Dresden d. 22 July 1822.
Min kiære Thorwaldsen!
De undskylder at jeg igien tager mig den Friehed, at anbefale Dem, Overbringeren heraf, en ung tallentsfuld Landskabsmaler Hr C. Wagner, der tillige var en Skolar hos mig inden jeg selv tog til Italien. Jeg troer dersom han ej forfalder til det almindelige tørre og stive, som Gjetslöv og flere synes at ansee for Hovedsagen, vel der vest blive noget af ham. – En anden Eleve af mig Hr Öhme vel ogsaa snart komme efter ham, men denne er ogsaa af de mere tørre Natur=Efterlignere, og synes at have mindre Tallent en Wagener. Som oven mældt, beder jeg om muelig at tage Dem lidt af dem dHr. Den første har understøttelse af Prindsen af Meiningen, og Öhme af Kronprindsen af Sawen Saxen. –Nu Hvad mig selv anbetræffer, befinder jeg mig med det gamle ihenseende til Ansættelsen og bestemt Løn, og anholder aldrig derom, især da jeg har fuldt op af [at] bestille, Min Kone har lagt i Barselseng og befinder sig med Datter ret vel, uagtet, det har været meget slemt, og jeg frøgtede meget at miste alt. – Jeg beder Dem at hilse Prof: Brøndsted, Freund og andre bekiendte der endnu erindrer sig mig i Rom. – Jeg haaber for Fremtiden ikke oftere at bebyrde Dem mine Anbefalinger med Skolarer, thi jeg antager mig ingen, og finder det bedre saa – Hr v. Preusch er her igien og har bragt under noget maadeligt ogsaa enkelte gode Ting. – Det synes som om han har vilde agere en Konstg[xxt] Konstdommer og troede at alle skulle søge ham om at blive anbefalet især ved Hoffet. – Men Jeg har givet ham at forstaae at han forstaar mindre af hvad Konst er, nu han kommer tilbage, end da han reiste bort, thi dengang var han dog Liebhaber. Taler De [med] Gjetslöv saa sig ham at han ikke maae bryde sig om hans Breve og Kritikker men handle efter egen Følelse – dog imod mig har han aldrig yttret noget i den Fald.
Jeg har for nogen Tid siden haft Brev fra vor [f]elles Ven Hr Eckersberg (thi vi vexle breve med hinanden af og til), – hans sidste store Malerie til Thronsalen skal efter fleres sigelse være udmærket godt og vandt paa forrige Udstilling almindeligt Biefald. – I øvrigt troer jeg at foruden de 4 store Malerier til Slottet hvoraf 2 er færdige – er kun Portraiter det der gives for ham, skade at han er paa et saadant sted, hvad kunne han ikke bringe Verden om han havde Leilighed. Landskabsmaler Möll[e]r untagen, troer jeg at der i Dannemark maaskee indtet gives at bestille, fraregnet de Bestillinger Regieringen har givet enkelte. – Med v. Preusch havde jeg vendtet at erholde nogle Lindier fra Prof: Brøndsted, dog jeg kan tænke, mig det gaaer andre som mig, jeg skriver ikke gierne Breve, duer heller ei dertil. Jeg har endnu ikke opgivet Haabet at giøre en Nordisk=Reise – og skal da ikke forglæmme mit Løfte til Dem. – Jeg beder Dem have mig i Venskabel: Erindring som en oprigtig Ven
J. Dahl –
