Sang
for den lille Thorvald,
d. 31 Octbr 1841.
Mel. Lad dadle Qvinderne hvo vil.
Du lille Purk, der ligger blødt
Derinde i din Seng og gynger
Og har det godt og slumrer sødt, –
En lille Sang vi for Dig synger.
Du kom som vi til Rom som Giest,
Thi vil vi paa din Ankomst drikke
Og hilse paa Dig her som bedst:
Man agte bør de gamle skikke.
Hvad Du skal hedde, veed vi nu.
Dit Navn ei nogen Dansk kan glemme;
Vi bære det i trofast Hu
Jo udenlands saavel som hjemme.
Det klinger godt paa Danmarks Kyst,
Det klinger godt ved Tibrens Bølger, –
Vi Alle hilse det med Lyst,
Med dette Navn vor Hæder følger.
Sæt derfor kun paa Navnet Priis,
Men lad os høre nu, Du Kjære:
Hvor skal Du boe? Naturligviis,
Der hvor vi Alle helst vil være.
I Hjemmets Skjød der skal Du boe,
Dog sid just ei i Hjemmet rolig:
Hent Dig lidt Laurbær, hvor de groe,
Og pynt dermed din Fædrebolig! –
Een Ting endnu betænkes maa,
Thi paa sig selv man tør ei stole:
Hvor skal din Ungdoms Tugt Du faae?
Hvor skal vi sætte Dig i Skole?
I Livets Skole skal Du gaae,
I Livet bedst din Kraft kan øves, –
Kan denne Skole Du bestaae,
Saa har Du Alt, hvad der behøves!
Og nu det sidste Spørgsmaal, men
Det sværeste: Hvad skal Du blive?
Skal vi Dig see ved Bog og Pen,
Skal Sværd Du føre eller Rive?
Bliv hvad Du vil, bliv dygtig kun,
Og gjør Dit Land, Din Fader Ære!
Bliv hvad Du vil, bliv dygtig kun,
Saa er Du Alt, hvad Du skal være!