Efterat Committeen for Opførelsen af et Museum for Thorvaldsens Værker i længere Tid har imødeseet det Tidspunkt da det den overdragne Hverv vilde være fremrykket saa vidt, at en Beretning kunde ansees betimelig, undlader Committeen ikke nu, da et saadant Tidspunkt antages at være naaet, at efterkomme den Forpligtelse som i denne Henseende paahviler den. Det vil ikke findes upassende, at denne Beretning meddeler i al Korthed en Udsigt over Det, der er bleven virket for Foretagendet fra første Begyndelse af. Det er nu over to Aar siden – i Januar 1837 – at den første Indbydelse blev udstedt, hvorved Subskription aabnedes til Opførelsen af et Thorvaldsensk Museum. Forholdene tilstedte dengang endnu ikke at yttre sig med Bestemthed om Omfanget af den Gave, som Thorvaldsen havde tiltænkt sit Fædreland; og det var at forudsee, at Man vilde i den givne Kundgjørelse savne mangen fornøden eller ønskelig Oplysning, Nogle vel ogsaa vilde betragte det gjorte Skridt som ubetimeligt. De som vare nærmere bekjendte med Forholdene, maatte imidlertid betragte Sagen anderledes. Ligesom de holdt sig overbeviste om, at Udsigten til at komme i Besiddelse af en uvurdeerlig Skat af Konstværker vilde – ogsaa viist i det Fjerne – vække levende Interesse hos Medborgere, saaledes kunde de ikke omtvivle den Virkning, det vilde have paa Konstnere naar han saae sin Hensigt forstaaet og paaskjønnet af sine Landsmænd. Dette Haab blev heller ikke beskjæmmet. Saavel i Hovedstaden som i Provindserne mødte Foretagendet velvillig Understøttelse i mange Kredse; og undertegnede, i Generalforsamlingen den 21de Juni 1837 valgte, Committee for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum bekjendtgjorde under 18de Juli næstefter, at de indsendte Subskriptionslister udviste et Beløb af 61,600 Rbd. tegnede Bidrag. Dette Beløb er senere voxet indtil 68,550 Rbd., deels som Bidrag eengang for alle, deels som treaarig Bidrag. Saavel hine som som det første Aars og en stor Deel af andet Aars Contingent af disse ere opkrævede med 46,950 Rbd., hvilke forrentes af Banken og Sparekassen. Af Thorvaldsen blev Efterretningen om det begyndte Foretagende modtaget med levende Interesse. I Breve, hvis Indhold i sin Tid er bleven offentligt meddelt, yttrede han sin Glæde over den Velvillie, hvormed hans Landsmænd vare komne Opfyldelsen af hans Yndlingsønske imøde; og han erklærede: at ikke alene hans egne Arbeider, men ogsaa hans hele rige Samling af Konstværker af forskjellig Art vare bestemte at tilhøre det vordende Museum. – Efterat den ovenfor nævnte Committee havde opfyldt den Pligt, at tilmelde Thorvaldsen det trufne Valg samt hvad hidtil var udrettet for Sagen, oversendte han en Afskrift af et i Rom under 24de August 1837 oprettet Testament, ved hvilket ”alle ham tilhørende Konstgjenstande – saavel de, der allerede ere her i Hovedstaden, som den langt større Deel deraf, der endnu er i Rom – tilligemed den Tilvæxt, de endvidere i hans Levetid maatte erholde, det Hele bestaaende af Statuer og Basrelieffer i Marmor og i Gibs, antike Vaser, udskaarne Stene, Paster, Broncer, Terracotter, Medailler, Malerier, Pragtværker, stukne Kobberplader, løse Kobbere og Lithographier, Haandtegninger, Bøger og af hvilkesomhelst andre antike og moderne Gjenstande der henhøre til Videnskaberne og de skjønne Konster – skjenkes til Staden Kjøbenhavn, til at udgjøre et særskilt