Arkivet, Thorvaldsens Museum

[...] Jeg gjorde nyelig med Thorwaldsen en særdelses behagelig lille Udflugt, som vi begge trængte til og som vederquægede os meget, til Biretto, Ruinerne af det gamle Sutrium, hvor der er et mærkeligt af den massive Klippe heel udhugget Romersk Amphitheater. Vi vare 5 à 6 Uger borte i Selskab med Thorwaldsens fortrinligste Elev Tenerani, og morede os prægtigt. Vort Hovedformaal var det egentlig at see Birettos herlige Domkirke, som ingen af os endnu kjendte, og den fortrinlige Lucas Signorellis og Beato Angelico da Fiesoli’s uforlignelige Frescomalerier; men da der maaske er noget i hvad Thorwaldsen siger: “Det er umueligt at gaae med Brøndsted i det moderne Rom, uden at han snart, inden man mærker det, faar En ind i det antike,” saa fik jeg ham ogsaa denne Sinde paa hiine fornøjelige antiquariske Afveje. – Det er ellers mægtigt hedt for Tiden i denne Stad. Vi plages jævnlig af Sirocco og stræbe, skjønt forgæves at udsvede Effecten af 26 til 28 Graders Varme dagligen (efter Réaumur). Dog ere vi vel tilmode og flittige hver i Sit. Thorwaldsen har nu til hans mangfoldige Arbejder saa mange Studier paa forskellige Steder, at disse Værksteder og deres Invaanere samlede paa et Sted vel kunde udgjøre en egen lille Konststad. Hans første besøg hver Morgen er til Elevernes Arbejder. Herom sagde han nyelig: “Jeg gaar omkring hver Morgen, som en anden Doctor, og seer til mine Patienter – dog beskeftiger jeg mig mest med chirugiske Operationer.”
[...]