No. 5645 af 10318
Afsender Dato Modtager
NN [+]

Afsendersted

København

4.8.1831 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Thorvaldsen.

–––––––––

I “Kunstblatt”, No, 48, Juni d. A., læses, fra Rom, følgende Meddelelse om et af Thorvaldsens nyeste Arbeider, Monumentet over Pave Pius VII:

“Pius den Syvendes Monument af Thorvaldsen er nu blevet afdækket for det skuelystne Publikum. Pladsen i Peterskirken er saa fortræffelig, som et saa betydeligt Værk vel kan fordre. I en smagfuldt ordnet Nische sidder, paa en prægtig Stol, Pavens ærværdige Skikkelse, i overnaturlig Størrelse. Drapperet med den sædvanlige Pavedragt, det stærke Undergevandt, og en glimrende smykket, uendelig omhyggeligt og skjønt udarbejdet Kappe, er han netop i Begreb med at udstrække sin høire Haand, for at give Folket sin Velsignelse. Den venstre hviler i Skjødet; Fødderne ere, paa en utvungen Maade, lagte over hinanden, Hovedet bedækkes af den trekronede Hue. Under den høie Piedestal ere tvende Døre anbragte, paa den Maade, som vi ere vante at see paa nyere Monumenter af denne Art; over den betegner Inscriptionen Cardinal Consalvi, der af Pius VII udnævntes til Kardinal, som Monumentets Stifter.

Paa begge Sider af det pavelige Hoved, men lavere, dog, som det synes, paa samme Marmor, sidde tvende Genier; den ene tilhøire seer tilbage paa sin Helt og lader Haanden med Griffelet hvile paa den allerede lukkede Bog. Bedrifterne ere optegnede og bevarede for Efterverdenen. Den Anden paa venstre Side løfter Timeglasset iveiret og seer ligeledes tilbage paa Paven. Under disse, ved Siden af Portrait-Statuen, staae : den religiøse Styrke og Religionen. Over den Førstes Hoved nedhænger en Lammehud, slagen i Knude over Brystet; Hænderne ere foldede overkors paa Brystet; Blikket vendt imod Himmelen. Religionen, paa den venstre Side af Statuen, har Bibelen i Haanden, over hvis Indhold den synes at gruble. Den høire Haand bevæger den derfor op mod Hagen, og ved dens Fødder staaer Minervas Ugle. Over Undergevandtet har denne Figur et bredt Overgevandt, der gaaer fra den høire Skulder under den venstre Arm, og derpaa holdes iveiret; en skjøn Krands smykker de nedhængende Lokker.

Hvo der med Opmærksomhed og Upartiskhed har betragtet Thorvaldsens Værker, vil snart føle, at man ved dette Værk ei alene staaer paa den Thorvaldsenske Opfindelses Terrain, og at de tvende Genier kun ere blevne tilføiede ved ydre Foranledning. Det forekommer mig dog endnu et Spørgsmaal, om de to andre Figurer ikke vare mere nødvendige for Pladsens hensigtsmæssige Benyttelse, end for selve Portraitstatuen; bidrage de end til at forklare denne, saa vorde de dog altfor afhængige af den, og fremkalde det Ønske, at det i denne Sphære henhørende Relief her maatte have indtaget sin ejendommelige Plads.” –

Om et andet af Thorvaldsens nyeste Arbeider, har “Artistisches Notizenblatt”, Juli 1831, No. 13, følgende Notice af Hofraad Böttiger:

“Breve fra Berlin tale med stor Roes om et Monument, som Statsminister v. Humboldt, efter Angivende af Overbygningsdirecteur Schinkel, har ladet oprejse for sin afdøde Gemalinde, i Slotshaugen ved Tegel. Paa en Piedestal af slesisk Marmor, staaer en jonisk Søile paa 14½ Fods Høide, af en fortrinlig skjøn, poleret Granitblok, mesterligt sleben og udført af Bygningsinspecteur Cantian. Paa denne hæver sig en i carrarisk Marmor af Professor Tieck forfærdiget Statue af Gudinden Spes, en tro Efterligning af Thorvaldsens Statue: Haabet, som den Afdøde, under sit Ophold i Rom, selv bestilte hos Mesteren, og som nu ogsaa befinder sig i Tegel, i Ministerens rige Samling af plastiske Kunstværker.

Thorvaldsen laante den billedlige Fremstilling af denne Gudinde fra Antiken, hvor hun, som bekjendt, afbildes fremskridende, med den høire Haand holdende en Blomsterknop iveiret, med den venstre løftende Gevandtet noget, og som derhos ogsaa i de sildigere Tider, indtil under Romerne, i Drapperiet og i Foldekastningen har bibeholdt noget ligeliniet, som tilhører den archaniske Stiil. Thorvaldsen har ved en fiin Tilnærmelse til hiin conventionelle Oldtypus vidst at bibeholde dette Antikens charakteristiske Særkjende, men derhos at fjerne fra sit Billede al Stivhed og falsk Antikefterligning. Statuens ædle, høist regelmæssige Ansigtstræk udtrykke Fatning og Forventning, Figurens hele Holdning og Stilling, hiin rolige Hengivenhed med Henblik fra det Jordiske til det Himmelske, hvorved ogsaa det christelige Princip om det ubedragelige Haab kunde overføres i hiint klassiske Billede, med Undvigelse af det høist modstræbende Symbol, Ankeret, hvorpaa ellers det christelige Haab støtter sig, og som møder os paa saa mange hundrede Gravmæler. Man tør derhos ikke lade ubemærket, at netop det Strænge, Ligeliniede, Afmaalte i Stilen ganske fortrinligt ogsaa i architektonisk Henseende gjør denne Spes skikket til Opstilling paa en Søile. – Statuens Omgivelser i Tegels Haugeanlæg svare, med den rigtigste Sands, til Skulpturværket. Ganske frit staaende, hæver Gudinden sig med megen Betydenhed i Forhold til den omgivende Træplantage, og kan dog, formedelst Søilens middelmaadige Høide, overalt godt tages i Øiesyn. Paa den ene Side er den omgiven af en saakaldet exhedra eller Hemicylium, en Steenbænk i Form af en Halvkreds, hvis Ender ere sammenføiede ved et Jerngitterværk, som afslutter det Hele.”

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavns-Posten, Femte Aargang, No. 182, 1831.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1831, Kjøbenhavns-Posten 4.8.
Personer
Karl August Böttiger · Ercole Consalvi · Wilhelm von Humboldt · Karl Friedrich Schinkel · Bertel Thorvaldsen · Christian Friedrich Tieck
Værker
Sidst opdateret 19.11.2014 Print