Museum, hvis Samlinger ikke maae formindskes, deles eller forandres, imod at et passende, særskilt og brandsikkret, Locale dertil indrettes.” Saa langt overstiger Udstrækningen af den Gave, Fædrelandet skal have den store Konstner, at takke for, de Forventninger, med hvilke Foretagendet fra først af var begyndt. Men til Sagens videre Fremme og endelige Afgjørelse maatte Thorvaldsens Tilstedeværelse ansees for høist ønskelig. Selv yttrede han ligeledes skriftligt: ”at han meer of meer indsaae, hvor nødvendig hans Nærværelse var i Kiøbenhavn for den endelige Afgjørelse af hans Anliggender, og at han haabede, snart at indløse det Løfte, hvis Opfyldelse kun alt for længe var udsat.” Efterat den Efterretning var modtaget, at Museet var bestemt til at blive Staden Kjøbenhavns Eiendom, blev det nødvendigt for Committeen at søge Forbindelse og Samvirken med Communens Bestyrelse. Men forinden de fornødne Skridt i denne Henseende kunde blive foretagne, blev fra Magistratens Side en officiel Meddelelse af Gavebrevet i lovgyldig Form anseet nødvendig. Med saameget større Længsel saaes Thorvaldsens Ankomst imøde, og under Forventningen heraf maatte en midlertidig Standsning indtræde i Committeens Virksomhed. Efter 19 Aars Fraværelse steg Thorvaldsen i Land paa Kjøbenhavns Toldbod, Mandagen den 17de September 1838; og Committeen undlod ikke, medens almindelig Jubel modtog den store Konstner, at bringe Sagen paany i Medborgeres Erindring. Efterat have gjort sig bekjendt med Committeens Forhandlinger, overdrog Thorvaldsen til den, ved Siden af dens tidligere Virksomhed, at overtage et midlertidigt Tilsyn med Opbevarelsen af de allerede her værende Eiendele af det vordende Museum, Billedhuggerarbeider, Malerier, Oldsager, Bøger m. M., og at besørge en nøiagtig Fortegnelse derover affattet. Paa Committeens Andragende er en Række af Værelser paa Christiansborg Slot allernaadigst indrømmet til disse Sagers midlertidige Opbevaring, forsaavidt som Rummet tillader det, saa at der vil kunne blive Leilighed for Konstens Dyrkere og Venner til paa hensigtsmæssig Maade at tage dem i Øiesyn indtil Museumsbygningens Fuldførelse. Efter Overlæg med Thorvaldsen har Committeen endvidere foretaget de fornødne Skridt til at erhverve Eneret paa at lade forfærdige og udsælge Afstøbninger i Gibs af de Thorvaldsenske Arbeider, Statuer og Basreliefs, hvoraf Indtægten vil paa en eller anden Maade blive sat i Forbindelse med Museets Tarv. Da en Fond er henlagt til Frue-Kirke, til Fuldendelse af den paabegyndte konstneriske Decoration, navnlig til Anskaffelse i Marmor af de Konstværker, som endnu kun haves i Gibs, hvilken Fonds Anvendelse har været udsat efter Thorvaldsens Ankomst til Fædrelandet, saa har det academiske Consistorium, som Kirkens Patron, modtaget det Tilbud fra Kunstnerens Haand, at de tolv Apostel-Statuer i Marmor (af hvilke de ti allerede for nogle Aar siden ere førte hertil) og ligeledes fire Statuer af Propheter, hvis Modellering endnu forestaaer, overlades Kirken, enhver for 1000 Specier, som er det omtrentlige Beløb af Kunstnerens eget Udlæg. De 32,000 Rbd., som ville indkomme for disse Arbeider, har Thorvaldsen anmodet Kirkens Bestyrelse at udbetale til undertegnede Committee, som Indtægt for Museet. Ved Kongeligt Rescript af 17de November er Universitetet bemyndiget til at modtage det nysnævnte Tilbud, og Museets Capital er saaledes, ved