Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Maj-juni 1842.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 43th part of 60 in all.
[side 219]
Den 5te MayII vare vi til Torre del QuintoIII en Anden side af Rom, hvor der er deilig, og som kuns faae fremmede kiender; CatelIV viste os det. ‒ D. 2 JuniV vare vi i Albano, derfra til Esels til l’ariggiVI[,] ScensanaVII & NemiVIII, rundtom Søen, tilbage til Albano og hiem til Rom, omtrent samme Tuuer som vi tidligere have beskrevet, hvor Thorvaldsen var mageløs prægtig munter og overgiven. ‒
No 2
D. 5te JuniIX var stor fest i Thorlonias Villa, som blev inviet, der skulde reises en Obelisk, vi vare inviterede og tog der hen alt Kl: 5 Eftermidag, foruden de 2 à 300 Personer som vare inviterede til Villaen selv i Sælskabet var der uddeelt 5000 adgangs kort til Haven, Kongen Af BayrenX var der[.]
No 1
NB: kort tilfornXI var Kongen af Bayren kommet til Rom som sedvanlig hvert Aar, han boede som sedvanlig i Villa Malta, som ligger lige over for Thorvaldsens boelig, Thorv: havde været hen at tage imod ham da han kom til Byen
[side]
tillige med hans øvrige Herrer; og da Kongen nærmede sig, og gienkiendte Thorv: udraabte han, [“]O! Thorvaldsen![”] lod strax holde, og sprang ned, saa let som en Yngling, og omfavnede den kiere Thorvalsen fleere gange, seenere var han oftere bedt der til Midag, og Kongen kom ogsaa ofte til ham i Hans Atelier, SøndagenXII efter hans Ankomst, vare vi til en stor Tombola i Villa BorgesaXIII, dette er et Lotterie som man giør til beste af nogle fattigeXIV, husker ikke mere hvilke, her tager Prinds BorgeseXV, og andre Notabiliteter stor deel[,] denne først giver for det første Localet som er det der især locker Folk og store Presenter og paa den store Arena er opreiste Orschestre, Triibyner, alt syperb decoreret osv osv ‒ deels til tilskuere og deels til Musici, og de lotto spillende eller trækkende[.] dog man spadserer gierne rundt, og morede sig deels ved Musiken, deels ved at møde Bekiendtere, og deels ved at see paa de ivrig Numer raabende, og især de ivrig dem følgende som haabede paa deres Numere skulde udkomme og saa den Glæde, naar sligt skedte, og saa de trieomferende[,] Musikere samt, Kanonernes skud osv osv ‒ her gik jeg nu med Thor: ved Armen, og paa engang kom en Høi slank Mand, med Ungdomelige Manerer, ganske Munter hen til Thor: jeg som strax mærkede paa hans Ajudant og Tho: erbødighed osv at det ikke var en ligefrem Giest, trak mig lidt tilbage[.] paa engang komer Thorvaldsen hen til mig med ham[,] han havde forlangt mig forestilt for ham, han talede meget venlig og Artig til mig, og ved den kierlighed han viste Thorvaldsen, vandt han mig strax, og saa var han saa net mod mig og saa var han en Konge og Kongerne kan let vinde Hierter, naar de bare vi[d]ste hvor let, giorde
[side]
de det vist endnu meere, en[d] de giør; Kort dette Møde bidrog ogsaa sit til at vi morede os fortreflig, thi en skiønnere Plads en[d] denne til saa dann en fest, gives der ikke,
Hiemme hos Thorv: var jeg en dag hvor Kongen kom derXVI, og i den første Stue studsede han over min Byste, som Thorva: just paa denne Tid Arbeidede paae[,] han erklærede at det var umuligt, at see noget meere ligt, og nu vilde han sagt meere men saa kom jeg selv frem fordie jeg vilde ikke lure, dog Thorvaldsen, sagde senere[: “]de skulde være blevet lidt Borte, endnu, jeg havde saa gierne hørt hvad han vilde sagt om dem[”]; nu derimod talte han meget venlig til mig og sagde mig at vi i hvores kierlighed for Thorvaldsen ret Simpatiserede og saa kielede han for Thorv: og klappede mig paa Skulderen ‒ Generall HeideckXVII, som jeg i MünchenXVIII var blevet meget