No. 62 af 10319
Afsender Dato Modtager
Christian Georg Hansen [+]

Afsendersted

Valletta, Malta

3.11.1796 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af stambogsindførslen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Valletta, Malta

Resumé

En hilsen i Thorvaldsens stambog.

Se original

Til min Ven Thorvaldsen –

Reis du Gode, lev lykkelig, og udret den Vigtige Bestemmelse,
som dine sieldne Kundskaber i dit Fag har ervervet dig.
Den, at bringe dine landsmænd Mindesmerker fra Konstnernes Sæde.
med de obrigtigste Ønsker for dit Wæld, og i det glade Haab at see dig igien

Tegner jeg mig din
Sande Ven;
C.G. Hansen

Fregatten Thetis af: 3Novem:1796-
Liggende til Ankers i Maltha Havn:-

Symbolum Non videri sed esse:-

Generel kommentar

Dette er en side fra Thorvaldsens stambog, N213. Hansen var skibslæge på fregatten Thetis, som fragtede Thorvaldsen fra København til Malta undervejs på hans rejse til Rom 1796-97. Hansens hilsen er skrevet, mens Thetis første gang i efteråret 1796 lå for anker i Vallettas havn på Malta.


Læs mere om Thorvaldsens stambog i referenceartiklen herom og se alle hilsener fra Thorvaldsens venner samlet under et.

Arkivplacering
N213
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Dus med Thorvaldsen · Rejsen til Italien 1796-1797 · Thetis · Thorvaldsens stambog · Ungdomsvenner
Værker
Sidst opdateret 28.10.2015 Print