7.-10.5.1819

Sender

Peder Brønnum Scavenius

Sender’s Location

Rom

Recipient

Peder Brønnum Scavenius

Recipient’s Location

Rom

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.
Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag de vedrører, og i dette tilfælde kan det udledes fra Scavenius’ første bemærkning citeret nedenfor, at turbeskrivelsen må være skrevet kort tid efter, turen fandt sted.

Abstract

Scavenius’ dagbogsberetning om en fire-dages vandre- og ridetur i Albaner-bjergene med Thorvaldsen og andre danskere, hvor de tilbagelagde omkring 100 km og besøgte en lang række seværdigheder.

Document

Siden til Albano, om hvilken Tour fra 7 til 10. see omni [?] Pag. 75 til 78I. –

[…]

Den anden Tour i Roms OmegnII, som Fremmede sjelden forsømmer at foretage sig, er til Albaner Bjergene, der udgjøre et HeeltIII for sig, omgivet af meer eller mindre udstrakte PlainerIV rundt om. Efter at denne Tour længe var omtalt mellem Landsmandskabet, men bestandig udsat, kom den endelig istand, Fredag Eftermiddag den 7ende May. /: Grev Ranzau, Kamh. Ahlefeldt, Scholten, Falsen, Thorvaldsen, Lund, Jensen, FreundV :/ Veien gaar ud ad Porten S. Giovanni, passerer flere ubekjendte Ruiner af Gravsteder. Midtveis omtrent, ligger nogle Ruiner der bære det underlige Navn Romæ vecchia, formodentlig fordum en af Roms Forstæder /: pagui[?] Lemonins[?] meer[?] Vasi[?]VI :/ hvor adskillige Statuer o.d. ere fundne. De ligge paa en TorloniaVII tilhørende Grund – torre di mezza via – Som man kommer Albano nærmere bliver Egnen Interressantere, især derfra, hvor man kommer ind paa via appia. Her seer man til høire Ruiner af templum bonæ deæ, i Nærheden af hvilket Clodius blev dræbt af Milo. Man passerer, bestandig stigende, Ruiner af flere gamle villaer og Gravsteder, blandt hvilke i sær tæt ved Albano en meget stor, flere Etager høi, alm kaldet Ascanis GravVIII. Udsigten fra Bjerget end ad via appia er skjøn; Havet øiner man herfra tydeligt. – I Albano godt Vertshuus. – Endnu om Aftenen i skjønt Maaneskin med Thorv.IX Rantz. og Falsen. ad det nedre GallerieX ↄ: AlleeXI, til Castel GandolfoXII, og tilbage langs Albaner Søen ad det øvre dittoXIII. Belysningen af Maanens blege Skin paa den i sig selv smukke Søe en egen interessant Caracteer. Ved Søen et Par Klostere – Munkene have ret valgt sig de smukkeste Steder at boe paa. Ruiner af Domitians villa,XIV især i og ved villa Barberini, tæt ved C. Gandolfo. Ved den ene Ende af Byen seer man Levninger af et AmphiteaterXV. Om Aftenen megen Spøg og Latter ved Bordet. Thorv.XVI særdeles munterXVII. –
Næste Morgen, d. 8XVIII, tidlig op, besteget Æsler, og redet ned ad smuk Vei, langs Albaner Søen, som man af og til seer gjennem Buskene hvormed Bjerget tæt er bevoxet. Ved Klosteret PalazzuolaXIX skal det gamle Alba have staaet; her seer man ogsaa et ældgammelt GravstedXX hugget i Klippen. En stor HuuleXXI ved en Kilde, hvor Loftet bæres af med grønt bevoxne Piller. Skov af Castanier og mangfoldig andre Træer. Veien dreier af fra Søen, gaar steilt op ad til Rocca di papa, hvis huse hænge som Fuglereder, paa Fjældet. Oven for denne Flække en Plaine, campo di annibale kaldet, hvor HannibalXXII, slaget tilbage fra Rom, skal have slaaet sin Leir.
