P.O. Brøndsted
Rom
Andreas Christian Gierlew
Napoli
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af afskriften, se desuden den generelle kommentar.
Brøndsted thanks Gierlew for his letter. He is currently editing his investigations from his expedition to Greece. He cannot begin publishing Zoëga’s notes on the topography of Rome until this is finished. Brøndsted writes about the Danes in Rome, several of whom are soon going to Naples. In return Brøndsted asks Gierlew to send Baron Schubart back to Rome, where his creditors are hoping to get their money before he leaves for Denmark. Thorvaldsen has promised Gierlew a sepulchral monument. Thorvaldsen wants to go to Denmark, and as Brøndsted has provided a travelling-carriage, the journey is likely to take place. Thorvaldsen has ended his engagement to Miss Mackenzie. He has made three busts: Christian Carl Frederich August, A203, Friedrich August Emil, A205 and Mrs. von Krause, A244. The sculpture of Mercury about to Kill Argus, A873, is being carved in marble while Cupid and the Graces, A29, is ready to be carved in marble.
[Afskrift ført i pennen af Julius LangeI.]
anden HaandskriftII
Neapel den 3 junii 1819
Svar den 2 Julii
S.T.III Hr Consul Gierlew etc
Rom d. 28 Maj 1819.
Min højt ærede Ven!
Hjertelig Tak for Deres venlige interessante BrevIV fra Napoli som for hver Time jeg glædeligen henbragte i Deres Omgang herV i vort kjære Rom.
Jeg skammer mig næsten over at jeg har kunnet lade Deres særdeles velkomne Brev et Par PostdageVI ubesvaret; men De ved at jeg, siden her blev Ro for alskens galoneredeVII Personer, befinder mig med ganske Sind og Sjæl midt i HellasVIII – jeg stræber så meget mere at fremme Redaktionen af mine egne UndersøgelserIX [efter-]som jeg ikke, før jeg med den er kommen lidt videre, kan tage fat paa et andet Arbeide [,] som en tredobbelt Grund, KongensX Ønske, min egen Tilbøjelighed og den PietasXI jeg skylder en ypperlig LærersXII Eftermæle, tilskynder mig at røgteXIII med mueligste OmhueXIV, jeg mener Zoëgas Samlinger for det gamle Roms TopographieXV. Og der er MegetXVI, langt Mere end Nogen skulde troe der ej kjender PagineringensXVII Beskaffenhed, endnu at gjøre – Jeg lykønsker den til StortafeberensXVIII Afgivelse i de pomptinske KjærXIX, samt til det behagelige Miss-compagnieXX. Jeg sympathiserer hel vel med Deres Fornøjelse herover, thi jeg misserXXI ogsaa med stundom skjøndt paa[?] min GammelalderXXII og, ligesom De, uden at mene synderligt dermed.
Jeg vilde gjerne, til Gjengjeld for Deres venlige Meddelelse, give Dem en og anden Efterretning som kunde interessere Dem i en eller anden Henseende. – Først lidt om vore fælleds Venner og Landsmænd: Af disse vil De snart gjenhilse nogle i det muntre Napoli. De Herrer v. ScholtenXXIII og FalsenXXIV rejse herfra Overmorgen (Søndag). Med dem også Hr. Kamm[er]hr AhlefeldtXXV. K[ammer]junker ScaveniusXXVI og Lieuten. FibigerXXVII forlade os næste Tirsdag el. Onsdag – jeg havde disse og flere Venner hos mig i Aftes, da Øhlenschlægers herlige HelgeXXVIII forelæstes (jeg havde forlængst lovet Thorvaldsen at forelæseXXIX ham dette Stykke) – Naar De nu faaer så mange raske Landsmænd fra os til Napoli saa haber jeg De til en Slags Gjengiæld i det mindste sender os her vort gode gamle Perpetuum mobileXXX tilbage. Sammes KreditorerXXXI har vente med en Art af Skræk paa Grund af at Erfaring lærer at man fra Napoli kan rejse Til Søes andensteds henXXXII – jeg fik i saadan Anledning nyelig en lang Epistel fra TorloniaXXXIII som gjerne vilde have at jeg skulde indbetale for Jerusalems SkomagerXXXIV 430 Scudi, et Ønske, som jeg finder upassende paa Grund af at jeg med bemeldte Scudi Intet haver at gjøre. Men nu er Ulykken at man end ydermere i Genova venter samme inqistadoXXXV på Grund af at man fra Italien kan rejse til Danmark ad anden Vej end den over Genova – herom har jeg i dag faaet et brev fra Consul tXXXVI der indeholder Spørgsmål som jeg vist i morgen vil faae Vanskelighed med at besvare. Spøg tilside – er det dog ikke højst fatalt at en gammel EmbedsmandXXXVII af anseelig Rang saaledes ved Usanddruhed og Letsindighed blamerer baade sig selv og det danske Navn??
