Rom d 20de August 1808
Høystærede Hr Kammerherre
Jeg kan ikke beskrive Deres Eccellenza den Smertlige Følelse at ikke have kundet Rejset med vore felles Landsmend til yndige Montenero, og endnu være er den uveshed som jeg lever i –
Hr Lund og Wahl har formodiglig fortalt Deres Eccellenza mine omstendigheder hvor for jeg ikke har kundet taget med Dem.
I Gaar var jeg paa Nye hos den Beæriske Menister for at at faae nogen efterretning, han giver mig det beste Haab, men har endnu ingen bestemt Svar fra sin Konge, om det skal blive Adomis eller Mars, skulde det blive den siste saa maa jeg endpakke min Model og Rejse til Cararra med den for at søge Marmor og lade den der udhugge af det Grove da her ikke findes saa stort et Stykke som kan kiøbes.
Dersom de oven omtalte Aarsager skulde forhindre mig fra at nyde den fornøelse at tilbringe en kort Tiid paa det yndige Montenero, saa har jeg den store Glæde at see Deres Eccellenza her i Rom som er mig usigelig trøstende at kunde tale med min Velyndere og Velgiøre, da jeg har saa meget at sige Dem, som min elendige maade at Skrive ikke tillader mig –
Jeg beder underdanigst min Komplement aflagt hos Deres naadige Frue Gemalinde samt alle gode Venner. At omfavne Deres Eccellenza enten paa Montenero eller i Rom er mit hjertelige Ønske og Glæde hvor med jeg henlevver og forbliver Deres Eccellenza
underdanigste Tiener
Alberto Thorvaldsen
Jeg har værat lit Syg som begynd[t]e ligesom den farlige Sygdom som den gode Luft paa Montener[o] og Deres Venskabelige omhu har befridt mig fra at gaa hiden i den anden Verden
Instendig beder jeg at unskylde dette Smøreri og ikke at lade nogen af Vore Landsmend see det