Veien stiger atter stærkt gjennem Buskene opad monte CavoXXIII, man kommer ind paa den gamle, vel vedligeholdte via triumphalisXXIV, der førte fra Spidsen af Bjerget til Aricia og via Appia. Den er lagt af store Stene, af et sort Lava-agtigt Udseende, temmelig smal, neppe 2 Favne, og indfattet paa Siderne med en opstaaende Kant. På Toppen[,] der er en temmel[i]g stor Flade, ligger et KlosterXXV beboet af Passionister-MunkeXXVI, en stræng Orden, der vel ikke leve det bequemmeste Liv her, 3000 FodXXVII over Vandfladen. Dette Tempel er bygget paa Ruinerne af det gamle berømte templum Jovii LatiarisXXVIII, der maa have været meget pragtfuldt. Kun nogle store Steen ere tilbage af denne fordums herlighed. – Den herligste Udsigt fra denne, Albaner-Bjergenes høieste Top, lønne rigeligen Umagen med at stige derop. Mod Syden seer man monte CirceXXIX, og Lagunerne der, forfølge derpaa Havet lige til langt forbi Tiberens Munding, skuer mod Nord forbi det enkelte Bjerg SoracteXXX til Apenninernes sneedækte Toppe, som ogsaa begrændse Synskredsen mod Øst, bag de volsciskeXXXI og hernikiskeXXXII Bjergkjeder. Begge de store Søer, Albaner og Nemi-Søen, seer man her paa eengang, og bestyrkes i Overbeviisningen om, at de fylde kraterne af udbrændte Volcaner. – Efter at have [xxxxxeret?] og seet Udsigten, samt besøgt Munkene, – der for kort siden have havt besøg af 14 Røvere, som dog lode sig nøie med et Maaltid – tilbage ad samme Vei til Rocca di papa, som er [xxxx] ligge til høire, og ind gjennem Skoven til Ariccia, hvorfra man nyder smuk Udsigt over de nærmeste Egne og dernæst tilbage til Albano. Styrket med et Middagsmaaltid, vandrede vi, Lund og Falsen undtagne, der fast skulde[?] sove til Middag, ad Veien til AriciaXXXIII. Tæt uden for Albano en stor Grav: paa et 4kantet lavt Taarn staaer 5 runde Pyramider, hvor af endnu de 2 ere temmmelig vel conserverede. Den kaldes i Alm. Horatiernes GravXXXIV, men conjectureresXXXV at være opbygget af Pompeis Enke Cornelia til Ære for sin Gemahl. I Aricia spadseret lidt i Haven til villa ChigiXXXVI; derpaa videre til Genzano, og ned til Nemi-Søen, hvis Omgivelser ere endnu interressantere end Albaner-Søens. Bredderne ere høiere, steilere og mere klippede. Formedelst at Diana TempelXXXVII og Lund, som fandtes herved, kaldtes Søen fordum Dianæ Speil. Fib.XXXVIII Freund og Jensen skildtes her fra os andre og gik til Byen Nemi, der ligger paa den nordlige Skrænt af Søen. Vi andre tilbage til Genzano, hvor vi drak Viin i et Osteria. Vertens Kone havde til Opfødning en Søn af en tydsk BaronXXXIX, der levede i Rom, – hverken Fader el Moder havde i de sidste 6 Maaneder seet deres Barn!. Tilbage til Albano. – Man kommer flere Steder forbi Vagter, der skulde holde Veiene ryddelige for Kjæltring-PakXL; men i Alm. tage Soldater og Romere sig vel i Agt for at tilføie hinanden noget Fortred – Endnu om Aftenen med R. og Th.XLI i villa hvor findes flere interressante Ruiner af Pompeis villaXLII. –
Følgende Dag, d. 9.XLIII, skildtes Selskabet i 2 Dele, idet Lund, de[?] unge KunstnereXLIV, og Fibiger, gik forud; vi andre bestege Æsler, droge gjennem Castel Gandolfo, hvor Paverne have dem et SommerpalladsXLV og rede derpaa ned til den berømte EmissarXLVI. Livii Fortælling om denne Omledning og dens Udførelse er bekjendt; Niebuhrs Indvendinger mod Sandsynligheden deraf ere af megen Vægt; men hvorom alting er, et herligt Værk er det, og af graaXLVII alder. En Dør fører ind til en Forgaard, rundt om bygget af store hugne Steen; en Muur af brendte Steen er siden bygget oven paa den underste[?] gamle. En gammel EegXLVIII har drevet sine Rødder giennem Muren, og synes at gro ud af denne. Fra hiin Forgaard træder man ind i en stor Hvælving, i hvis inderste den egenlige Vandledning begynder; ↄ: en 4kantet, omtr 4½ Fod bred og 6’ høi Gang, der gaar 1½ Miglie gjennem Bjerget, og gaar derefter ud i en bæk, der leder til Tiberen. – Paa Tilbageveien beseet et NympheumXLIX under Fjeldet, fra hvis Inderste en