Ved en Idéeassociation falder det mig ind her at fortælle dem at Miss Teite’sXXXVIII Kolossalskhed nyeligen rigtig er sluppen ind ad porta de populoXXXIX, samt ud igjen.
Fra vor elskværdige prindsen af August[en]b[o]rgXL har jeg siden Venedig Intet hørt. Did være de komne i god Behold.
Fra Thorvaldsen, som meget beder mig at hilse Dem skal jeg melde: at han ingenlunde har glemt sit Løfte til dem selv ang[e]l[angendes]: Gravmindet over de ædle Søds[k]endeXLI, som en alt for Tidlig Død henrev i det fjerne Land. Han beder ikkun om lidt Taalmodighed i denne Henseende, da hans forestaaende AfrejseXLII gjør ham det umueligt forinden at fremme nye Arbejder. Jeg begynder at Troe at der virkelig bliver Noget af vor Thorvaldsens Udflugt mod Norden (endskjøndt neppe ad den Vej over Genua hvorom en vis VedkommendeXLIII alt for 4 Maaneder siden skrev til Consul MorilletXLIV) – jeg har i det Mindste været ved at sætte RejsevognenXLV i Reparation hos en romersk VulcanXLVI og slaa ej alle mulige prognostica fejlXLVII baade af aves[?] osiines og præpetesXLVIII, saa mener jeg at Thorw. og LundXLIX forlade os Tilsammen midt i Juny – Dog vover jeg Intet Bestemt herom at sige enten til Dem eller nogen anden Ven. Hvo som vil have raskere Løvter maa henvende sig til Baron SL. De ved formodentligen at Forbindelsen med Miss MackenzieLI er aldels opløst (Hun har, som en Følge heraf, forlængst forladt Rom og befinder sig nu i Florenz) – paa Th-s Vegne glæder jeg mig over at dette Forhold ophørte da jeg for min Deel er fuldelig overbeviist om at hun slet ikke var skabt til at gjøre Th. Livet behageligt. Fejlen bestaar ikke hverken fra Th-s eller hendes Side deri at Forbindelsen igjen opløstes men tvertimod deri at den tilforn besluttedes. – Th. har paa den senere Tid især været beskæftiget med adskillige Buster. Det er aldeles umueligt at noget portrait af dette Slags skulde kunne ligne mere end de 3 Buster Th. sidst har gjort: HertugensLII, hans Broder PrindsensLIII og Fru KrausesLIV – MercurenLV er stærkt i Arbejde og fremgaar mere og mere af Marmoren; til de uforlignelige GrazierLVI som nu ere fuldendteLVII fra Th’s Haand og fra FormerensLVIII og som blive det næste betydelige Værk som foretages i Steenhugning, har Th fundet 2 skjønne MarmorblokkeLIX for en taalelig Pris jeg troer 600 ScudiLX.
Brevet findes på Thorvaldsens Museum kun i en kopi afskrevet af kunsthistorikeren Julius Lange. Originalens opholdssted er ukendt.
|
|
Merkur som Argusdræber, 21. marts 1819 - 1822, inv.nr. A873 |
|
|
Christian Carl Friedrich August, Tidligst april 1819 - Senest 13. februar 1822, inv.nr. A203 |
|
|
Friedrich August Emil, Tidligst april 1819 - Senest 13. februar 1822, inv.nr. A205 |
|
|
Fru von Krause, 1819, inv.nr. A244 |
|
|
Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29 |
Last updated 29.01.2017
Den danske kunsthistoriker Julius Lange. Se desuden den generelle kommentar.
