Kjøbenhavn, den 17de Juni.
Om vor berømte Landsmand Thorwaldsen fortælle tydske Blade Følgende: Da Thorwaldsen engang kjørte til Stuttgart, indhentede han undervejs en ung Mand, der bar en tung Vadsæk og som bad Kudsken om, at lade ham kjøre med. Thorwaldsen hørte at Kudsken afslog denne Bøn og indbød den Rejsende til at komme ind til sig i Vognen. De kom snart i Samtale, hvori den Fremmede fortalte, at han var en Maler, at han havde hørt, at Thorwaldsen med det Første kom til Stuttgart, og at han derfor strax havde taget Foden paa Nakken, for at see den Kunstner, hvis Værker gjorde saa stor Opsigt i hele Verden. “Kjender De”, vedblev han, “da de først nylig har forladt Rom, maaskee Thorwaldsen personlig?” “Ja” svarede Billedhuggeren, “jeg er hans bedste Ven og lover Dem, at jeg skal forestille Dem ham i Stuttgart”. — Maleren kom ved dette Løfte ud af sig selv af Glæde, saa at vor godmodige Thorwaldsen ikke længer kunde bevare sit Incognito, men tilstod ham, at han var den, for hvis Skyld den unge Maler havde gjort denne Pilgrimsrejse.
[...]