romantisk Udsigt over Søen til Monte cavo i Baggrunden. Gjennem en smuk Skov kommer man til det romantisk beliggende Marino der skal have sit Navn af en villa Marius tilhørende. Her indtoges en god Frokost; og efter at have seet i Kirken S. BarnabasL et godt Malerie af Guercino, forestillende St. Bartholomeos MartyrLI, rede vi videre til Grotta ferrata /: Scholtens komiske Fald af Æslet :/ I Grotta ferrata er et Kloster for græske MunkeLII hvis Kirke er malt al fresco af DomenichinoLIII. Malerierne forestiller Scener af St. Bartholom. NilesLIV Liv som [viser], hvorledes han med en Draabe Olie af en for[an] et Maria Billede hængende Lampe helbreder en Besat DrengLV. Denne strækker krampagtig Hænder og Fødder; Udtrykket stærkt og naturligt, og maaskee mere ædelt end hos Raphaels paa TransfigurationenLVI. Faderen anvender sin yderste Kraft for at holde ham, og vente angstfuld Udfaldet af Mirakelkuren. Den øvrige Familie danner en skjøn Gruppe bag ved. Det ansees for Domenichinos bedste. De øvrige vare: En tydsk KeiserLVII der i Spidsen for sin Hær omfavner den Hellige – St. B. der med sin HaandLVIII tilbageholder en faldende Kolonne; Et Crucifix, der udstrrekker HaandenLIX til den bedende Helgens, endelig hvorlunde dennes bøn fa[a]r en langvarig Regn til at ophøreLX. – Regnen, der længe havde truet os, brød endelig løs underveis mellem G.F.LXI og Frascati, men gik snart igjen over. Den hele Vei til Frascati særdeles smuk. I Frascati havde vor ReisemarshallLXII Lund sørget, meget maadeligt for os, som han i det hele sørger mere for sig selv paa slig en Tour end for hans Selskab. Hele Eftermiddagen bestandig Regn, dog med GrevenLXIII og KammerherrenLXIV i et Par Villaer: PiccolominiLXV og FalconieriLXVI; fra den sidste smuk Udsigt; de største Pinier jeg har seet fandtes der. – Spist slet – Løbet omkring i 5 Osterier for at finde det øvrige Selskab. Kneben og daarlig Natteleie.
Mandagen den 10.LXVII Selskabet som forrige Dag deelt i æselsridende og fodvandrende. Vi til Æsels tog Veien forbi La RuffinellaLXVIII, nu villa Buonaparte tilhørende Lucian Prinds af CaninoLXIX der har ladet opstille ved Veien flere Copier i Marmor af gode Antiker. Ham tilhører ogsaa TusculumsLXX Ruiner, og man skylder ham de fleste her skeete UdgravningerLXXI. Nu hvile disse Arbeider, og han kommer aldrig til sin Villa, siden RøvereLXXII gjorde Egnen saa usikker at han nær selv var bleven fangen, hans Secretair og nogle Folk virkelig bleve det, og for en betragtelig Summa maatte løskjøbes. Interressante Ruiner af et Theater, af saakaldte Bade, rettere Vandbeholdninger, af den gamle Vei, af samme Bredte som via Triumphalis ved Monte Cavo; og især af en Vandledning, hvis Indgang yderst mærkværdig formedelst dens spidsbuede Hvælving; den eneste man kjender fra hine Tider /: Om de nu maaskee er fra Middelalderen? Tusculum blev, som bekjendt, først ødelagt 1191LXXIII [xxC.e]:/. Vi vare alt redne et godt Stykke Tilbage, da vi vendte om for at besee nogle Ruiner som udgaves for Ciceros villaLXXIV; derfra bestege vi det høieste Punkt af BjergetLXXV, og nok en fortreffelig Udsigt; derpaa ad uveibare Stier ned i Dalen paa den anden Side og ad en snever Bjergvei til monte PorcioLXXVI, der skal have sit Navn af Catonerne, hvis Godser laae her. Tilbage til Frascati beundre paa Veien nogle smukke Mure[?], og passerede flere Villaer, som MondragoneLXXVII, der med flere tilhøre Borghese. Efter at have indtaget et godt Maaltid og drukket dygtig af den berømte Frascati Viin, spadseret til villa ContiLXXVIII, hvor kammerherrenLXXIX blev vaad. – Siden pakket os i en Vogn og kjørt til Rom.