Denne bemærkning angående håndskriften må være en kommentar fra Julius Lange, se desuden den generelle kommentar.
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Dette brev fra Gierlew til Brøndsted er ikke identificeret.
Gierlew havde i hvert fald 27.4.1819 opholdt sig i Rom, da han ved denne lejlighed deltog i en fest afholdt i forbindelse medprinsen og hertugen af Augustenborgs afrejse fra Rom 27.4.1819. Se fx hans hilsen i Thorvaldsens stambog denne dato.
En postdag, jf. Ordbog over det danske Sprog, den dag, hvor post afgik fra eller ankom til byen. Se evt. referenceartiklen omhandlende datidens postvæsen.
Brøndsted synes sædvanligvis at have besvaret sin post hurtigt. Dette var dog ikke altid sædvane i samtiden, se hertil evt. referenceartiklen brevkultur. Den hurtige besvarelse betød dog ikke nødvendigvis, at modtageren fik svar straks, se hertil referenceartiklen omhandlende postekspeditionstider.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige dekoreret med galoner (ordensbånd). Brøndsted henviser antagelig til kejser Frans 1. af Østrigs besøg i og afrejse fra Rom, samt prinsen og hertugen af Augustenborgs afrejse fra Rom 27.4.1819.
Brøndsted var kommet til Rom for at redigere udgivelsen af sine undersøgelser i forbindelse med sin ekspedition til Grækenland, der forberedtes og gennemførtes i årene 1806-1813. Der skulle imidlertid gå endnu nogle år inden værkets udgivelse. Brøndsteds værk om rejsen til Grækenland udkom i Paris i årene 1826-30 på fransk og tysk som henholdsvis Voyages dans la Grèce accompagnés de recherches archéologiques og Reisen und Untersuchungen in Griechenland nebst Darstellung und Erklärung vieler neuentdeckten Denkmähler griechischen Styls. Et eksemplar af den franske udgave findes på Thorvaldsens Museum, inv. nr. M602.
Se foregående kommentar.
Den danske konge, Frederik 6.
Det vil sige pietet, hvilket (jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2)) her betyder hensynsfuld ærbødighed, veneration, over for den afdøde og det overleverede.
Dette må her forstås generelt, dvs. således, at Zoëga havde været en fremragende underviser, men ikke således, at han specifikt havde været Brøndsteds egen læremester.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2), sige udføre (godt, rigtigt) eller passe sit kald og sit hverv.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 3), sige den allerhøjeste omhu.
Den danske arkæolog Georg Zoëgas efterladte papirer blev bragt til København af Herman Schubart i foråret 1811. Blandt dem var hans omfattende optegnelser om Roms topografi. Hensigten med dem var at forene en præcis guide til Roms bygninger og monumenter med antikke kildetekster herom, jf. Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, II, Stuttgart & Tübingen 1819 (genoptryk Halle 1912-13), p. 236-238. Om Brøndsted havde medbragt Zoëgas papirer til Rom for bedre at kunne redigere dem på stedet, er uvist. Udgivelsesplanen synes dog opgivet, muligvis motiveret af, at udgivelsen af Brøndsteds egen rejsebeskrivelse om hans ekspedition til Grækenland (som Brøndsted i brevet fremhævede som det, der skulle redigeres først) trak i langdrag.
Alene beskrivelsen af optegnelsernes omfang fylder hos Zoëgas biograf tre tætskrevne bogsider, jf. Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, II, Stuttgart & Tübingen 1819 (genoptryk Halle 1912-13), p. 236-238.
Ovenfor dette ord har Julius Lange indføjet ”?”, hvorfor tydningen må anses for usikker. Det kunne dog passe udemærket, idet også Zoëgas biograf, Friedrich Welcker, bemærker om nogle af Zoëgas efterladte papirer til et værk Roms topografi, at de er tæt beskrevne (ganz vollgeschriebenen Bogen), jf. Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, II, Stuttgart & Tübingen 1819 (genoptryk Halle 1912-13), p. 237.
Brøndsted må henvise til den stemning, som forefandtes under fejringen i La Storta (værtshus sidste poststation inden Rom) 27.4.1819. Stemingen var ved denne fest mere end almindelig løssluppen. Stortafeberens afgivelse kunne således henvise til at tømmermændene efter festen nu havde fortaget sig. Se hertil Rud Bays beskrivelse af festen 1.5.1819, han skriver blandt andet, at de fleste forlod festen “med en god Hovedpine”.
