Kiøbenhavn d. 24de. Jan. 1816.
Den givne Lejlighed nytter ieg for at hilse min kiære Thorvaldsen. Man smigrer mig med at ieg skal hilse Dem i Fædrenelandet; Intet skulde glæde mig mere end at see Dem lykkeligen her; Deres Vel ligger mig s[t]edse ømt om Hierte, ieg trøster mig i ethvert Tilfælde ved Deres Klogskab og Verdenskundskab, hvad enten De for kortere, længere Tid, eller for stedse, skulde bestemme Dem til at forlade det kiære Rom. Moskovs Brand rystede Jorden og omskabte Verden. Efter en gammel Sætning hedder det: Det er det lykkeligste Land, som har en klog Fyrste lige meget om han er god eller und; Om vores Konge siger man: Han er som en Fader hi[e]rtens god, og mangler ikke personlig Mod. Om Prinds: Han mistede en Krone og tog sig en Kone. Om en og andet hedder det: Han river ned og bygger og sig selv betrygger. Folk som til alle Tider giør Lykke ere: Scharletanen som stedse leer, og Papagøyer med røde Fieder –
De vil venskabeligen spørge, hvorledes gaar det mig? Jeg veed ikke andet at svare end: Lund som De spaaede reyste igien til Rom uagtet at de Arbeider han leverede her ere mindre gode en hvad han præsterede i Rom; Jeg derimod som mangler Protection, og har leveret Arbeider ieg tør være bekiændte opholder man med smukke Løfter, 4re Aar har ieg været hiemme 10 Aar er det siden man lovede mig Arbeider; Men ieg har imidlertid en god Helbred, vendes til Taalmodighed, og glemmer Verden ved at arbejde; At ieg har i min indskrænkede Stilling kunnet understytte mine Søstre er den eneste Lykke som ieg siden min Hiemkomst glæder mig ved – Müller er gift og hiemfaren, Raben lever vel. – Kaaberet Deres skønne Triumph ønsker ieg
Lev vel!!! Deres inderlige Hengivne
C.F. Høyer
[i margen:] NB: De manglende 70 Scudi til Enken Madam Wahl paamindes ieg stedse om, de bevidste tvende Anviisninger bleve mig langt om længe udbetalte ved Midlet af Notarial Forretning.