General Comment

Denne tekst stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, og beretter om en udflugt til Albanerbjergene. Turen foregik fra fredag til mandag 7.-10.5.1819, og – som det fremgår – var deltagerne en gruppe af danskere i Rom, nemlig Thorvaldsen, Scavenius, Conrad Rantzau, Cai Verner Ahlefeldt, Frederik Carl Emil von Scholten, Jørgen Conrad de Falsen, J.L. Lund, C.A. Jensen, Hermann Ernst Freund og Jacob Fibiger.


Scavenius bemærker i indledningen, at “Fremmede sjelden forsømmer at foretage sig” turen rundt i Albanerbjergene, og den her beskrevne tur forløber da også fra den ene turistseværdighed efter den anden. Et håndgribeligt udtryk for de besøgte lokaliteters popularitet finder man i Thorvaldsens kunstsamling, hvor flere værker gengiver turens forskellige stoppesteder:

Sepolcro di Pompeo detto di Ascanio nella via Appia in Albano (Gravmonument for Pompeo kaldet Ascanius’ grav på via Appia i Albano)
Den såkaldte Ascanius’ grav
Via Appia, Albano
Veduta del Monumento sepolcrale a Palazzuola ( Prospekt af gravmonumentet i Palazzuola )
Gravmonument
Palazzuola
Et kapel på vejen mellem Albano og Ariccia
Et kapel
Vejen mellem Albano og Ariccia
Veduta del sepolcro detto degli Orazj e Curiazj
Den såkaldte Horatiernes og Curatiernes grav
Albano


Veduta dell´Emissario del lago di Albano (Prospekt af afløbstunnelen fra Albanersøen)
Emissariet
Albanersøen
Sankt Nilus´ mirakel
S. Nilus helbreder en besat
S. Nilus-klosteret, Grottaferrata
Briganti sorpresa della Forza (Soldater overrasker røvere)
Soldater overrasker røvere
Roms omegn
Ruinen von Ciceros Villa Tusculana bei Frascati (Ruinerne af Ciceros Villa i Tusculum ved Frascati)
Ciceros Villa
Tusculum ved Frascati


Udfra Scavenius’ tekst kan turruten fastlægges nogenlunde præcist. Se kortet her nedenfor.

For fuld skærmvisning, klik evt. på ikonet Se større kort øverst til højre.


Dagbogsteksten findes i andet hæfte ud af tre af Scavenius’ dagbøger, der også delvist er gengivet i Hjelholt, op. cit. Under dagbogsindlægget af 7.5.1819 på side 89 henviser Scavenius tilbage til siderne 75-78, hvor han umiddelbart i forlængelse af et tidligere dagbogsindlæg af har nedskrevet ovenstående beskrivelse af turen til Albanerbjergene.

Archival Reference

Peder Brønnum Scavenius’ privatarkiv, Rigsarkivet

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Scavenius har under dagbogsindførslen for 7.5.1819 på side 89 angivet, at han har skrevet om turen til Albano på side 75-78. Den er altså skrevet udenfor kronologi umiddelbart i forlængelse af dagbogsindlægget for 6.4.1819, hvor Scavenius beskriver en udflugt til Hadrians villa i Tivoli.
    Se også dateringsbegrundelsen for disse kildekritiske betragtninger vedrørende datoen for nedskrivningen af dagbogen.

  2. Hele turen er vist på det kort, der kan ses for neden på denne side under Scavenius’ dagbogsindførsel.

  3. Dvs. en ældre form af substantivet et hele, se Ordbog over det danske Sprog.

  4. Plaine er en gammel staveform for plæne, der i denne sammenhæng betyder slette, se Ordbog over det danske Sprog.

  5. Med på turen var altså en række danskere: greven Conrad Rantzau, kammerherren Cai Verner Ahlefeldt, officeren Frederik Carl Emil von Scholten, søofficeren Jørgen Conrad de Falsen, maleren J.L. Lund, maleren C.A. Jensen, Thorvaldsen og hans elev den danske billedhugger Hermann Ernst Freund. Nedenfor fremgår det, at Scavenius’ rejsefælle løjtnant Jacob Fibiger også var med på turen.

  6. Teksten i parentesen er svært læselig, men der hentydes formodentlig til en af grafikeren Giuseppe Vasis (1710-1782) illustrerede guidebøger om Rom.