Brøndsted må mene de Pomtinske sumpe, paludes Pomtinæ, et sumpområde mellem byen Capua og Rom. Gierlew har måttet rejse gennem dette område for at komme fra Rom til Napoli.
Jf. Ordbog over det danske Sprog bruges Miss som betegnelse for ugifte, engelske damer. Hvilket dameselskab Gierlew har haft på rejsen fra Rom til Napoli er imidlertid uvist.
Brøndsted laver her et ordspil på det foregående ord miss og det at misse, hvilket jf. Ordbog over det danske Sprog kan betyde gøre tegn med øjnene som udtryk for fortrolighed. Med andre ord: En form for flirt, som Brøndsted (jf. det efterfølgende) ikke har ment alvorligt.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: i en høj alder. Brøndsted var på dette tidspunkt blot 38 og Gierlew 44 år gammel, der kunne således, jf. det følgende, antydes en let humor, nemlig, at Brøndsted stadig var ung nok til at flirte, men følte sig for gammel til at gifte sig igen.
Formentlig den danske kammerherre og major Frederik Carl Emil von Scholten, der antagelig også skrev i Thorvaldsens stambog 27.4.1819.
Den danske søofficer Jørgen Conrad de Falsen.
Muligvis den danske kammerherre Cai Verner Ahlefeldt (1770-1829), jf. Julius Clausen og P.Fr. Rist: Memoirer og Breve. Af Rud. Bays efterladte Papirer, Bd. II, København 1920, p. 101.
Den danske godsejer Peder Brønnum Scavenius, som var blevet udnævnt til kammerjunker i 1818.
Den danske sekondløjtnant ved artilleriet Jacob Fibiger.
Den danske digter Adam Oehlenschlägers digt Helge fra 1814.
Brøndsted læste også senere op for Thorvaldsen og andre af sine venner, se fx aflysningen af en oplæsningsaften 16.7.1822, hvor Thorvaldsen tilgengæld inviteres til at høre breve oplæst. Sådanne oplæsningssessioner må livet igennem have holdt Thorvaldsen orienteret om den nyeste litteratur, se hertil referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens dannelse.
Dvs. evighedsmaskine. Af den efterfølgende sammenhæng kan afledes, at der må være tale om Gierlew og Brøndsteds fælles ven Herman Schubart. Der angives, at den person betegnelsen omhandler, er en person, som har gæld, står for at skulle rejse til Danmark og er en gammel, dansk embedsmand af anseelig rang. Alle oplysningerne passer på Schubart. Han havde allerede i et brev fra juni 1818 henvendt sig til Thorvaldsen for at låne penge. I brevet skriver han: “Forbandede Vexler trykke mig, og jeg veed ingen Rædning, uden den; at De vil række mig Haanden, og hielpe mig ud af Nøden. [...] Jeg behøver uomgiængelig fiire tusinde Scudi. [....] Jeg kan sikkre Dem en maanedlig Afbetaling af eet hundrede Scudi. Torlonias Huus skal have ordre at udbetale Dem disse mod Deres Qvittering paa mine Vegne. Bemældte hundrede Scudi skal De, fra 1e Juli af, faae med Vished, og denne skal strax, eller i det mindste førend min Afreise blive Dem bekræftet. [...]”. Schubart var netop 1819 på vej til at forlade Italien for at rejse hjem til Danmark, hvilket må være det Brøndsted sigter til i brevets efterfølgende passage. Da Schubart nåede Frankfurt a. M., fik han imidlertid ordre til at slutte sig til kronprins Christian Frederik (den senere Christian 8.) og gemalinde Caroline Amalie af Augustenborg (1796-1881) som deres rejsefører ned gennem Italien, jf. Øjvind Andreasen, ‘Breve til Baron Herman Schubart I’, in: Personalhistorisk Tidsskrift, 1943, I, p. 4. Schubart var desuden blevet udnævnt til gehejmekonferensråd 1815.
