeg Du indseer hvorfra den velsignede Moder fik det hulde Aasyn og Barnet et Blik som paa forunderlig Maade forener Højhed med barnlig Uskyld; denne sidste Opgave er vanskelig, hvorfor ogsaa de fleste Malere, som fremstille Christusbarnet strande enten paa den ene Klippe eller paa den anden, i det de enten give os et almindeligt smukt Barn, eller, hvad fast endnu er værre, et saa forskrækkelig klogt lille Væsen at intet Menneske kan troe at samme er et Barn i de helligste spæde Aar. Det har ogsaa fornøjet mig, at Du, saa rigtigen, fandt en Lighed i Stiil og Udtryk af den lille Amor paa Laasen med Figurerne paa Thorvaldsens Døbesten; thi begge have samme Forfatter, jeg lod nemlig den dejlige Amor, som hører til Thorvaldsens Graziegruppe (et ædelt Værk, som nu udføres i Marmor og kommer til Augustenborg) tegne i Profil og derefter indføre i scajola (Muslingeskal) til Laasen for dig. Smaapresenterne til Christiane og Ane Bieleman ere ligeledes efter Basreliefs, Natten og Dagen af Thorvaldsen”.
[...]
For Resten agter jeg hen ad Foraaret alvorlig at tilskrive hans [Conrad Lunzis] Moder og bede hende give sit Minde til at Lunzi maatte komme hid for at gjøre en Rejse med Thorwaldsen og mig til Paris.
[...]