14.2.1806

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Pisa

Information on sender

Sort laksegl, herpå ses et motiv med to løver, der flankerer et våbenskjold; familien Schubarts stempel.

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: A Monsieur / Monsieur Alberto Thorwaldsen / Professeur en Sculpture de l’accademi / de Copenhague / a Rome.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Schubart writes that, on behalf of the American government, Thomas Hall requests Thorvaldsen to execute a design for a monument to the American victory over Tripoli. Schubart thanks Thorvaldsen for his birthday present, the drawing Cupid with the Butterfly, cf. Dep.7.

Document

Pisa den 14de Februari 1806

Min kiære, gode Thorwaldsen! LængeI har jeg villet tage Pennen for at igienkalde mig i Deres Venskabelige Erindring; men uhyre ForretningerII afholde mig, og berøvede mig den Glæde at underholde mig med en af mine bedste Venner. I Dag maae jeg bryde denne Taushed for at tale Dem om en Sag som nok vil interessere Dem; da det giælder om et meget smukt Arbeide som ønskes af Deres Mesterhaand, og som ikke er ubetydelig.
Jeg veed ikke om De erindrer Dem en Engelsk Præst kaldet HaalIII som De saae i MonteneroIV forige AarV. Denne brave Mand som elsker og dyrker KonsterVI, er en indfød Amerikaner, og foretter alle denne Verdens Deels Comissioner. Han har nu faaet den, at lade forfærdige et Ære Monument i henseende til den Seyer Amerikanerne vandt over den fæle Tripolitaner, som blev tvungen til FreedVII. Det skulle egentlig ogsaa være til at forevige Deres Minde som omkom i dette Slag. Man ønsker følgelig en Gruppe af nogle FigurerVIII og den skulle være af halv Mands Høyde, som Deres Ganimed og BacchusIX. Ventelig maatte det siddende skiønsomme Amerika forestilles; nogle Krigs og Søe Attributer en lænket Mohr, og Slaver, samt en Amerikansk Søe Officeer. Men intet vil blive Deres Genie foreskrevet Basta che la Cosa sia bella e degna d’un cosi gran Artista e ProfessoreX. Dette Stykke som nok skal staae paa Søe Akademiets Sahl, eller i en Kirke, behøver ikke at være meget stortXI. De Søeofficerer som have været nærværende ved Slaget, have giort en Subscription af 1,800 til 2000 Scudi. Nu veed jeg ikke om denne Priss kand være tilstrækkelig. Jeg meener ja; da det ikke giælder om en eeneste Marmor Blok, men fleere som kunne tilsammenstilles. Haal ønsker et Udkast over Deres Ideer; og De kand henvende Dem til vor gode Landsmand LundbyeXII som var i Nærheden hvor denne Tildragelse begav sig, og som nøyagtig kand give Dem Efterretning om alt hvad der foregik. Vær saa god ved denne Leylighed at hilse ham fra mig og sig ham at jeg i Dag aatte Dage vil besvare hans overmaade moersomme og interessante Brev, for hvilket jeg takker ret hiertelig.
Herr Haal ønsker to ting hvoraf den eene interesserer mig saa meget, at jeg indstændig beder om at opfylde dette Ønske; nemlig: at De modelerer denne Gruppe paa Montenero for at han [kan] glæde sig ved at see Deres Skabning. Jeg og min KoneXIII beder ikke at afslaae dette Forslag. Den anden Ting er at han giærne ville at den gamle WulffenXIV vandt noget ved den Leylighed, og han ønsker derfor at han maatte have Comissionen med Marmor Blokkene, hvis Størelse De ville angive; men bedst var det nok at De gav ham nogle Procent og selv reiste til Carara for at udsøge Blokkerne.

Om hastig Svar beder jeg med en SkiizzeXV over Gruppen hvis De kand modtage dette Arbeide. Penge kand De faae i Forveyen saa mange De ønsker.

Tak for den herlige AmorXVI som De med Mester Haand har tegnet. Den er saa skiøn, at jeg hver Dag betragter den. Min Kone har skrevet Dem et Italiensk BrevXVII til, som hun haaber at De har faaet, og læst hendes Italiensk med Skaansel.

MatthæiXVIII har skrevet mig at De har været saa Venskabelig at glæde Dem min GeburtsdagXIX hos ham med et godt Glas Punsch som min Kone havde foranstaltet. Gid jeg havde været i Midden af denne Venskabs Kreds.

Lev vel, og mindes

Deres oprigtige Ven

B[aron] Schubart

General Comment

Dette brev rummer den eneste dokumentation om den anmodning, Thorvaldsen modtog, om at udføre et udkast til et monument over USAs sejr over den såkaldte barbareskstat, Tripoli i The First Barbary War 1805. Krigen handlede om, at amerikanerne nægtede at betale tribut – eller beskyttelsespenge – til Barbareskstaterne for at undgå, at amerikanske handelsskibe i Middelhavet blev kapret og besætningen taget til fange som slaver.
Denne mafia-lignende afgift blev betalt af mange stater, også af Danmark, se referenceartiklen Barbareskstaterne og Thorvaldsen.