dets Stifters Høimodighed for det Første forøget med en Tilvæxt af 20,000 Rbd. for de færdige 10 Apostler i Marmor. En anden Sum af o[m]trent 3000 Rbd., der i sin Tid er tilveiebragt ved privat Subscription som Betaling for tvende Basreliefs i Marmor for Frue-Kirke, har Thorvaldsen ligeledes henviist til Museets Capital, efter det fornødne Fradrag til Arbeidernes Fuldførelse. hvorefter den vil blive omtrent 2000 Rbd. Endelig har Hs. Majestæt Kongen – næst at tillade, efter derom yttret Ønske af Thorvaldsen, at Christus-Statuen, som i sin Tid er bleven bestilt til Slotskirken og betalt af Finantserne, maa overlades til Frue-Kirke – allernaadigst bestemt ved Resc. af 25de Decbr., at de 16,000 Rbd., der blive at refundere Finantserne af Kirkens Bygningsfond, anvises Museet til Indtægt. Den samlede Sum, som saaledes er deels indbetalt deels anmeldt for Committeen, beløber sig for Tiden med paaløbende Renter til 119,400 Rbd., den allerede indbetalte Sum med Renter til 67,800 Rbd. Et andet væsentligt Skridt til Sagens Fremme, hvilket betingedes af Thorvaldsens Tilstedeværelse, var et lovformeligt Gavebrevs Udstedelse. Ogsaa Giveren var det magtpaaliggende, at faae dette bragt i Orden; og uopfordret besørgede han derfor, saasnart han var kommen i Rolighed, forfattet et Gavebrev og Testament, som er en Gjentagelse og Bestræbelse af det af ham i Rom under 24de August 1837 udfærdigede, underskrev Documentet den 5te December 1838, og sendte det, efter under 8de næstefter erhvervet allernaadigst Confirmation, den 11te s. M. til Kjøbenhavns Magistrat med Anmodning om, at den og Stadens deputerede Borgere vilde, i Forening med Committeen for Museets Oprettelse, kraftigen virke til, at det af ham tilsigtede Øiemed saasnart som muligt kunne vorde opnaaet. Ifølge heraf underrettedes Committeen ved Magistratens Skrivelse af 24de December f. A. om, at To af Magistratens Medlemmer og Tre af de 32 Mænd vare udnævnte til at tiltræde Committeen; og man stod i Begreb med at henvende sig til Hans Majestæt Kongen med allerunderdanigst Ansøgning om, at en Byggeplads maatte blive overladt, for at de fornødne architektoniske Planer derefter, kunde søges tilveiebragte. Dette Skridt blev forekommet ved Skrivelse fra Slotsbygnings-Commissionen, som tilmeldte Committeen, at det havde behaget H. M. Kongen under 4de Januar d. A. allernaadigst at skjænke til Indretningen af det Thorvaldsenske Museum, den Deel af Christiansborg Slots Bygninger, som ligger mellem Slotskirken, Prinds Jørgens Ridebane og Canalen, med Tilkjendegivelse, at Tegningerne til Bygningens Indretning for dens nye Bestemmelse skulle forelægges H. M. Kongen til allerhøieste Approbation. Efterat Committeen havde, efter Anmodning, modtaget Beretning af 8de Januar fra dertil udnævnte sagkyndige Mænd blandt dens Medlemmer og de Delegerede om Bygningens Fortrin og Mangler, og ligeledes Thorvaldsens skriftlige Erklæring af 5te Januar om, at den skjænkede Bygning var aldeles svarende til hans Ønske, samt efterat det var bleven efter allerhøieste Befaling meddeelt Committeen, at Tilladelse til at benytte enten Frederikskirke-Pladsen med derpaa staaende Rudera eller nogen Deel af Rosenborg-Have til Byggeplads for Museet ikke vilde kunne ventes, – blev, ved Skrivelse af 18de Januar forskjellige Meningsyttringer om Sagen indsendt til Communebestyrelsen. Committeen var nemlig enig i, at der