Ernst Schimmelmann, Udenrigsdepartementet, København
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskriftI.
Tilskrift: Til Hr. Etatsraad Thorwaldsen Ridder af Dannebrogen pp. i Rom.
Dateringen fremgår af brevet.
Frederik VI has ordered the brig St. Croix to go to the Mediterranean on its way back from the Danish West Indies in order to bring more artworks by Thorvaldsen home to Denmark, including the reliefs for Christiansborg Palace, plaster casts for the Academy of Fine Arts, and portrait busts of the royal family.
Da Hans Høihed Prinds Christian FrederikII har indmeldt til Hans MajestætIII, at at endeel Kunstsager, Afstøbninger og MarmorArbeider forfærdigede af Deres Høivelbaarenhed, som deels ere bestemte til ChristiansborgsSlotIV, deels til KunstAcademietV her i Kjøbenhavn, samt nogle til Prindsen selvVI, ligge færdige i Italien, hvilke Sager Prindsen har ønsket at maatte afhentes fra Livorno og NeapelVII ved et Krigsfartøj, har hans Majestæt i den Anledning befalet Amiralitets CollegietVIII at Orlogsbriggen St CroixIX, som nu er stationeret i VestindienX, skal beordres at afgaae fra de Kongelige Vestindiske Øer den næstkommende 1ste. MartsXI og sejle gjennem Middelhavet til Livorno og Neapel for at indtage og hjemføre disse Kunstsager; hvorhos, for at undgaae de Bekostninger som et langt Ophold vilde medføre Hs. Majestæt tillige har bestemt at Briggen ikke maae opholde sig længere end 14 Dage paa hvert af de fornævnte Steder. –
I det DepartementetXII herom tjenstligst underretter Deres Høivelbaarenhed, paatvivler det ingenlunde at De behageligst vil drage fornøden Omsorg for, at benævnte Kunstsager indpakkesXIII og afsendesXIV saa betids til Livorno eller Neapel, at de kunne være der i Førstningen af Marts Maaned næste Aar og afleveres til de derværende danske ConsulerXV, paa det Brig Chefen ved hans Ankomst strax kan henvende sig til disse Mænd for uden Ophold at faae Sagerne bragte ombord i Briggen. – Endnu tilføjes at Amiralitetet har yttret det Ønske at Kasserne hvori ovennævnte Sager indpakkes, maatte blive saaledes mærkede, at det kunne sees hvilke af dem der ikke kunne taale at blive vaadeXVI. –
Departementet for de udenlandske Sager den 30 November
1824
E Schimmelmann
Se i øvrigt artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.
Last updated 06.05.2015
Brevet har ingen udskrift, men hvor udskriften skulle have stået, er med blæk og af en anden (formentlig senere) hånd tilføjet: “À son Exellence / Monsieur le Bne Baratenskj / Governement de Kyperz / Topody Pblmy – Ce10 Ubanobcku[?]”. Herunder er med Thorvaldsens skrift (med blyant) skrevet: “Danske Breve”.
Den danske prins Christian (8.) Frederik.
Kong Frederik 6.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til Kunstakademiet.
Jf. referenceartiklen Bestillingen til den danske kongefamilie.
Dvs. Napoli.
Den danske flådes administrative og udøvende kommando Admiralitets- og Commissariats Collegiet.
Briggen St. Croix, der var på togt til Dansk Vestindien.
Dansk Vestindien i Caribien, der var koloniseret af Danmark frem til 1917.
Kaptajn Klauman valgte i samråd med den danske guvernør Johan Frederik Bardenfleth at udsætte afrejsen, indtil farvandet var ryddet for “Søe Røvere”.
De satte sejl 15.4.1825.
Dvs. Udenrigsdepartementet, København.
Den danske billedhugger Hermann Ernst Freund, der arbejdede for Thorvaldsen i Rom, blev af Christian (8.) Frederik bedt om at stå for pakningen af kunstværkerne, jf. 1.12.1824.
Freund eskorterede desuden kasserne fra Rom til Livorno, hvilket tog 15 “kedsommelige” dage, jf. Kronologien 10.5.1825 – 25.5.1825, og han overvågede, at håndteringen af kasserne foregik uden “vand, stød og slag”.
Den danske generalkonsul i Livorno J.C. Ulrich eller den danske konsul i Napoli, der endnu er uidentificeret.
Dvs. navnlig kasserne med gipsafstøbninger.
Briggen St. Croix var så lille et skib, at ikke alle kasser kunne komme i lastrummet. Man placerede derfor marmorværkerne oven på dækket emballeret i vandafvisende beglærred og de mere skrøbelige gipsafstøbninger i lastrummet. Kasserne skulle mærkes, så man let kunne se, hvad der skulle placeres hvor.