Gode Venner med, kom oftere om Aftenen hos os, og jeg troer han havde Anbefalet mig til Hs Majestæt, Nok, Kongen var meget Artig, og da vi vare Inbudne til en Soiré hos d. Preusiske MinisterXIX som [blev] givet for Kongens skyld, og hvor først kom unskyldninger, med hans heele følge, som alle infandt sig, der var Generall Heideck, og jeg morede mig meget ved denne livlige og interesandte Manns Conversation[.] Næste Morgen gaaer jeg ganske allene paa gaden i Via del popolo, og paa engang seer jeg Kongen ogsaa allene Komme gaaende[.] nu kommer han til mig, og siger hvor ondt det har giort ham ikke at kunne komme i bevi[d]steXX soirée[: “]min Generall har sagt mig at de Tog dem ud, som
[side]
Sicilens sprudlende Feuerberg, gegen, die kalte Nebel, Nordens[”.] ‒ det havde Generalen neppe sagt men Kongen vilde sige mig noget behageligt, og han ho[l]dt meer af Italienske fisionomier, en[d] af Tyske, thevans Ansigter som Thor: kaldte dem; ‒
Endag sagde Kongen mig: at saa gierne han saae mig i Rom, saa vilde han dog ønske jeg var borte da han var saa bange jeg skulde tage Thorv: med mig, hvorpaa jeg Svarede at jeg reiste ret snartXXI, og tog ikke Thorvaldsen, med, men meente at det vilde i saa henseende være farligere en[d] om jeg blev, thi saa Tænkte jeg at Thorv: vilde Savne mig saa at han derfor ret snart kom [efter: “]de har ret[,”] sagde han[, “]saa bliv heldere[.”] (dette havde jeg Leilighed senere at erindre hans Majestæt om, efter det var gaaet i Opfyldelse :) han sagde mig samme Dag: [“]ikke sandt fr: von Stampe es gibt doch nur ein Thorvaldsen, von Könige gibt es viele, aber nur einen Thorva.[”] ‒ og saa klappede han Thorv: osv jeg maae dog fortælle endnu at samme Konge har den Vane fra dengang han endnu var Kronprins at give et lille Gilde i en hvis KneipeXXII ved RipagrandaXXIII, ganske paa Burschen Maneer, der bliver ikke dækket Bord, men bragt Brød, Afskaaren Skinke, og især en egen sort God Viin, som de sedvanlige Gamle Venner, som Kongen Kalder dem der samles til at glæde sig ved, Værten vilde brede en Dug paa Bordet efter at Prinsen var blevet KongeXXIV, dog han snappede den af og sendte den væk det maatte være det samme vælbekiendte Bord med de samme Mærker paae, som det bestandig var det samme Huus og stedXXV, her tilbragte mann nogle muntre Timer sammen, og saa var det for bie, nu
[side]
Nu var Dagen atter bestemt 1842, og jeg satte mig i min Vognen, med Thorvaldsen, for at hente den Gamle ReinhartXXVI, og saa satte jeg dem af, og vendte atter hiem[.] paa hiemveien mødte jeg Kongen, i en Simpel Vogn med 3 af Hans følge med sig, han hilste Venlig, og Thorvaldsen sagde mig, han havde fortalt ham, at have mødt mig, og at jeg havde Nogle pokkers til Øine, Kl: 7 Skulde NielsXXVII møde der igien med Vognen, men fik længe lov at vente, foruden ham var der kuns Kongens Vogn, de andre gik til Fods, da de Nu havde holdt længe havde Kongen nok Me[d]lidenhed med dem; og kom selv ud med en flaske og et Glass, og skiænker for dem[, “]og det var en rigtig god Viin[,”] sagde Niels, [“]det var en ære som nok ingen Kusk har nydt før, at en Konge har skænket for dem[”]. ‒
Og saaledes udmærkede Kongen af Bayren sig overalt med sin Godmodighed og ligefremhed her i Rom, og dertil nød han alt det herlige her i Rom, hvor man ret saae, hvor lykkelig han følte sig, han havde virkelig sands for, Konst, og Naturskiønhed, og begge deele, finder man intet sted, som i Rom. ‒
[fortsættes…]XXVIII
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 43.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Christine Stampe, maj 1842, inv.nr. A217 |
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Dvs. 5.5.1842.