burde aflægges allerunderdanigst Taksigelse til Hs. Maj. Kongen for den skjænkede Bygning, samt at der ufortøvet maatte søges tilveiebragte Planer og Overslag til Bygningens hensigtsmæssigste Indretning. Men Pluraliteten af Committeens Medlemmer fandt sig derhos, paa Grund af hvad der af Pluraliteten af de Sagkyndige var bleven erklæret om Mangler ved Bygningen, der ikkun for en Deel vilde kunne ventes afhjulpne, og af særligt Hensyn til Committeens Stilling til Subscribenterne, forpligtet til at andrage paa, at der til samme Tid søgtes tilveiebragte Planer til en fra Nyt af opført Museumsbygning til en Byggesum af 200,000 Rbd. for en Sammenligning, saavel med Hensyn til Fortrinlighed som til Bekostelighed derefter kunde anstilles med tilbørlig Nøiagtighed. Med Hensyn derimod til Thorvaldsens bestemte og gjentagne mundtlige og skriftlige Erklæring, at han i alle Henseender var tilfreds med den ommeldte Bygning, hvori, efter hans Yttring, alle hans Konstsager kunde rummes og med ønskelig Belysning opstilles afgave Medundertegnede Collin, Scavenius, Prangen og Koch, af hvilke vi to sidstnævnte ansaae os ligesaa overbeviste om, at den skjenkede Bygning kunde indrettes passende til den tilsigtede Bestemmelse, som vi fandt det iøienfaldende, at en saadan Indretning ved de staaende Bygningers rigtige Afbenyttelse vilde udfordre betydelig ringere Bekostninger end Opførelsen af en aldeles ny Bygning af lignende Størrelse, den Erklæring, at Man ubetinget og med Tak burde modtage dette betydelige Bidrag til Hensigtens des hurtigere Opnaaelse, og at Committeen rettest maatte indskrænke sig til at tilveiebringe Planer og Tegninger til den af Kongen skjenkede Bygnings passende Indretning. Communens Bestyrelse erklærede sig, i Skrivelse af 28de Januar, enig med Committeens Minoritet, og dennes Pluralitet fandt i denne Erklæring Grund til at frafalde Ønsket om videre Skridt, hvorved Valget kunde blive forbeholdt imellem Planer til en ny Bygning og en Ombygning af den forhaanden værende. Saavel Communebestyrelsen som Committeen har derefter aflagt sin allerunderdanigste Tak til Hs. Maj. Kongen for den modtagne Gave. I Erkjendelse af et Associations-Forhold som har dannet sig imellem Communens Bestyrelse og Committeen, har hiin i Forening med Denne truffet Foranstaltninger til at tilveiebringe architectoniske Planer og Overslag til den omhandlede Bygnings Indretning. Omsorgen herfor er nemlig overdraget til en Commission, bestaaende af Oberst v. Prangen, Etatsraad Koch, Professor Hetsch, Capitain Schaper, Bygnings-Inspecteur Friis og Bygnings-Conducteur Bindesbøll, hvorhos det er overladt til denne Commission, i Tilfælde af Meningsulighed, at indsende forskjellige Planer. Committeen har derhos paataget sig at honorere de Arbeider, som af Commissionen findes at fortjene Opmærksomhed. Committeen har endnu kun at tilføie, at videre Bidrag til Værkets Fuldførelse modtages af Enhver af Undertegnede; ligesom vi ikke lade ubemærket – hvad leilighedsviis er bragt i Erfaring – at ikke faa af de ældre Subskriptionsplaner ikke ere komne Committeen tilhænde. Dette vil være Tilfælde med de Subskribenter, hvis Bidrag ikke hidtil ere blevne opkrævede.
Committeen for Oprettelsen af Thorvaldsen Museum, den 18de Marts 1839.
Collin. H. N. Clausen. J. Thiele. Freund.
Schouw. Hetsch. Bissen. Scavenius.
Gamst. H. Puggaard. v. Prangen.
C.J. Thomsen. Koch.