(Indsendt.)
Opfordring til Vedkommende, angaaende Thorvaldsens Musæum.
Der har hyppigt baade været talt og skrevet om den uheldige Beliggenhed, som Thorvaldsens Musæum har; gjort Gjerning staaer imidlertid ikke til at ændre, Musæet maa blive staaende, hvor det staaer, og derfor burde hine Beklagelser fortrænges af Opfordring til at gjøre Alt for at forskjønne ovennævnte Bygnings Omgivelser. Dette skal da ogsaa være Hensigten med disse Par Ord.
Naar man tråder ud af Musæet og dets imponerende Haller, der gjemme den udødelige Thorvaldsens herligste Værker, da modtager man et høist uhyggeligt Indtryk af den ligeoverfor liggende Bygning; den har formodentlig engang i sine Dage været hvid, men er nu smudsig og af en saadan Farve, at neppe Kjøbenhavns daarligste Rønne har nogen værre; paa den nederste Deel er Kalken, eller hvad Muren har været oversmurt med, faldet af, og de blottede Muursteen stikke frem, grønne af Fugtighed. Paa den Ende af Bygningen, som er nærmest ved St. Jørgensgaard, findes en Port, der er sammentømret af uhøvlede Bræder, og saa daarlig, at hvis den var paa en Privatmands Gaard, blev det ham sikkert betydet at lade en anden anskaffe. ‒ Jeg tillader mig nu at opfordre Bekommende til at lade hiin Bygning male og en Port, der dog idetmindste er anstændig, anbringe paa den.
Slutteligen skulde jeg ikke have nedskrevet disse Linier, hvis jeg ikke vidste, at mit Ønske om at faae ovenomtalte Mangler afhjulpne, deles af saare Mange.
C.J.G.L.