Subskriptionsplan.
Figurer til Tegneøvelser.
Opes fluxæ, ars perpetua. Cato.
Baade her og udenlands nævne offentlige Blade saare ofte vor Thorvaldsen som en af Nutidens største Billedhuggere, og hver patriotisk Dane er stolt af at kunne kalde ham sin Landsmand, medens de fleste dog alligevel ej kjende noget til de Arbejder, hvorved han erhværver sig et udødeligt Navn. Da disse høre til det mest fuldkomne i Smagens Rige, saa ere de i mere end een Henseende egnede til at forelægges Ungdommen til Efterligning. For tillige at bøde paa en almindelig Trang til gode Mønstre ved private Tegneøvelser, agter jeg i nogle Hæfter at udgive simple Konturer af mandlige, kvindelige samt Børne-Figurer i adskillige gratiøse Stillinger og udtryksfulde Grupper af min Vens, Prof. og Ridder Thorvaldsens, Opfindelse, nøjagtig kopierede efter det under hans egen Opsigt i Rom af Riepenhausen udgivne Værk: “Le statue e li Bassirelievi inventati e scolpati in marmo dal cavaliero Alberto Thorvaldsen, Scultore Danese, Roma 1811,” og jeg haaber, at disse ville blive optagne med Bifald. I hvert Hæfte leveres 4 Blade. Det første Hæfte, som er færdigt, viser:
1. Jason med det gyldne Skind.
2. Venus med Amor, som er stukket af en Bi.
3. Maria med Børnene, Christus og Johannes.
4. Herkules og Hebe, som skjænker Nektardrikken for ham.
Hvert Blad vil blive prydet med en kort poetisk Forklaring af Hr. Prof. Oehlenschläger.
Dette Hæfte koster paa Skrivpapir 2 Bbd. N. V. og paa Velinpapir 3 Bbd. N. V. Man kan behageligen tegne sig hos de Hrr. Blankensteiner og Hois samt hos Udgiveren.
Finder dette Hæfte tilstrækkelig Afsætning, da skal det andet Hæfte snart blive afleveret til de ærede Subskribenter, som ved deres Understøttelse vil opmuntre Udgiveren til dette Foretagende. — Formedelst Papirets Kostbarhed trykkes ikke flere Exemplarer paa Velinpapir, end der subskriberes paa.
[herefter følger Barfods kommentar:]
I 1814 udkom der tre Hæfter af de lahdeske Konturer; men hvad enten Landets ulykkelige Forfatning, eller Konturernes mindre heldige Udførelse, eller Mangel hos Folket paa sand Interesse for Gjenstanden — havde Skylden, Foretagendet standsede; Oehlenschlägers Text kunde ikke bære det, og del hjalp lidet, at Udgiveren 1819, efter Thorvaldsens Gjenkomst, flere Gange gjentog sin indtrængende Opfordring til Almenheden, aldrig undladende at bemærke om “denne Samling af æstetiske Billeder,” at de — “tillige kunde forelægges Ungdommen til Eftertegning.” Om dette Foretagende, der tydelig nok angiver sig som nærmest beregnet paa Nytten *), skulde vi dog næppe have opfrisket Mindet, hvis det ikke havde være for Oehlenschlägers Text. Denne begynder at blive temmelig sjælden, og saa meget mere med¬dele vi den her, skjønt den i sin Natur er langt mere subjektiv end objektiv:
[herefter følger Oehlenschlägers digte, se dem i Lahdes samlede udgivelse her]