Kunstakademiets
Udstilling, 1833.
(Sluttet.)
–––––––––
Forinden vi, efter Suiten af Værelserne, gaae over til de architektoniske Tegninger, og endelig til de udstillede Haandværksarbeider, troe vi at burde henvende vor Opmærksomhed paa de Skulpturer, som dette Aars Udstilling frembyder, og som findes placerede i det lille Værelse paa venstre Slde af Hovedindgangen.
Af Professor H. Freund sees en “Büste i Marmor af Hr. Conferentsraad, Overbygnings-directeur Hansen” (221), der udmærker sig ved en charakteerfuld Opfatning og i Detaillen er heldig gjennemført; og “Model til Mindesteen for Sjællands afdøde Biskop Frederik Münter” (222), hvilket sidste Arbeide er ligesaa vellykket i Anordningen som det fra Udtrykkets Side er smukt og charakteristisk. Kunstneren har paa en tydelig Maade og med ædel Simplicitet vidst at antyde den Hedengangnes dobbelte Virksomhed som Geistlig og Lærd.
Fra vor i Rom værende talentrige Bissens Haand er udstillet den, efter Bestilling fra en Forening af Kunstvenner i Kjøbenhavn udførte, og til Akademiet skjænkede Büste af Thorvaldsen i Marmor (223). Et aandfuldt og med en mesterlig Forbindelse af Kraft, Sandhed og Detesse udført Arbeide.
253: “Büste af Violinspilleren Paganini”, af Akademiets Æresmedlem, den londonske Myntgraveur Benedetto Pistrucci. I Opfatningen er denne Büste fortjenstlig, og den tildrager sig Opmærksomhed ved en ejendommelig Charakteer og Behandlingsmaade. Dog torde vi fraraade unge Kunstnere at lade sig forlede af det Særegne i denne Production til at følge en Vei, som let kan føre paa Afveie.
254: “Thorvaldsens Büste”, af G. Rennie, Billedhugger i London. Ved at sammenligne denne Büste med vor Bissens, vil det Uheldige i Udtrykket ved første Øiekast være tydeligt.
En ung dansk Artist, N. Simonsen, hvem vi ved denne Udstilling have seet debutere i Malerkunstens Fag, har udstillet: “Büste af et Barn” (300). En vellykket lille Portraitbüste med et livligt Udtryk.
En Afstøbning af Lucca della Robbias “syngende Drenge” – et Kunstværk fra det 14de Aarhundrede – interesserer i høi Grad ved den skjønne Gruppering og den overordentlige Udtryksfuldhed, hvormed de forskjellige charakreristiske Nuanceringer her er udført, saa at man endogsaa tydeligt seer, i hvilken Tone hver af Drengene synger.
I et lidet Værelse paa den anden Side af den nævnte Suite af Udstillingsværelser, i hvilket der sees Modelfigurer og flere glædelige Prøver af de i Akademiets lavere Klasser værende Elevers Arbeider, findes ogsaa udstillet endeel architektoniske Tegninger, af Architekten Schmidt i Altona, bestaaende af Projecter til: a) en Børs for Hamborg; b) Indgangen til den nye Kirkegaard i Altona; c) Synagoge for den israelitiske Menighed i Wandsbeck, og d) Bazar med Kaffehuus for Altona. – Disse Projecter vidne om Tænksomhed og Kjendskab til det Praktiske, og Grundtegningerne ere i det Hele veldisponerede. Hvad man derimod synes at savne, er Reenhed i Stiil, og, isærdeleshed hvad saavel det Ydre som Indre af Børsen angaaer, en passende Charakteer. – Indgangen til Kirkegaarden viser os, uagtet de maleriske Masser, en Blanding af forskjellige Stile, f. Ex. af Buestiil og ægyptiske Former. – I Planen til en Synagoge forekommer den indre Disposition os heldigst. – Projectet til en Bazar er, med Hensyn til Sammenhæng og harmonisk Forbindelse, udentvivl det bedst lykkede; det vilde, bragt i Udførelse, være af en fortrinlig Virkning.
