H. Conferenzraad, Directeur Thorvaldsen!
De vil af vedfølgende Academiets Betænkning om Reversen til Medailleur Krohns Medaille i Anledning af min Thronbestigelse see at Meeningen at den af mig angivne bedende Figur (Dania der anraaber Forsynet for sin Konge) bør være staaende er den meest gieldende og jeg finder dette bekræftet ved Kunstkiendernes Kamh. Rumohrs og Etatsraad Brøndsteds Yttringer i vedlagte Linier. Jeg tiltræder gierne denne Meening naar Figuren i kunstnerisk Henseende kan gives det Udtryk som Omskriften: Gud velsigne Kongen! bedst angiver.
Til ingen bedre end til den store Kunstner vi i Dem besidde kan jeg henvende mig med Anmodning om at ville modellere denne Figur og siden vejlede anvise Medailleuren under Arbejdets Udførelse, og jeg tør forud regne paa at De vil opfylde dette mit Ønske
velvilligst
Christian R
d. 23 Jan 1840