Torre di Quinto var et middelalderligt tårn beliggende ca. 5-6 km nord for Rom i nærheden af, hvor Tiberen og Aniene flyder sammen.
Dvs. den tyske maler Franz Ludwig Catel.
2.6.1842 drog Thorvaldsen på udflugt til Albano, Genzano og Nemi med bl.a. familien Stampe og C.F. Holbech. Henrik Stampe var dog på daværende tidspunkt rejst hjem til Nysø.
Stampe mener l’Ariccia eller bare Ariccia, som byen kaldes i dag. Den ligger ca. 27 km sydøst for Rom.
Stampe mener Genzano, ca 30 km sydøst for Rom.
Nemi ligger ca. 5 km fra Genzano på den anden side af Nemisøen.
Christine Stampe daterer fejlagtigt festen til 5.6.1842. 4.6.1842 afholdt Alessandro Torlonia stor fest i Villa Torlonia i Rom i anledning af opstilling af en obelisk i villaens park. Foruden Thorvaldsen deltager bl.a. Ludwig 1., Gregor 16., Byrons elskerinde Teresa Guiccioli (1801-1873) og familien Stampe.
Dvs. Ludwig 1.
Ultimo april 1842 kom Ludwig 1 til Rom, hvor han boede i Villa Malta.
Såfremt det er korrekt, at Ludwig 1. ankom til Rom i slutningen af april 1842, må denne søndag være 1.5.1842.
Dvs. Villa Borghese, som i dag er navnet på Roms ældste parkanlæg på Monte Pincio. Stampe hentyder dog nok her til Borghese-familiens villa i parken. Bygningen er i dag kunstmuseet Galleria Borghese.
Sandsynligvis er der tale om velgørenhedsarrangementet på Piazza di Siena i Borghese-haven i 1842 til fordel for de forældreløse børn, som havde mistet deres forældre under koleraudbruddet i sommeren 1837. Se Villa Borghese, catalogo della mostra degli amici dei musei di Roma, Rom 1966, p. 22.
Dvs. prins Marcantonio Borghese (1814-1886).
Antagelig maj 1842 beundrede Ludwig 1. portrætbusten Christine Stampe, A217.
Dvs. den tyske general og maler Carl Wilhelm Heideck.
Stampe mødte første gang Carl Wilhelm Heideck i München under rejsen til Rom maj-september 1841.
Se Stampes manus, p. 143.
Den daværende preussiske minister / ambassadør i Kirkestaten / Rom er p.t. ikke identificeret.
Dvs. bekendt, velkendt, omtalt, jf. bevidst i Ordbog over det danske Sprog.
Christine Stampe, hendes børn og følge forlod Rom 6.6.1842.
Dvs. beværtning, jf. knejpe i Ordbog over det danske Sprog.
Ripa Grande var Roms ind- og udskibningshavn ved Tiberen i bydelen Trastevere.
Ludwig 1. blev konge i 1825.
Der er tale om det værtshus, som afbildes på Franz Ludwig Catels maleri: Kronprinz Ludwig in der Spanischen Weinschänke zu Rom, 1824, Neue Pinakothek, München. Beværtning lå netop ved Ripa Grande, som Stampe nævner.
Klik på billedet for en forstørrelse. Her ses fra venstre: Værten, Ludwig 1., Thorvaldsen, Leo von Klenze, Karl von Seinsheim, Johann Martin Wagner (stående), Philipp Veit, Johann Nepomuk Ringseis (stående), Julius Schnorr von Carolsfeld, Catel (med tegneblokken) og en baron Gumppenberg.
Dvs. den tyske maler og raderer Johann Christian Reinhart.
Dvs. den danske kusk og fragtmand Niels Rasmussen.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.