Betegnelsen “pepetuum mobile” må her således, vel let ironisk, gå på Schubarts bestandige rejsen rundt, der muligvis, jf. det følgende, var motiveret af kreditorernes jagt på ham. Alternativt kunne det være en betegnelse for hans mere amourøse omflakken, som i J. Blochs bog To miskjendte Venner, Kjøbenhavn 1890, p. 26, beskrives således: [Han] maatte snart føle, at han ikke var skabt for Eneboerlivet; saa forlod han igjen Hjemmets tabte Paradis i det stille Haab om at vinde det tilbage ved Hjælp af en elskværdig og rig Evadatter. Munter og sorgløs fortsatte han sin odysseisk omflakkende Tilværelse [...]. Yderligere giver et brev fra søsteren Sybille Reventlow, citeret hos Bloch, op. cit., p. 37, oplysning om, at Schubarts ophold i Napoli var motiveret af en amourøs forbindelse. Hun skriver 14.4.1820, da forbindelsen var gået forbi: “Har hun ikke ved sine Kunster lokket Dig til at ile efter hende lige til Neapel?”
Det vides ikke præcis, hvem der var Schubarts kreditorer i Rom. Af hans brev til Thorvaldsen juni 1818 ses det imidlertid, at han allerede på daværende tidspunkt akut behøvede 4000 scudi (se evt. referencertiklerne omhandlende datidens møntenheder samt priseksempler) til at indløse veksler . I brevet fra juni 1818 fremgår desuden, ligesom i dette brevs følgende passage, at bankmanden Torlonia var en af kreditorerne.
Schubart var netop 1819 på vej til at forlade Italien for at rejse hjem til Danmark. Kreditorerne har åbenbart frygtet, at han permanent ville forlade Italien (ad søvejen fra Napoli til Danmark) uden forinden at afvikle sin gæld i Rom. Schubart rejste i 1819 hjem mod Danmark, men det er uvist, hvilken rute han fulgte. Da han nåede Frankfurt a. M., fik han imidlertid ordre til at slutte sig til kronprins Christian Frederik (den senere Christian 8.) og gemalinde Caroline Amalie af Augustenborg (1796-1881) som deres rejsefører ned gennem Italien, jf. Øjvind Andreasen, ‘Breve til Baron Herman Schubart I’, in: Personalhistorisk Tidsskrift, 1943, I, p. 4.
Den italienske bankmand Giovanni Raimondo Torlonia.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2), sige Ahasverus (også kaldet den evige jøde). Denne mand var ifølge legenden skomager af profession og blev dømt til at flakke hvileløs omkring indtil dommedag, fordi han nægtede Jesus at hvile på hans tærskel, da han vandrede til Golgata.
Her er betegnelsen imidlertid brugt om Herman Schubart, formentlig som en henvisning til hans omflakkende liv (se evt. kommentaren ovenfor til “pepetuum mobile”).
Ordet er uforståeligt. Formentlig er det afskrevet forkert af Julius Lange (se herom den generelle kommentar). Muligvis har der været tale om en afleding af inquistito (lat.; forhør, undersøgelse), hvormed Brøndsted humoristisk har henvist til de forsøg på at inddrive Schubarts gæld, som hans kreditorerer iværksatte. I hvert fald er det tydeligt, at kreditorerne har frygtet, at Schubart ville forsøge at slippe for at betale sin gæld ved at rejse til Danmark uden at lægge vejen forbi kreditorerne.
Den danske konsul i Genova, Giuseppe Alessi Morellet.
Den danske baron og diplomat Herman Schubart, for argumentationen for denne identifikation, se kommentaren ovenfor til Perpetuum mobile.
Formentlig en henvisning til den kvinde, som Schubart på dette tidspunkt havde indledt en forbindelse til. Se således Rud Bays rejsebeskrivelse, hvoraf det fremgår: “at Schubart skal giftes med en Miss Twet [Tjut]” jf. Julius Clausen og P.Fr. Rist: Memoirer og Breve. Af Rud. Bays efterladte Papirer, Bd. II, København 1920, p. 110.
Porta del Popolo er den nordligst beliggende af byportene ind til Rom (ved Piazza del Popolo).
Prinsen af Augustenborg, Friedrich Emil, som sammen med sin bror, hertugen af Augustenborg, var rejst fra Rom 27.4.1819.