  7. Dvs. den romerske bankier Giovanni Raimondo Torlonia.

  8. Denne grav blev tidligere fejlagtigt kaldet for Ascanius’ grav, efter den Ascanius, der ifølge sagnet grundlagde byen Albano. Graven er i dag ikke knyttet til en identificeret person.
    I Thorvaldsens grafiksamling findes et kobberstik, E467,3, der gengiver graven ved Via Appia:

    Sepolcro di Pompeo detto di Ascanio nella via Appia in Albano (Gravmonument for Pompeo kaldet Ascanius' grav på via Appia i Albano)

  9. Dvs. Thorvaldsen.

  10. Dvs. vejen Via Gallerie di Sotto, som løber mellem Albano og Castel Gandolfo.

  11. Scavenius må mene, at vejen var en allé.

  12. Turen fra Albano til Castel Gandolfo er godt tre km lang, så den kunne nemt klares på en aften, som Scavenius beskriver det.

  13. Dvs. vejen Via Gallerie di Sopra, som løber mellem Castel Gandolfo og Albano.

  14. Dvs. ruinerne af den romerske kejser Domitians (51-96) villa, der ligger i haven ved det tidligere pavelige sommerpalads (nu museum) Villa Barberini i Castel Gandolfo.

  15. Her må Scavenius hentyde til amfiteateret, der kaldes Severianos og befinder sig i “den ene Ende af” Albano, se kortet nedenfor.

  16. Dvs. Thorvaldsen.

  17. Se evt. emneordet Thorvaldsens humor.

  18. Dvs. lørdag 8.5.1819.

  19. Dvs. det tidligere kloster Santa Maria di Palazzolo ved Albanersøens østlige bred, se kortet nedenfor.
    Klosteret er i dag omdannet til hotellet Villa Palazzola.
    Stavemåden af navnet varierer, som det fremgår.

  20. Dette gravsted i klosterhaven blev opført til en uidentificeret romer.

    I Thorvaldsens grafiksamling findes to kobberstik af graven:
    Wilhelm Friedrich Gmelins Veduta del Monumento sepolcrale a Palazzuola fra 1811, E591,11

    Veduta del Monumento sepolcrale a Palazzuola (Prospekt af gravmonumentet i Palazzuola)

    og Pietro Parbonis (1783-1841) Monumento Sepolcrale di Palazzuola, E1441
    Monumento Sepolcrale di Palazzuola ( Gravmonument i Pallazzuola )

  21. Den klippehule i klosterhaven findes gengivet på et kobberstik i Thorvaldsens grafiksamling af Wilhelm Friedrich Gmelin, fra 1811:
    Veduta della Grotta vulcanica di Palazzuola
    Veduta della Grotta vulcanica di Palazzuola, E591,10.

  22. Dvs. den puniske hærleder Hannibal (247-183/181 f. Kr.) fra Karthago, som formodentlig har givet navn til den omtalte lokalitet i Rocca di Papa, fordi hans hær gjorde holdt her, som Scavenius nævner det i det følgende.

  23. Monte Cavo, Monte Albano eller Mons Albanus er en udslukt vulkan og tidligere de antikke romeres hellige bjerg.
    Monte Cavo er markant synlig fra mange steder i egnen omkring Albanersøen, og ofte afbildet i landskabskunsten se fx Wilhelm Friedrich Gmelins kobberstik, Veduta di Monte Cavo, di Rocca di Papa, e di Palazzuola fra 1811, E591,9:

    Veduta di Monte Cavo, di Rocca di Papa, e di Palazzuola ( Prospekt af Monte Cavo, di Rocca di Papa og Palazzuola set fra det indre af Ninfeo di Castel Gandolfo )

    Eller Károly Markós maleri Udsigt fra en grotte over Nemisøen og Monte Cavo, B169:

    Udsigt fra en grotte over Nemisøen og Monte Cavo

  24. Et stykke af denne antikke processionsvej – Via Sacra eller Via Trionfale – er bevaret i dag. Den befinder sig på den skovbeklædte bjergside og er kun delvis tilgængelig for offentligheden.

  25. Klosteret er i dag nedlagt. Bygningerne på toppen af Monte Cavo benyttes af det italienske militær og af private. Området er ikke offentligt tilgængeligt.

