Arkivet, Thorvaldsens Museum

‒ Ved i ovenstaaende Artikel at have bemærket, at vor Oehlenschläger paa en smuk Maade har knyttet den Omstændighed, at Concerten herfor Thorvaldsens Museum og Afdækningen af den Thorvaldsenske Statue for Schiller finde Sted paa samme Dag, til at bringe den elskelige Digters manes et Hyldingsoffer, falder det os i Tanke, at flere af vore Læsere ved denne Leilighed kunde ønske at erfare noget Nærmere om den for hele Tydskland mærkelige Fest, som imorgen feires i Stuttgart. „Allg. Zeit.” indeholder derom, i en Skrivelse fra nysnævnte Stad, følgende ogsaa med Hensyn til det Thorvaldsenske Konstværk interessante Artikel: „Til Festen for Afdækningen af Schillers Statue har man maattet vælge Dagen for hans Dødsdag fordi denne i Aar indtræffer paa Christi-Himmelfartsdag. Piedestallen er i Henseende til Plan, Material og Udførelse et udmærket skjønt Værk. Den bestaaer af de tvende Hovedsteenarter i Schwarzwaldsbjergene: de fem Trin med Hjørneqvaderstene af rød, jernholdig, meget haard Sandsteen, og Piedestallen selv af vældige Steenblokke af en temmelig glimmerrig, i Kjødfarve nuancerende Granit. Stenens Farvetone vil sikkert harmonere fortræffeligt med Bronzens, saasnart denne først i Luften har tabt sin Metalglands. Støberen har vist havt ganske Ret i at afholde sig fra konstig at patinere Statue, Basrelieffer og Ornamenter, eller efterligne Patinen ved noget Overstrøg. At det blanke Metal i Begyndelsen gjør et mindre godt Indtryk, kan slet ikke komme i Betragtning, fordi det, ganske overladt til sig selv, anløber meget skjønnere og egalere, og det i en Tid, som efter al Forhaabning kun vil udgjøre en meget lille Brøk af det Tidsrum i hvilket Mindesmærket vil komme til at bestaae. ‒ Statuen blev i alle Stæder undervejs hilset og ledsaget med Glæde. Stiglmaier er selv fulgt med til Stuttgart, for at lede Basrelieffernes Indsættelse og Statuens Opreisning. Denne sidste blev allerede foretagen den 14de Marts, strax efterat den øverste Plads af Piedestallen var lagt. Med at jevne og brolægge Pladsen vil man først kunne begynde efter Festen; men med Forberedelserne til denne er man allerede ivrig beskæftiget. Da der sikkert vil strømme en uhyre Mængde Mennesker sammen fra nære og fjerne Egne, saa bliver det Festordnernes Hovedopgave at disponere saaledes over det temmeligt indskrænkede Rum, at det kan optage det størst mulige Antal af Tilskuere. Men saa lidet noget fornuftigt Menneske kan vente strax ved Festen at see Statuen bedækket med ædel Rustfarve, lige saa lidet tør man blot for Folkets Bekvemmeligheds Skyld paa Afdækningsdagen ønske den Plads, hvis midterste Deel indtages af Monumentet, mere rummelig. Thi ifølge alle Kjenderes overeensstemmende Dom udgjør samme i alle sine Forhold den mest passende Ramme for Konstværket. Festens Hovedacter ere kortelig angivne at ville blive følgende: efter en af Capelmester Lindpaintner componeret Cantate, foretages Afdækningen under alle Klokkers Ringning. Derpaa holdes en Tale af Gustav Schwab, hvorefter fra Foreningens Side Mindesmærket formelig overgives til Stadens Magistrat.”