Pisa d: 9de Martz 1807
Jeg skylder Dem Svar min bedste Thorwaldsen paa to meget behagelige Breve som De har tilskrevet mig; det eene under den 30 Januari, og det andet under d: 21 Februari sidstl: Indholdet af det sidste var mig saa glædelig at jeg ikke finder Ord til at udtrykke Dem min Fornøyelse. At De nu endelig er sadt i Arbejde for Fædrelandet er mig overmaade behageligt, og jeg tør paastaae at den Glæde jeg føler er ligesaa stor som Deres egen. Skjøndt jeg ikke strax besvarede Deres Brev, har jeg dog ikke været uvirksom; efterdi jeg ufortøvet har skrevet min Søster Grevinde Schimelmann til, og har bedet hende om at lade den gode Professor Hansen komme, for at takke ham i mit og alle oprigtige Danske Mænds Navn fordi han beskjæftiger vor elskede Thorwaldsen. Jeg har tillige bedet hende at formidle hos Hansen at De kunde forfærdige Solon og Lucurge i Marmor, efterdi Omkostningen ikke vilde være meget større i ordinair Marmor end i Sandsteen, som De aldrig med Ære kunne forarbejde. Det skulle ret smerte mig om disse ærværdige Lovgivere ikke bleve udførte i Marmor, da den Grædske Costüme, og deres ædle Ansigter ville gjøre dem til Konstens Mesterstykker. Jeg haaber at vores foreenede Forestillinger vil synes antagelige, og om det beroer paa Hansen er jeg vis paa at han vil søge at bevise min Søster denne Velvillie. De vil og kunne Modelere ret skjønne ronde Medailloner, og et saadant Arbejde vil vist gjøre Dem Ære. Illigemaade vil de fier ronde Basreliefs af vidt Marmor med Allegorier paa de store Figurer som staaer i Niskerne, og som forestille Retfærdighed, Sundhed, Klogskab og Styrke, blive meget interessante, eftersom man overlader Dem Valget af Sujetet, skjøndt Deres Genie derved indskrænkes, at der ikke kan komme store historiske Scener i hver Medaillon; dog vil De vide at raade Bod derpaa ved at forestille enkelte Fakta. At De har forlangt en aaben Credit af henved 1000 Piater, er meget klogt, da Udgifterne vil blive store, og Deres Arbejde let kunne standses af Mangel paa Penge Understøttelse. De har giort vel i at bestille Marmor, og jeg raader Dem som en oprigtig Ven, at være ret flittig, og at Arbejde modig og uophørlig saasnart De, ved den forlangte Credit, sattes istand til at kunne begynde at beskjæftige Dem.
Min Kone og alle Deres Venner deeltage i Deres naturlige Glæde over disse gode Efterretninger. Med levende Enthousiasme forestiller jeg mig de prægtige Grædske Lovgivere, og deres smukke Costüm, samt deres charakteristiske Figurer. Dette Arbejde, hvis det bliver udført i Marmor, vil lægge Grundvolden til Deres Lykke, og forøge Deres gode Navn og Rygte; ja selv udbrede det, i alle Verdens Deele.
Hvad Deres første Brev angaaer, saa takker jeg Dem for at de tre Byster som ere færdige ere blevne afstøbede. Gid De ville sende mig et Exemplar af hver af disse Afstøbninger, ja selv alle, ved de Felukker som næsten ugentlig gaae fra Rom til Livorno. Tal derom med Herr Pappiani, og send dem til Livorno med det første, eftersom jeg ønskede at skikke et Exemplar til Danmark med Skibslejlighed, til min Søster Grevinde Schimelmann. Vore Büster ville geraade Dem til Ære, da alle som har seet dem i Rom, finde dem saa overmaade skjønne.
De kan gjærne anvende det fornødne paa Daaben for at gjøre den i den Smag De foreslaaer; men jeg beder Dem ret inderlig, at anvende den Tid dertil førend De faar bestemt Svar fra Kjøbenhavn; thi siden efter, maae De opofre ald Deres Tid paa Fædrelandets Arbejde. Min Søster ønsker saa gjærne denne Daab, og da hun har stor Indflydelse, var det nyttigt for Dem om dette Arbejde jo før jo hellere kunde blive tilendebragt. Hun ville derved blive Dem forbunden og beskytte Dem i alle paakomende Tilfælde.
Hvad der virkelig smerter mig er at forudsee hvorledes Sommeren vil henløbe uden at see Dem i Vores Montenero, som nu er bleven meget forskjønnet ved adskillige Forandringer, og Forbedringer som vi have gjordt ville vist behage Dem, og maae jeg forestille Dem, at De let kunne modelere Deres Bas reliefs hos os, og ville ved den sunde Luft vinde Kræfter og Helbred. Betænk vel dette, og troe ikke at jeg foreslaaer Dem dette af Egennytte; men jeg troer gandske tilforladelig at Deres Arbejder ville vinde ved dette lidet Ophold paa Montenero. Jeg har bedet Ernst Matthæi at komme, og om Hr Wahl ville følge med, saa ville disse tre Romere giøre os vort Ophold overrnaade angenemt, og De ville samle nye Kræfter til at begynde de Arbejder som De samtlig kunne udkaste i Montenero. Maaske den gode Zoega følger med.
Min Kone som hilser ret hjertelig har aldrig nogen Vinter været saa vel, som i denne; og De begriber let hvor lykkelig jeg føler mig.
Deres oprigtige Ven B[aron] Schubart
P.S. Eftersom jeg om nogle Uger sender Professor Hansen et Patent som Corresponderende Medlem af det Italjenske Academie, skal jeg ikke mangle at opmuntre ham til at giøre Thorwaldsen godt