  26. Passionisterne blev grundlagt i 1720 og danner ikke en egentlig munkeorden, men en katolsk-kristen menighed.

  27. Monte Cavo ligger 950 m over havets overflade, dvs. ca. 3000 fod, som Scavenius noterer.

  28. Dvs. den latinske Jupiter, som i den antikke oldtid blev dyrket af latinerne i området omkring Albanersøen og af romerne i Rom.
    Kun ganske få ruiner af det omtalte Jupiter-tempel er bevaret i dag, sådan som det var tilfældet allerede i 1819, som Scavenius bemærker.

  29. Dvs. Monte Circeo beliggende ca. 75 km sydøst for Monte Cavo ved Middelhavskysten.

  30. Dvs. Monte Soratte, ca. 80 km nordpå fra Monte Cavo.

  31. Volsci-bjergene, egentlig sydøst for Monte Cavo, har navn efter oldtidsfolket volskerne eller volscierne.

  32. Herniki-bjergene øst for Monte Cavo, har navn efter oldtidsfolket hernikerne.

  33. Gåturen fra Albano til Ariccia er overkommelig, nemlig ca. 2 km.

    Også dette vejstykke var en billedkunstnerisk lokalitet og figurerer i Thorvaldsens kunstsamling i form af et maleri af den hollandske maler Martin Verstappen:

    Et kapel på vejen mellem Albano og Ariccia
    Et kapel på vejen mellem Albano og Ariccia, B104

    - og i form af en radering af den tyske kunstner Georg Heinrich Busse (1810-1868):

    Gegen bei Aricia unweit Rom (Ariccia udenfor Rom)
    Gegen bei Aricia unweit Rom (Ariccia udenfor Rom), E395

  34. Det antikke gravmonument kaldes almindeligvis for Horatiernes og Curatiernes grav efter de to brødrepar, der i 600-tallet f. Kr. skulle afgøre en krig mellem Rom og Alba Longa (Albano). Graven er imidlertid meget yngre, og de begravede personer er ikke sikkert identificerede.

    I Thorvaldsens grafiksamling findes der to billeder af gravmælet: Wilhelm Friedrich Gmelins kobberstik fra 1811, Veduta del sepolcro detto degli Orazj e Curiazj, E591,7

    Veduta del sepolcro detto degli Orazj e Curiazj

    og Gaetano Cottafavis (virksom 19. årh.) Sepolcro volgarmente detto degli Orazi e Curiazii in Albano, E467,4

    Sepolcro volgarmente detto degli Orazi e Curiazii in Albano (Gravmonument almindeligvis kaldet Horatiernes og Curatiernes i Albano)

  35. Dvs. formodes. Verbum afledt af substantivet Konjektur, se Ordbog over det danske Sprog.

  36. Dvs. det nuværende Palazzo Chigi i Ariccia.
    Parken til paladset havde dengang og i dag nærmest skov-agtig karakter.

  37. Ruinerne af templet for Diana Nemorensis, dvs. Diana fra Nemi, findes på nordsiden af Nemi-søen.

  38. Scavenius rejsefælle løjtnant Jacob Fibiger, jf. Hjelholt, op. cit., der også var med på turen, men som ikke nævnes i deltager-opremsningen i tekstens indledning.

  39. Den tyske baron, der havde sat sin, sandsynligvis udenomsægteskabelige, søn i pleje hos osteri-værten i Genzano, er p.t. uidentificeret.

  40. Dvs. landevejsrøvere – såkaldte briganti – som forekom hyppigt i Roms omegn. Se fx avisartiklen af 29.4.1834:
    “I Pavestaten høre Stratenrøverier endnu ingenlunde til de sjeldne Begivenheder. I f. M. blev saaledes Postvognen imellem Forli og Faenza overfalden af en Røverbande, der udplyndrede de Reisende, og Politiet har nylig ladet afbrænde en stor Skovstrækning langs med Landeveien imellem Montefiascone og Aquapendente, for at Skoven ikke skal give Skjul for Stratenrøverne.”