I det sidste Værelse, hvor Haandværksarbeiderne have erholdt deres Plads, seer man ogsaa flere architektoniske Tegninger. Blandt disse tildrager Kongelig Bygnings-Inspecteur F. F. Friis’s Receptionsarbeide som Medlem af Akademiet sig især vor Opmærksomhed. Det er “Plan, Facade og Profil til et Kunstmuseum” (225). Dette Arbeide viser en udmærket veltænkt Plan, som forener det i praktisk Henseende væsentlige Fortrin, at dens Udførelse vilde kunne iværksættes uden overdrevne Bekostninger, og dog være af en særdeles skjøn, ja grandios Virkning. Ifølge samme vilde i underste Etage et imposant Gallerie optage Skulpturerne, og ved Enden af dette lavere Partier give Plads for Inscriptioner og architektoniske Fragmenter; Malergalleriet indtage Størstedelen af 1ste Etage, og til samme føre tvende Trapper fra Hovedvestibulen. Alle de øvrige forskjellige Rum ere forstandigt anordnede, og baade med Hensyn til Størrelse og Beliggenhed, passende efter de Gjenstande, som der skulde opbevares; saaledes f. Ex. terra cotta- og Bronze-Arbeider, Medailler, Kobberstik etc. Anbringelsen af Belysningen er heldigt tænkt og vilde være af fortrinlig Virkning; og Kunstneren har ikke mindre sindrigt sørget for at arrangere en beqvem Communication imellem alle de enkelte Dele af Bygningen. Stilen er simpel, men smagfuld; Kunstneren har med Rette været sparsom med ydre Forziringer: et Kunstmuseums Riigdom bør ikke ligge i det Ydre; men i de Gjenstande af ægte Kunstværd, som deri opbevares. Hvis vi skulde erindre Noget imod Bygningens Ydre, da var det ihenseende til Hjørnepavillonerne, hvor deels de tvende ornerede Friser synes at være for nær paa hinanden, og deels Piedestallerne og de derpaa placerede Figurer ikke forekomme os at have det heldigste Forhold.
No. 226-28: Plan, Facade og tvende Profiler til et Domhuus, af I. C. Seidelin, og Planer etc. til et Stænderhuus af I. N. Schioldan og F. E. Hansen; Arbeider af Elever, der for samme ere tilkjendte den mindre Sølvmedaille. Fortjenstlige Prøver paa yngre Kunstneres Talent, ved hvilke man dog, med Hensyn til de forskellige Tegninger til et Stænderhuus, torde erindre, at det Fremmede i Opgaven har været noget til Hinder for at give dem en passende Charakteer.
No. 229: “Prospectivisk Construction, fremstillende de faste Spanter til et Skib”, af I. Petersen. Et agtværdigt Arbeide, hvorved, paa en ret interessant Maade, den vanskelige Opgave er løst med faa Midler.
Af Akademiets Eleve Meyer er udstillet Plan til Opførelse af en Gjæstgivergaard paa en given irregulair Grund. Dispositionen er særdeles god, og det Hele beqvemt arrangeret. Denne Opgaves Løsning viser, at Kunstneren tillige har Kjendskab til det Praktiske i Faget.
I Ornamentfaget er udstillet: “Tegning til en Liigvogn”, af T. E. Hansen (230), hvorfor er tilkjendt Pengepræmien, og ved hvilken Formen er ret heldig. – “Decoration til et Theaterloft” (231), af E. Elberg. En med Flid udført Plafond, ved hvilket Arbeide det Ønske fremkaldes, at Flere vilde vise Prøver i Decorationsfaget, der her endnu synes at staae meget langt tilbage. – Af Akademiets Elever seer man flere Arbeider i Ornamentmodellering, af hvilke især Vasen, efter Schinkels Tegning, udmærker sig ved en smagfuld Form. Femten Ornamenter af forskjellig Størrelse, i brændt Leer, ere tildeels forfærdigede ved den kongl. Porcellainsfabrik, og afgive glædeligt Vidnesbyrd om hvad der kan udføres i dette Materiale. Det var at ønske, at der gaves Anledning til at anvende det til Decorering af vore Bygninger.