I Arkivet findes intet yderligere materiale, der kan tjene til oplysning om, hvilket gravminde, der skulle være tale om, endsige til hvilke søskende. Antagelig har der været tale om en mundtlig og ikke realiseret aftale.
Thorvaldsens Danmarksophold 1819-1820. Thorvaldsen forlod Rom for at rejse til Danmark 14.7.1819. Danmarksopholdet varede til 11.8.1820 og Thorvaldsen ankom igen til Rom 16.12.1820.
Formentlig den danske baron Herman Schubart, som brevet igennem omtales antydningsvist. Muligvis havde Schubart, der, som det fremgår af det foregående, havde lånt penge i Genova, lovet at Thorvaldsen på sin hjemrejse til Danmark ville indløse gælden.
Den danske konsul i Genova, Giuseppe Alessi Morellet.
Jf. Thiele III, p. 1, havde Thorvalden allerede nogle måneder før den planlagte afrejse i juli anskaffet sig en rejsevogn. Vognen var indtrettet med hemmelige skjulesteder til de værdier, som Thorvaldsen ville føre med sig.
Guden Vulkan var i den romerske mytologi gud for ild og for smedearbejde. Med andre ord har Brøndsted fået en romersk smed til at eftergå rejsevognen.
Med andre ord: med mindre alle tegn og forudsigelser (prognostica), der forud kan varsle en afrejse, slår fejl, så forventer Brøndsted, at Thorvaldsen snart rejser fra Rom mod Danmark.
Aves (lat., fugl), oscines [lat., sangfugle], præpetum (lat. af præpes; det foran ilende (jf. udtrykket “omnia præpetum”; dvs. tage varsler af fuglenes flugt). Læst i sammenhæng med det foregående (se evt. kommentarerne til dette) sætningsstykke bliver meningen da: “(...) hvis ikke alle varsler og tegn slår fejl, så rejser Thorvaldsen og Lund fra Rom i juni måned”.
Den danske maler J.L. Lund, som ledsagede Thorvaldsen på rejsen til Danmark fra 14.7.1819-3.10.1819.
Den danske baron Herman Schubart, som brevet igennem omtales antydningsvist.
Den britiske frøken Frances Mackenzie, som Thorvaldsen havde forlovet sig med.
Hertugen af Augustenborg, Christian Carl Friedrich August, som Thorvaldsen modellerede en buste af under prinsernes ophold i Rom. Marmoreksemplaret af busten, som blev hugget af Luigi Bienamé, mens Thorvaldsen opholdt sig i Danmark 1819-20, Christian Carl Friedrich August, A203, blev imidlertid aldrig fordret udleveret, hvorfor den stadig findes på Thorvaldsens Museum. Se hertil Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 494-502.
Thorvaldsens buste af den også ovennævnte prins af Augustenborg, Friedrich August Emil, A205, som Thorvaldsen modellerede en buste af under prinsernes ophold i Rom. Marmoreksemplaret af busten, som blev hugget af Luigi Bienamé, mens Thorvaldsen opholdt sig i Danmark 1819-20, blev imidlertid aldrig fordret udleveret, hvorfor den stadig findes på Thorvaldsens Museum. Se hertil Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 494-502.
Thorvaldsens buste Fru von Krause, A244. Busten var formentlig et portræt af den forhenværende købmand Jacob von Krauses hustru Julie von Krause. Det vides ikke, om busten nogensinde blev udført i marmor. Da busten ikke figurerer i Thorvaldsens regnskabsbøger, som er påbegyndt ved Thorvaldsens afrejse til Danmark i juli 1819, må den imidlertid have været færdig i marmor forinden, hvis den blev udført i dette materiale.
Busten er omtalt hos Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 504-5.
Thorvaldsens værk Merkur som Argusdræber, marmoreksemplar, A873.
Thorvaldsens skulpturgruppe Gratierne og Amor, A29.
Originalmodellen til skulpturen var færdig april 1819.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige den person, som forestår afformningen eller støbningen af en genstand. Her er der tale om, at Thorvaldsens værk er færdigt fra gipsafstøberens hånd. Se hertil evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værkstedspraksis.
Se evt. referenceartiklen med en liste over Thorvaldsens kendte indkøb af marmor.
Scudi var en datidig italiensk møntenhed, se evt. referenceartiklerne møntenheder samt priseksempler.