No. 7382 of 10318
Sender Date Recipient
Københavns Universitet [+]

Sender’s Location

København

Information on sender

Stort rødt laksegl med inskriptionen: SIGILLUM SENAT. ACAD. HAVN.
Poststemlet: DANEMARKC / PAR HAMBOURG ; T. T. / HAMBURG / 29. Aug. 37.; samt ved ankomsten til Rom: ROMA / [XX] / [XXX] / [XX].

26.8.1837 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: À Monsieur / Mr. Chevalier Thorwaldsen / Conseiller d’état &c. / à/ / Rome
Samt påskrevet: Affr. à la frontière d’Italie.
Tilskrift: Til / Høivelbaarne Hr. Etatsraad og Professor / Thorwaldsen, / Commandeur af Dannebroge og Dannebrogsmand.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

For om muligt at fremskynde Opstillingen af de for Vor Frue Kirke bestemte, af Hr: Etatsraaden allerede fuldførte Kunstwærker, undlader Consistorium, som Patron for Kirken, ikke herved at henvende sig umiddelbart til Hr: Etatsraaden.

Consistorium havde ønsket og haabet, at den i afvigte Aar afholdte kirkelige Jubelfest vilde være bleven forskjønnet ved Opstilling af bemeldte Kunstværker. Dette Haab er imidlertid blevet uopfyldt – hvad Christusfiguren angaaer, fornemmelig af den Grund, at der yttredes Tvivl, om den af Dem var bestemt til at afløse Gibs-Statuen i Frue Kirke, hvad Gruppen i terra cotta til Kirkens fronton angaaer, fordi det antages at være Deres Ønske, at Opstillingen deraf blev udsat saalænge, indtil De selv kunde overvære samme.
Consistorium deler nu vel det almindelige Haab, at De snart vil glæde Deres Landsmænd med Deres Nærværelse; men, efter at den almindelige Interesse i endnu høiere Grad end forhen er henvendt paa disse Kunstværker, som allerede i saa lang Tid have henstaaet ubenyttede, og denne Interesse ved flere Leiligheder har udtalt sig offentlig, maa Consistorium dog, saavel efter egen Tilskyndelse, som for at tilfredsstille de Fordringer, der i denne Henseende med Rette gjøres til Consistorium, ønske sig af Dem selv underrettet om Deres Hensigt og Bestemmelse med de ovennævnte Værker, for at man derefter kan gjøre de til Opstillingen sigtende nødvendige Skridt paa den med Deres Ønske meest overeensstemmende Maade.

Med Hensyn til den Beskadigelse, som enkelte af de brændte Figurer have lidt ved Transporten, undlader man ikke at bemærke, at Professor Freund har erklæret, at disse kunde indtil videre restaureres, men under den Forudsætning, at De selv anseer det for nødvendigt, at de meest beskadigede Figurer i sin Tid erstattes ved andre, udbeder Consistorium sig underrettet om, hvorvidt dette Arbeide kan ventes udført ved Deres Foranstaltning.

Kjøbenhavn, den 26de. August 1837.
CN. Hansen,
Universitetets Rector.

NM Scheel
Referendarius consistorii

/ JReinhardt
Secretar. Consistor.

Archival Reference
m21 1837, nr. 50
Last updated 10.05.2011 Print