Jule-Deviser
1.
(Med Thorvaldsens Buste.)
Tag her et Billed af den Kunstner, som
Vort Kjøbenhavn omskaber til et Rom.
2.
(Med Oehlenschlägers Buste.)
Modtag et Billed af den Skjald,
Om hvis Genie der gives kun een Stemme;
Som Danmark glemme vil, ifald
Det kan engang sit Modersmaal forglemme.
3.
(Med Byrons Statue.)
En Sanger, som ei blot ved sine Skrifter
Henriver os, men ogsaa ved Bedrifter,
Hvem Kunstneren saa levende fremstilled,
At han henriver nu, selv ved sit Billed.
4.
(Med en etrurisk Vase, bestemt for en berømt Læge.)
Dem, Lægekunst- og Videnskabens Ære,
Dem være denne Skaal som Offer bragt,
Med Ønsket om, at den for Dem maa være
Hygæas Skaal, som De saa tidt har Andre
rakt.
5.
(Med en etrurisk Vase.)
Den drage tidt din Tanke til Syden ned fra
Norden,
Til Landet, hvor det Skjønne selv finde
under Jorden.
6.
(Med et Par Handsker.)
Ifald jeg bød Dem een, De kunde troe,
Jeg vilde Dem behandle som en Fjende,
Men da jeg nu Dem byder hele to,
Saa seer De, jeg har intet Ondt isinde.
7.
(Med et Par Strømpebaand.)
Ingen Orden tælle kan saa mange
Riddere, som Hosebaandets tæller;
Derfor er jeg heller
Ikke bange,
De skulde Dem derover skamme,
De gjøres her til Ridder af den samme.
8.
(Med et sort Kravebaand.)
Naar om din hvide Hals der sorte Baand Du
slaaer,
Tænk, hvilken Smigrer Du derved paa Halsen
faaer!
9.
(Med en Støvekost.)
Dem bydes en Devise, De vel bør overveie:
Hos alle Støvets Børn der Meget er at feie.
10.
(Med en Ridepidsk.)
Det var en Skam om De tomhændet gik fra
Festen,
De faaer en Pidsk ‒ men De maa selv besørge Hesten.
11.
(Med en Oblatæske)
Oblata offero, ad modum: relata refero.
12.
(Med en Sophapude.)
Vel jeg veed, Du vaagen paa mig tænker,
At Du mig i Din Erindring bær’
At jeg derfor denne Gave skjænker,
Skeer, fordi jeg ønsker, desforuden,
Du maa mindes mig i Drømme hver Gang,
Du hviler Hovedet paa Puden.
13.
(Med en Brystnaal.)
Hvor glimrende den er, jeg troer, man maa
bekjende:
Den laaner mere Glands fra Dem, end De
fra denne.
14,
(Med „Amor med Lyren”, bestemt for en bekjendt Musikus)
Gud Amor ellers gaaer med Bue,
Han her med Lyren er tilskue;
Veed De, hvorfor han denne fik?
Han godt begribe kan, den Strik,
At dersom Dem han skal fortrylle
Til underdanigst ham at hylde,
Saa maa det være med Musik.
15.
(Med et Minutglas.)
I to et halvt Minut forløber Sandet,
Betyder: Nyd Minuttet, mens Du kan det!
Men det betyder ogsaa noget Andet:
Den Tid, et æg kan koges blødt i Vandet.
16.
(Med et Cigarfutteral.)
En Herlighed det gjemmer, der, efter stakket
Frist,
Som alle Herligheder, gaaer op i Røg tilsidst.
ε.