    Briganti blev også et motiv i den datidige billedkunst. Thorvaldsens grafiksamling rummer spor af fænomenet. Se fx flg. raderinger af Achille Pinelli:
    Briganti sorpresa della Forza (Soldater overrasker røvere)
    Briganti sorpresa della Forza (Soldater overrasker røvere), E977,40

    Briganti che sorprendono un contadino e una contandina (Røvere overrasker en bonde og hans hustru)
    Briganti che sorprendono un contadino e una contandina (Røvere overrasker en bonde og hans hustru), E977,6

    Briganti carcerati (Røvere fanges)
    Briganti carcerati (Røvere fanges), E977,41

  41. Dvs. Rantzau og Thorvaldsen.

  42. Dvs. ruinerne af den såkaldte Pompejus’ (106-48 f. Kr.) villa, i dag Villa Doria i Albano.

  43. Dvs. søndag 9.5.1819.

  44. Dvs. C.A. Jensen og Hermann Ernst Freund, der i 1819 fyldte hhv. 27 og 33 år.

  45. Dvs. det tidligere pavelige sommerpalads (nu museum) Villa Barberini i Castel Gandolfo.

  46. Dvs. den ca. 1425 m lange tunnel, der er hugget ud i klippen ved Albaner-søens bred, og som strækker sig vestlig retning. Tunnelen fungerer som overløbskanal for søen. Tunnelen er bygget 398-397 f. Kr.

    Indgangen til emissariet fra Albaner-søen, som Scavenius beskriver i det følgende, er gengivet på et kobberstik i Thorvaldsens grafiksamling af Wilhelm Friedrich Gmelin fra 1811:

    Veduta dell´Emissario del lago di Albano (Prospekt af afløbet fra Albanersøen)
    Veduta dell’Emissario del lago di Albano (Prospekt af afløbstunnelen fra Albanersøen), E591,8

  47. Dvs. af høj alder, se betydning 2,3 af adjektivet grå i Ordbog over det danske Sprog.

  48. Se den omtalte eg (eller måske et andet træ) i Gmelins kobberstik i den foregående kommentar.

  49. Et nympheum eller nymphaion er et tempel til nymfer og et badehus, se Meyers Fremmedordbog.
    I dette tilfælde er der sandsynligvis tale om et nympheum i ruinerne af den romerske kejser Domitians (51-96) villa, der ligger i haven ved det tidligere pavelige sommerpalads (nu museum) Villa Barberini i Castel Gandolfo.

    Dette nympheum er sandsynligvis identisk med det, der afbildes på et kobberstik i Thorvaldsens grafiksamling af Wilhelm Friedrich Gmelin fra 1811. Fra det indre af dette nympheum er det nemlig muligt at se Monte Cavo i baggrunden på den anden side af Albaner-søen, sådan som Scavenius beskriver det i teksten:

    Veduta di Monte Cavo, di Rocca di Papa, e di Palazzuola (Prospekt af Monte Cavo, Rocca di Papa og Palazzuola set fra det indre af Ninfeo di Castel Gandolfo)
    Veduta di Monte Cavo, di Rocca di Papa, e di Palazzuola (Prospekt af Monte Cavo, Rocca di Papa og Palazzuola set fra det indre af Ninfeo di Castel Gandolfo), E591,9

  50. Dvs. Basilica di San Barnaba i Marino.

  51. Dvs. den italienske barokklassicist Guercinos (1591-1666) maleri Martirio di San Bartolomeo i S. Barnabas-kirken.

  52. Dvs. klosteret Abbazia territoriale di Santa Maria di Grottaferrata, eller Monastero Esarchico di Santa Maria di Grottaferrata, også kaldet S. Nilus-klosteret efter den katolske helgen Skt. Nilus af Rossano (ca. 910-1004), som grundlagde institutionen. Det opretholder stadig i dag byzantinske eller “græske” – som Scavenius skriver – traditioner og liturgier.

  53. Den italienske barokmaler Domenichinos (1581-1641) fresker fra 1608-10 i Cappella Farnesiana i Santa Maria di Grottaferrata.

  54. Kapellet er viet til Skt. Bartholomæus af Grottaferrata (ca. 980-1050/55) og Skt. Nilus af Rossano (ca. 910-1004). Den yngre munk var discipel af den ældre. Domenichinos fresker viser scener fra deres fælles liv.

  55. Dvs. Domenichinos fresko Skt. Nilus helbreder en besat dreng med sine bønner.
    Fresken er reproduceret på to kobberstik i Thorvaldsens grafiksamling:

    Sacerdos jussu S. Nili (Sankt Nilus´ mirakel)
    Antonio Pazzi (1706-1768): Sankt Nilus’ mirakel, E312

    Sankt Nilus' mirakel
    Ferdinand Ruscheweyh: Sankt Nilus’ mirakel, E1028

  56. Scavenius havde tidligere set Rafaels berømte maleri Transfiguration, 1516-20 i Vatikanets Pinacoteca Vaticana, inv. nr. 40333, jf. hans dagsbogsindlæg af 28.3.1819.