Idet vi slutteligen ville omtale de ved denne Udstilling producerede Haandværksarbeider, beklage vi, at man ved samme kun i saa kort Tid saae de i Tillægscataloget anførte Nummere af Guldsmedmester Dalhoff (en Sølv Theemaskine og en Presenteerbakke af Sølv) tvende Arbeider, der, i artistisk Henseende, ere lige udmærkede fra Smagens og Udførelsens Side. Vi ønske, at Hr. D. ret ofte maa erholde Leilighed til at vise saa glædelige Prøver paa sin Duelighed. – Som bekjendt tilstædes kun Haandværksarbeider, enten af sindrig Opfindelse eller af fortrinligt Værd i Udførelsen, Plads ved Akademiets Udstilling; og vi see ogsaa iaar flere saadanne, der vidne om glædelige Fremskridt, ogsaa fra vor Haandværksstands Side. – Af Blikkenslagerarbejde er udstillet: En Messing Theemaskine (258), af Blikkenslagermester C. F. Wagner. Med Hensyn til Arbeidets Udførelse er dette Stykke udmærket; Alt hvad der ellers sædvanlig er støbt, indtil Hanen og Hanken, findes her af drevet Messing; Formen er ny og smuk; dog kunde man maaskee ønske Foden, i Forhold til Bredden, noget høiere. – “En Messing Theekjedel med Stativ” (259), af Blikkenslagermester S. Kyhl. Veludført. – “En Tombaks Theemaskine” (200), af Blikkenslagermester Steen. Fortrinlig ihenseende til Arbeidet; men mindre heldig i Smag og Form. – Bøssemagermester N. Löbnitz, af hvem vi tidligere ved Udstillingerne have seet veludførte Arbeider, har iaar udstillet: “En Riffel til at lade bagfra; efter egen Opfindelse.” En særdeles glædelig Production af indenlandsk Kunstflid. De graverede Forziringer kunde imidlertid ønskes i en bedre Smag. – Tømmermester C. Hüttmann har leveret: “Model til et Tagværk, forfærdiget til Mesterstykke” (255), og “Et Stykke af en Model til en Bygning, hvorunder Skibe af første Rang kunne bygges” (256). Godt udførte Modeller, af hvilke den sidste ogsaa viser en sindrig Construction. – Tømmersvend H. L. Costede: “Model til et Tagværk” (305). – Kunstdreiersvend I. C. Sørensen: “Et Par Elfenbeens Silkevinder, med udstukne Zirater” (261). Et smukt og veludført Arbeide. – De af Snedkermester I. E. Meyer udstillede trende Mahogni Meubler: “Et Dame-Chatol” (212), og “Tvende Skabe med Speilopsats”, udmærke sig ved en bedre Form, end det Bohave af lignende Art, man sædvanlig seer paa Magazinerne; dog torde især Dame-Chatollet være noget overlæsset med Forziringer. – Ved Slutningen af Udstillingen blev det nævnte Snedkerarbejde forøget ved “Et Skab, med dertil leverede ældre florentinske Mosaiker, udført efter Architekt Hansens Tegning, af Snedkermester Rasmussen og Billedhugger Nielsen.” Et smukt og særdeles heldigt udført Arbeide; Forziringerne ere behandlede med Delicatesse; kun maatte man have ønsket, at de ikke hidhørende Buer vare bortfaldne. Det er at beklage, at de Mosaiker, for hvilke dette Skab er udført, ere af den allerbarokkeste Art. – Kleinsmedmester Svendsen har udstillet 10 forskjellige Modeller. Arbejder, der vidne om en speculativ Aand. – Fra Kammerraad Bangs Fabrik paa Nøragergaard er leveret Prøver af Messing- og Staaltraadsduge: vellykkede Forsøg paa Indførelsen af en ny indenlandsk Industriegreen.
–––––––––
Ved at kaste et Blik tilbage paa de her meddeelte Noticer, føle vi ret levende, hvor svagt og ufuldkomment de bøde paa Savnet af en Kritik over Akademiets Udstilling. En saadan have vi imidlertid heller ikke lovet, og den Tid, der var os given til at optegne vore Bemærkninger, naar vi skulde levere dem saa betimelig, at de kunde sammenholdes med og prøves ved Beskuelsen af selve de omtalte Arbeider, har været saa indskrænket, at vi ogsaa derved have været afholdte fra, noget nøiere at udvikle dem. Idet vi gjøre opmærksom herpaa, tilføie vi, at Intet vilde være os glædeligere, end om competente Kunstkjendere af disse Omstændigheder maatte tage Anledning til at meddele Publikum deres motiverede Domme over de udstillede Kunstproductioner. Det var os meest magtpaaliggende, at see den Taushed brudt, der kun altfor længe har hersket med Hensyn til en vigtig Green af Fædrelandets offentlige Kunstvirksomhed, og vi træde gjerne tilbage naar Kritiken vil opløfte sin strængere og tillige mere belærende Røst.
