Min gamle, unge, dyrebare Ven!
Her har du Digteren igien.
Tilgiv at jeg – maaskee lidt mat –
Dit Basrelief i Vers har oversat.
Hvis over Billedet du Verset nu vil sætte;
(:For Guds Skyld, misforstaae ei dette!
Jeg mener, – du forstaaer mig nok:
Et svageligt Papir kun over Marmorblok;
Thi kom det neden, hvad min Griffel præger
Saa knuste Thorvald Oehlenschläger:)
Men dersom Verset over Stenen staaer
Det læses kan af Folk, som kommer og som gaaer,
Og du ei nødig har for hver en Skare
Det hulde Billed atter at forklare!
Din
[A] Oehlenschläger