Som det fremgår, blev bestillingen til Thorvaldsen formidlet af den amerikanske præst i Livorno, Thomas Hall, og der kendes ikke anden officiel henvendelse fra en repræsentant for den amerikanske regering udover denne indirekte anmodning.
Thiele II, p. 53-54 mener, at opgavens betingelser ikke huede Thorvaldsen – givetvis pga. det alt for udførlige allegoriske program og ønsket om, at arbejdet skulle udføres i bestillerens/Halls nærhed, uanset at Schubart i dette brev giver Thorvaldsen frie hænder. Han besvarede i al fald ikke brevet med det samme, men omtalte først bestillingen i sit svarbrev af 8.8.1806 undvigende og med en undskyldning om, at Schubarts brev var blevet væk.

I al fald kom der ikke mere ud af sagen fra Thorvaldsens side. Der er ikke spor af den blandt billedhuggerens tegninger.
Til gengæld blev monumentet udført af den ret ukendte italienske billedhugger Giovanni Carlo/Charles Micali i Livorno 1806. Det er det første krigsmonument i den dengang unge amerikanske stat, og det findes nu foran U.S. Naval State Academy i Annapolis, Maryland, se mere om monumentet her, her og her.

Sagen er kort omtalt i Thorvaldsen og to monumentale Arbejder til de forenede Stater.

Archival Reference

m2 1806, nr. 6

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele II, p. 52-53.

Subjects

Persons

Works

A2 Bacchus, december 1804, inv.nr. A2
A41 Ganymedes rækker skålen, Tidligst 1804, inv.nr. A41

Commentaries

  1. Sidst kendte brev fra Schubart stammer fra 5.11.1805.

  2. Schubart var den danske stats repræsentant for de nationale handelsinteresser i Middelhavsområdet og førte en omfattende korrespondance desangående.
    Han nævner også arbejdspresset i breve af 4.3.1805 og 10.5.1805.
    Arbejdsmængden var uden tvivl forårsaget af de omvæltninger, der fandt sted under Napoleonstiden i Italien. Landet blev bl.a. 1805 udråbt til kongedømme med Napoleon som monark. Hans kroning fandt sted i Milano 26.5.1805.

  3. Dvs. den amerikanske præst i Livorno, Thomas Hall.

  4. Familien Schubarts sommerbolig Montenero, som lå i det bakkede område af samme navn ca. 8 km syd for Livorno.

  5. Dvs. i året 1805, se betydning 2 af forrige i Ordbog over det danske Sprog.
    Thorvaldsen opholdt sig på Montenero fra 9.8.1805 til 11.9.1805.

  6. Hall var kendt som mønt- og kunstsamler, se hans biografi.

  7. Der hentydes til den såkaldte First Barbary War, som USA udkæmpede 1801-05 med de ottomanske, nordafrikanske provinser, Marokko, Tripoli, Algier og Tunis, der dengang blev kaldt Barbareskstaterne, se den generelle kommentar.

  8. Dette monument kom Thorvaldsen aldrig til at udføre. Der findes i al fald ingen spor af det blandt Thorvaldsens tegninger eller andet.
    Monumentet blev da også udført af en anden billedhugger i 1806, se den generelle kommentar.

  9. Dvs. Thorvaldsens statuer af Bacchus, A2, og Ganymedes rækker skålen, A41.
    Højden på disse statuer er hhv. 140 cm og 135,7 cm.

  10. Dvs.: Blot det er en smuk ting og en så stor kunstner og professor værdig.

  11. Monumentet endte med at blive meget større end Schubart her skitserer, og det blev heller ikke anbragt indendøre. Tripoli-monumentet står i dag foran U.S. Naval State Academy i Annapolis, Maryland.

  12. Den danske diplomat Henrik Vilhelm Lundbye.

  13. Dvs. Jacqueline Schubart.

  14. Dvs. den dansk-tyske handelsmand i Livorno Joh. Hein. Wulffen.

  15. Thorvaldsen sendte aldrig en skitse, så et hastigt svar fik Schubart ikke. Bestillingen kendes kun omtalt undvigende i billedhuggerens svarbrev af 8.8.1806.

  16. Dvs. Thorvaldsens tegning Amor med sommerfuglen, sandsynligvis Dep.7, se dokumentationen under senest december 1805.
    Tegningen af Amor blev overrakt Schubart som en fødselsdagsgave d. 14.1.1806 af hans kone. Se hendes beskrivelse heraf i brev af 3.2.1806.
    Thorvaldsen brugte hyppigt dette motiv – udformet som en såkaldt “malerisk” tegning – som gave til sine venner. Der kendes mindst syv meget ens versioner af motivet Amor med sommerfuglen, heraf findes fire på Thorvaldsens Museum Dep.7, Dep.10, C813 og C828.
    Se også Tegninger foræret til familien Schubart.

  17. Dvs. brevet af 3.2.1806.

  18. Det er p.t. ikke muligt at afgøre, om der er tale om den tyske maler Friedrich Matthäi eller hans bror, billedhuggeren Ernst Gottlob Matthäi. Begge opholdt sig ofte hos familien Schubart i Toscana.
    Uanset hvilken Matthäi, der fejrede Schubarts fødselsdag i Rom, så vides det fra Jacqueline Schubarts brev af 3.2.1806, at den anden Matthäi samme dag deltog i fødselsdagsfejringen i Pisa sammen med familien Schubart.

  19. Schubart havde fødselsdag d. 14. januar. Som det fremgår blev han fejret på dagen i Rom uden dog selv at være til stede.

Last updated 08.06.2016