Gode Hr Justiceraad
Med fornøelse har jeg modtaget Deres Kiære og Venskabelige Brev af 31 Jan[uar]ii f:a. at jeg ej før har Opfyldt min Skyldighed at besvare JusticeRaaden er formedels jeg trode at have kundet give Dem nogen sikkerhed om det Stykke Marmor som De har bedt mig at forskaffe Dem, jeg Skrev strax til Carrara derom men da formedels Krig og Pest ikke er gaaet noget Skib fra Carara, men man venter i dette Efter Aar skulde komme nogle med Marmor til Rom og Livorno saa haaber jeg en af dem medbringer det omtalte Stykke, som skal blive befodret til Kiøbenhavn paa den Maade De har bedt mig om.
Den summa som den Danske Consul Ulrich i Livorno skal have for omkostningerne for de Kasser som kom til Kiøbenhavn med Fregatten Triton er 70 Piaster toskane som jeg beder De vilde være saa god at udbetale til hans Korrespondent i Kiøbenhavn da jeg engang har taget mig den frihed at anvise ham paa Dem saa ønskede jeg De ville afgiøre denne Sag, som jeg med taknemmelighed igen skal betale; det giør mig undt ikke at kunde erfare hvor min Portefeuille med Kobber samt den Bog med Raderte Lanskaber, addreserte til Hr West er bleven af. Min Tankke har aldrig været at ville have nogen betaling for de to Buster Homer og Raphael jeg har tilsendt Dem det er en saare liden Erkjendtlig for alle de Godheder De beviser mig, men jeg trode de medfølgende Buster Efter Baron Schubart var solte og derfor bad deraf at aftrække det for mig udlagte. Den med Hr Leutenant Scheidewis medsende Masque og Malede Protrert af avdøde Professor Baden har jeg bekommet, og skal med det første tage det under Arbejde; jeg faaer 100 Dokater for et Protrert lidt over naturlig Størelse, og tror ikke at kunde giøre dette ringere en som 200r Dansk, som bliver lidet over det halve af hvad jeg elles faar da vor Kurs staar saa sledt; i øvrigt aaverlader jeg det til Dem, Hvad De giør er vel giodt
At giøre mit Ophold bestandig i Rom, kan jeg oprigtigt tilstaae Justiceraaden aldrig har været min tankke; men at kunde udføre nogle Arbejder i Marmor som man har betrodt mig og som jeg er vis paa ikke i Kiøbenhavn ville blive forlangte af mig, er Hvad der giør mit Ophold her saa meget mere Entresand og nøvendig. men at komme tilbage til mit Fødeland er mit bestemte Haab og Ønske, der som jeg lever, og derfor takker Justiceraaden af mit ganske Hierte for Deres gode og venskabelige Plan som De saa heldig har udførdt ved Academiet til mit beste. –
Mine Forældres Skevne ligger mig smerteligt paa Hiertet, saameget mere da jeg ikke endnu er i stand til at kunde giøre noget tilbeste for min Fader; dersom de Arbejder jeg har skikke og de jeg vil skikke kunde hielpe ham noget saa skulde det inderlig Glæde mig. jeg bigriber ikke hvorfor han aldrig skriver mig til; jeg har paa to Breve ingen svar faaet, han er vist vred paa mig fordi jeg ikke komme[r] tilbage men jeg har som De lettelig begriber ikke kundet giordt andet.
Mine hjerteligste Ønsker for Deres Sundhed og Velgaaende følge Dem, beste Herr Justiceraad. De vedblive med Deres sædvanlige Godhed at ynde mig og troe mig med den sandeste Høiagtelse
Deres ærbødige og hengivne Tjener T.
