Pisa den 17 Februari 1809
Jeg behøver ikke at sige Dem min bedste Thorwaldsen hvor dybt jeg føler vor Zoegas Tab. – De kan forestille Dem det – Uventet var denne sørgelige Tildragelse, og stor er Vores Smerte. Min gode Kone er saa inderlig bedrøvet. Vi græde begge, og vi vil længe begræde denne ædle Mands Død. Jeg veed alt hvad De har været for den Afdøde og hvor kjerligt De har sørget for ham til hans sidste Øyeblik. Nu vil vi sørge for de Fader og Moderløse Børn. Bedre kan vi ikke ære den Afdødes Minde. Det første og fornemmeste er at vi sørge for at hans Boe, hans Manuscripter, det eeneste maaskee som han har efterladt hans stakkels Børn, ikke falde i Magistratens Røver Hænder. For at afværge dette, skikker jeg Dem vedlagt en Fuldmagt eller Procura til Dem, og vor gode Landsmand Baron Brown, som jeg udnævner til “Comissairer” i hans Sterboe. Jeg har gjort dette i min Egenskab af Kongelig Minister, og følgelig som vor Konges Representant i dette Land. Jeg har kundgiordt denne Foranstaltning for Pro Stats Sekretairen Cardinal Pacca, paa Embedsvegne, og bedet ham om hans Understøttelse til vort Øyemeds Opnaaelse. Skulde imidlertid Vor uforglæmmelige Zoega have giordt et Testament og udnævnt Skifteforvaltere, /:Excecuteur Testamentaire:/ saa er det naturlig at hans sidste Villie maae efterkommes, og i saa Fald bliver De og Brown blot at ansee som Medhjelpere i mit Navn som Zoegas naturlige Foresadte, fordi han beklædede det Kongelige Agentskab i Rom. Jeg kan ikke betroe den Afdødes ulykkelige Families Interesser i bedre Hænder, end i Deres og i den gode Browns, som vare den salig Zoegas ældste, og fortroeligste Danske Venner. De vil foreene Dem for at udrette alt mueligt for Børnenes Vel.
Jeg paa min Side tilskriver vort Hof, og jeg tør indestaae for at det ikke vil forlade disse faderløse Børn. Imidlertid glædes jeg ved at Laura og Federigo ere i den eyegode Labbruzzis Huus, og at Madame Brun har taget den lille Memma til sig. Hvad den første angaaer, saa har jeg idag tilskrevet ham, og bedet ham at beholde disse Børn hos sig indtil Hoffet bestemmer noget i deres Anledning, og eftersom den gode Labbruzzi er uformuende til at giøre nogen Opoffrelse, har jeg skikket ham nogle Penge, og lovt ham en maanedlig understøttelse til Børnenes Underholdning, indtil jeg kan faae Svar fra Kiøbenhavn. Meere kan jeg for tiden ikke giøre.
Deres Breve til Grev Reventlow og min Søster ere forleden Mandag bleven afsendte, og jeg har varmt anbefalet Dem til Reventlow og talt om Deres Arbejder. Jeg har beskreven ham Deres Bacchus som De ikke havde sadt paa Listen – Jeg omfavner Dem ret hjertelig, og er til Døden Deres oprigtige Ven
B[aron] de Schubart