  57. Dvs. Domenichinos fresko Kejser Otto 3. møder Skt. Nilus ved Gaeta.
    Fresken er reproduceret på et kobberstik i Thorvaldsens grafiksamling:

    S. Nilus Othonem III
    Antonio Capellan (ca. 1740-1783): Otto 3. møder Skt. Nilus, E416.

  58. Dvs. Domenichinos fresko Skt. Bartholomæus standser en faldende søjle med sine bønner under byggeriet af klosteret i Grottaferrata, selvom maleriet viser en munk, der tilbageholder søjlen med sin hånd, som Scavenius skriver.

  59. Dvs. Domenichinos fresko Skt. Nilus beder til et krucifiks, der strækker hånden ud og velsigner ham.

  60. Dvs. Domenichinos fresko Skt. Bartholomæus standser regnen med sine bønner.

  61. Dvs. Grottaferrata.

  62. Dvs. Lund har fungeret som en rejsefører, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  63. Dvs. ovennævnte greve Conrad Rantzau.

  64. Dvs. ovennævnte kammerherre Cai Verner Ahlefeldt.

  65. Villa Piccolomini kaldes i dag Villa Lancellotti i Frascati.

  66. Dvs. Villa Falconieri i Frascati – meget nær ved den førnævnte Villa Piccolomini.

  67. Dvs. 10.5.1819.

  68. Dvs. Villa Rufinella, også kaldet Villa Tuscolana – beliggende lige i nærheden af de to førnævnte villaer lige ved Frascati.

  69. Den franske statsmand Lucien Bonaparte, også kaldet prinsen af Canino.

  70. Dvs. den romerske ruinby Tusculum, ca. 5 km østsydøst for Frascati.

  71. Bonaparte påbegyndte udgravningerne i Tusculum i 1806.

  72. En røverbande efter sigende anført af en Tommaso Transerici angreb i 1817 Villa Rufinella og forsøgte forgæves at bortføre Bonaparte.
    Røvere – såkaldte briganti – forekom hyppigt i Roms omegn. Se fx avisartiklen af 29.4.1834:
    “I Pavestaten høre Stratenrøverier endnu ingenlunde til de sjeldne Begivenheder. I f. M. blev saaledes Postvognen imellem Forli og Faenza overfalden af en Røverbande, der udplyndrede de Reisende, og Politiet har nylig ladet afbrænde en stor Skovstrækning langsmed Landeveien imellem Montefiascone og Aquapendente, for at Skoven ikke skal give Skjul for Stratenrøverne.”

    Briganti blev også et motiv i den datidige billedkunst. Thorvaldsens grafiksamling rummer spor af fænomenet. Se fx flg. raderinger af Achille Pinelli:
    Briganti sorpresa della Forza (Soldater overrasker røvere)
    Briganti sorpresa della Forza (Soldater overrasker røvere), E977,40

    Briganti che sorprendono un contadino e una contandina (Røvere overrasker en bonde og hans hustru)
    Briganti che sorprendono un contadino e una contandina (Røvere overrasker en bonde og hans hustru), E977,6

    Briganti carcerati (Røvere fanges)
    Briganti carcerati (Røvere fanges), E977,41

  73. Tusculum blev ganske rigtigt ødelagt i 1191 af en romersk hær.

  74. Dvs. nogle ruiner i Tusculum, der fejlagtigt kaldes Ciceros villa.
    Ruinerne afbildes på et kobberstik i Thorvaldsens grafiksamling af Georg Heinrich Busse (1810-1868):

    Ruinen von Ciceros Villa Tusculana bei Frascati (Ruinerne af Ciceros Villa i Tusculum ved Frascati)
    Ruinerne af Ciceros Villa i Tusculum ved Frascati, E397

  75. Det vil højst sandsynlig sige den nærtvedliggende bjergtop, der i dag kaldes Croce di Tuscolo.

  76. Dvs. landsbyen Monte Porcio Catone, der ligger ca. 4-5 kms gang fra Croce di Toscolo.

  77. Villa Mondragone ligger på vejen mellem Monte Porcio Catone og Frascati, som det fremgår af Scavenius’ beskrivelse.

  78. Villa Conti hedder i dag Villa Torlonia i Frascati.

  79. Dvs. ovennævnte kammerherre Cai Verner Ahlefeldt.

Last updated 26.09.2019