Tak gode Hr Conferenzraad for Deres venskabelige Skrivelse af 24 Nov forrige Aar, hvilken jeg med stor Fornøielse har modtaget, da ieg deraf seer, at De lever frisk og vel, som altid vil glæde mig at høre.
At det har behaget H. M. at der til Foraaret skal sendes en Fregat til Livorno, for der at indskibe de af mig forfærdigede Arbeider, glæder mig meget, og jeg skal stræbe at benytte denne Leilighed saa godt som muligt. Af de til Fruekirke bestemte Figurer ere Christus og de tolv Apostler færdige til Afsendelse. Jeg har af disse taget to Afstøbninger, hvoraf den ene bliver her, at de ei, hvis nogen Ulykke skulde skee, ganske maatte tabes. Til Frontespidsen, forestillende Iohannes, der prædiker i Ørkenen, har jeg ogsaa Figurerne færdige. Disse var det min Mening burde støbes i Bronze, da denne er den eneste Materie, der i vort Clima kan udholde at staae i fri Luft, og da den ei alene kan støbes tynd, men og ved Stænger i Figurernes Ryg befæstede til Muren kan bringes saa vidt, at Massen næsten bærer sig selv, uden at tynge paa Gesimsen. Hver Figur kan støbes for en Priis af 2000 francs, hvilket de og næsten vilde koste, hvis de skulde forfærdiges af brændt Leer. – Min Mening om disse Figurer er det altsaa man ved Misforstaaelse har anvendt paa Apostlerne, hvilke jeg aldrig har tænkt burde forfærdiges af Metal.
Istedetfor de fire Evangelister i Portalet, hvor man blev nødt at repetere Iohannes og Mathæuss Figurer, der alt ere fremstillede som Apostler mener jeg det var bedre at giøre to Sybiller og to Prophter, der maatte forudsættes at have spaaet Christi Komme. De vil maaske have den Godhed at lade mig vide Deres Mening desangaaende, før jeg begynder derpaa. Til Christiansborg Slot er ikke andet færdigt i Marmor, end de tvende Cariatider til Trongemakket. Frisen med de øvrige Bestillinger udarbeides imidlertid i Marmor af alle Kræfter.
Det vilde være mig særdeles smigrende, dersom mine arbeider kunde paa nogen Maade bidrage til at pryde Deres skiønne og smagfulde Bygninger.
Jeg beder at hilse Deres Elskværdige Familie, og alle de af vores fælles Venner og Bekiendtere, som De seer fra mig
Deres hengivne Ven
P.S. Naar Fregatten afgaaer fra Kiøbenhavn, beder jeg ei at forsømme denne Skiønne Lelighed at indskibe til mig de to Bassorilievi, som jeg forfærdigede sidst da jeg var der; ligeledes en Kasse med Bøger, hvilken blev staaende i mine Værelser paa Charlottenborg. Vor fælles Ven Hr P Malling vil sikkert være saa god at besørge Dem det indskibet.
