Conf. Collins allerund. Indberetning, 1834. d. 5 Febr
Under 18. Nov. f. A. afgav jeg, ifølge D.M. allern. Befaling af 2d. f. M., Beretning ang. det Overdrag, jeg havde faaet fra Cf. Thorvaldsen i Rom om at udsætte en Capital af 40,000 r.S. for hans Datter Oberstinde Paulsen; jeg meldte tillige, hvilke Oplysninger der savnedes ved Sagen, og som jeg nødvendigvis maatte have fra ham for at kunne udføre hans Commission, og at jeg derom foreløbig ville tilskrive ham. Dette skeete under 23 f. M. Til Datum har jeg intet Svar erholdet.
Derimod her jeg i forrige Maaned erholdt Brev fra en sig i Rom i mange Aar opholdende Dansk, som i Sept f.a. meddelte mig adskillige Betænkeligheder ang. Thorv.s Testament, hvilket jeg strax mundtlig berettede D.M. og i hvilken Anledning jeg, efter Overlæg med Confer. Ørsted, lod ved bemeldte Landsmand Thorvaldsen give adskillige Vink. Af dette Brev saa jeg, at Thorvalds. vil benytte de ham meddeelte Bemærkninger, og at han vil give den af ham forfattede testamentariske Disposition nogen Udvidelse. Hans Bestemmelse skal nemlig være, at Renterne af den rede Capital, han engang efterlader sig, skulle anvendes til, hos danske Kunstnere at kiøbe Kunstværker til en bestandig Forøgelse af det af ham oprettede Museum. Dette Museum, hans Testaments egentlige Hovedpunkt, ligger ham meest paa Hierte og han ængster sig ved Tanken om, at det uagtet hans bestemt udtrykte Villie, engang i Tiden kan blive adsplittet, og at man efter hans Død vil oversee den af ham gjorte Betingelse: at anvise det et særskilt og passende Locale. Han vil derfor i den nye testamentariske Disposition, udtrykkelig nævne dette som en conditio sine qua non. Min Correspondent tilføier “at nogle beroligende Ord, givne Thorvaldsen i denne Henseende, vilde være af stor Vigtighed, og kunde have til Følge, at han afsendte alle sine Kunstskatte til Hiemmet, og var først dette Skridt giort, da forloed han neppe Danmark meere.”
I Betragtning af, hvor vigtigt det er, at Fædrelandet jo för jo hellere kan komme i Besiddelse af disse Kunstværker, har jeg holdt mig forpligtet til allerund. at melde D.M. Forestaaende.
Saavidt jeg, efter fleeres paalidelige Yttringer, kiender til Thorv. vil han, især saalænge han opholder sig i Italien, i denne Sag neppe ganske beroliges, uden at være i Besiddelse af en allernaadigst Forsikring om, at de Kunstværker, som han vil skiænke sit Fædreland, skulde blive betragtet som en uafhændelig og udelelig Eiendom, der vil vorde indrømmet et, Gienstanden værdigt Opbevarelsessted.
––––––––––