Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 7490 af 10246
Afsender Dato Modtager
Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum [+]

Afsendersted

København

Antagelig ultimo maj 1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.

Københavns Magistrat [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Tilskrift: Til / Kiøbenhavns Magistrat

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Hvad der er udrettet for at tilveiebringe et passende Opbevaringssted for de Kunstskatte, som man vidste Thorvaldsen vilde skiænke sit Fædreneland, saavelsom at en Forening, hvori de fleste af undertegnede Comitee vare Medlemmer, har været Organet for denne Foranstaltning, vil være den ærede Magistrat bekiendt.

Ved for kort Tid siden at underrettes om, at Thorvaldsen nærmere havde bestemt, at hine betydelige Samlinger skulde ansees som skiænkede til hans Fødestad Kiøbenhavn, der skulde modtage og opbevare dem, maatte den Tanke strax opstaae, at det nu vilde blive især denne Stads Borgere, fra hvem man i Fremtiden maatte vente de fleste private Bidrag, og man fandt sig derved foranlediget til at opfordre Stadens deputerede Borgere til, paa hvilkensomhelst Maade de maatte finde hensigtsmæssigst, at fremme Sagen.
Fra bemeldte deputerede Borgere har man nu modtaget Underretning om, at de desangaaende have henvendt dem til Stadens Magistrat.

Da Comiteen ingen Bemyndigelse har fra Thorvaldsen til at giøre noget officielt Skridt om Kundgiørelsen af hans Donation, saa kunde Den, uagtet det, directe fra ham til en af Undertegnede, sendte Actstykke giver os moralsk Vished om hans Beslutning, ikke træde op som hans Befuldmægtigede ved at notificere Stadens Øvrighed en sidste Villies Erklæring, som han formodentligen selv vil meddele Den; men, ligesom vi hidtil privatim have søgt og fremdeles ville søge at fremme Sagen hos alle vore Medborgere, saaledes maatte vi nu især bestræbe os for at kunne virke paa Stadens Borgere, ved at forene os med deres Repræsentanter.
Skulde imidlertid den ærede Magistrat, uden nogen officiel Meddelelse fra Kunstneren, være villig til at fremskynde det begyndte Værk, og forene sig med de deputerede Borgere og os, da vil det være overflødigt at forsikkre, at en saadan Samvirkning vil være lige saa kiær for os, som den sandsynligviis vil være heldbringende for Sagen.
Comiteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum,

den [tom plads] Juni 1838.

Collin HC Clausen. Thiele
H Puggaard

Holm. H Gamst H Freund Thomsen

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 69
Emneord
Thorvaldsens Museum, oprettelsen af · Thorvaldsens testamenter
Sidst opdateret 30.08.2016 Print