[Afskrift ført i pennen af Julius Lange.]
anden Haandskrift
Neapel den 3 junii 1819
Svar den 2 Julii
S.T. Hr Consul Gierlew etc
Rom d. 28 Maj 1819.
Min højt ærede Ven!
Hjertelig Tak for Deres venlige interessante Brev fra Napoli som for hver Time jeg glædeligen henbragte i Deres Omgang her i vort kjære Rom.
Jeg skammer mig næsten over at jeg har kunnet lade Deres særdeles velkomne Brev et Par Postdage ubesvaret; men De ved at jeg, siden her blev Ro for alskens galonerede Personer, befinder mig med ganske Sind og Sjæl midt i Hellas – jeg stræber så meget mere at fremme Redaktionen af mine egne Undersøgelser [efter-]som jeg ikke, før jeg med den er kommen lidt videre, kan tage fat paa et andet Arbeide [,] som en tredobbelt Grund, Kongens Ønske, min egen Tilbøjelighed og den Pietas jeg skylder en ypperlig Lærers Eftermæle, tilskynder mig at røgte med mueligste Omhue, jeg mener Zoëgas Samlinger for det gamle Roms Topographie. Og der er Meget, langt Mere end Nogen skulde troe der ej kjender Pagineringens Beskaffenhed, endnu at gjøre – Jeg lykønsker den til Stortafeberens Afgivelse i de pomptinske Kjær, samt til det behagelige Miss-compagnie. Jeg sympathiserer hel vel med Deres Fornøjelse herover, thi jeg misser ogsaa med stundom skjøndt paa[?] min Gammelalder og, ligesom De, uden at mene synderligt dermed.
Jeg vilde gjerne, til Gjengjeld for Deres venlige Meddelelse, give Dem en og anden Efterretning som kunde interessere Dem i en eller anden Henseende. – Først lidt om vore fælleds Venner og Landsmænd: Af disse vil De snart gjenhilse nogle i det muntre Napoli. De Herrer v. Scholten og Falsen rejse herfra Overmorgen (Søndag). Med dem også Hr. Kamm[er]hr Ahlefeldt. K[ammer]junker Scavenius og Lieuten. Fibiger forlade os næste Tirsdag el. Onsdag – jeg havde disse og flere Venner hos mig i Aftes, da Øhlenschlægers herlige Helge forelæstes (jeg havde forlængst lovet Thorvaldsen at forelæse ham dette Stykke) – Naar De nu faaer så mange raske Landsmænd fra os til Napoli saa haber jeg De til en Slags Gjengiæld i det mindste sender os her vort gode gamle Perpetuum mobile tilbage. Sammes Kreditorer har vente med en Art af Skræk paa Grund af at Erfaring lærer at man fra Napoli kan rejse Til Søes andensteds hen – jeg fik i saadan Anledning nyelig en lang Epistel fra Torlonia som gjerne vilde have at jeg skulde indbetale for Jerusalems Skomager 430 Scudi, et Ønske, som jeg finder upassende paa Grund af at jeg med bemeldte Scudi Intet haver at gjøre. Men nu er Ulykken at man end ydermere i Genova venter samme inqistado på Grund af at man fra Italien kan rejse til Danmark ad anden Vej end den over Genova – herom har jeg i dag faaet et brev fra Consul t der indeholder Spørgsmål som jeg vist i morgen vil faae Vanskelighed med at besvare. Spøg tilside – er det dog ikke højst fatalt at en gammel Embedsmand af anseelig Rang saaledes ved Usanddruhed og Letsindighed blamerer baade sig selv og det danske Navn??
Ved en Idéeassociation falder det mig ind her at fortælle dem at Miss Teite’s Kolossalskhed nyeligen rigtig er sluppen ind ad porta de populo, samt ud igjen.
Fra vor elskværdige prindsen af August[en]b[o]rg har jeg siden Venedig Intet hørt. Did være de komne i god Behold.
Fra Thorvaldsen, som meget beder mig at hilse Dem skal jeg melde: at han ingenlunde har glemt sit Løfte til dem selv ang[e]l[angendes]: Gravmindet over de ædle Søds[k]ende, som en alt for Tidlig Død henrev i det fjerne Land. Han beder ikkun om lidt Taalmodighed i denne Henseende, da hans forestaaende Afrejse gjør ham det umueligt forinden at fremme nye Arbejder. Jeg begynder at Troe at der virkelig bliver Noget af vor Thorvaldsens Udflugt mod Norden (endskjøndt neppe ad den Vej over Genua hvorom en vis Vedkommende alt for 4 Maaneder siden skrev til Consul Morillet) – jeg har i det Mindste været ved at sætte Rejsevognen i Reparation hos en romersk Vulcan og slaa ej alle mulige prognostica fejl baade af aves[?] osiines og præpetes, saa mener jeg at Thorw. og Lund forlade os Tilsammen midt i Juny – Dog vover jeg Intet Bestemt herom at sige enten til Dem eller nogen anden Ven. Hvo som vil have raskere Løvter maa henvende sig til Baron S. De ved formodentligen at Forbindelsen med Miss Mackenzie er aldels opløst (Hun har, som en Følge heraf, forlængst forladt Rom og befinder sig nu i Florenz) – paa Th-s Vegne glæder jeg mig over at dette Forhold ophørte da jeg for min Deel er fuldelig overbeviist om at hun slet ikke var skabt til at gjøre Th. Livet behageligt. Fejlen bestaar ikke hverken fra Th-s eller hendes Side deri at Forbindelsen igjen opløstes men tvertimod deri at den tilforn besluttedes. – Th. har paa den senere Tid især været beskæftiget med adskillige Buster. Det er aldeles umueligt at noget portrait af dette Slags skulde kunne ligne mere end de 3 Buster Th. sidst har gjort: Hertugens, hans Broder Prindsens og Fru Krauses – Mercuren er stærkt i Arbejde og fremgaar mere og mere af Marmoren; til de uforlignelige Grazier som nu ere fuldendte fra Th’s Haand og fra Formerens og som blive det næste betydelige Værk som foretages i Steenhugning, har Th fundet 2 skjønne Marmorblokke for en taalelig Pris jeg troer 600 Scudi.