Trieste d. 27 August 1837.
Høistærede Herr Etatsraad og meget kjere Ven, da jeg vidste at Frue v. Wedel Heinen havde skrevet Dem til fra Bologne, og givet Dem Underretning om den betydelige Forandring der er foregaaet i vor Reise, saa vilde jeg have oppebiet noget Svar paa mine forskjellige Breve til Hr. Oberst v. Paulsen, for at kunde meddele Dem noget Bestemt om Slutningen paa denne min Pillegrims Tour. Men hidtil har min Forventning været forgjeves, og jeg begynder at tabe Haabet om at kunne see denne min godvillige 6 à 8 Maaneders Quarantaine forkortet: ja kanskee vil tilstødende Omstændigheder kunne forlænge den, ifald jeg ikke forinden døer af Ærgrelse.
Den 8de. afreiste vi mod Aften fra Bologne, og den 11te. om Morgenen ankom vi til denne famøse Handelsstad, hvor vi fandt Luften meget trykkende: efter et par Dages Ophold begyndte vi næsten at frygte for at vore Legemer kunne have smeltet bort. H.K. Prindsessen var den eneste som glædede sig ved denne overordentlige Varme, thi nu kunde hun svede dygtig, sagde hun, hvilket aldrig kunde lykkedes hende tilforn, og derfor følte hun sig ogsaa meget lettere tilfreds: hun lader sig ikke mere bære op eller ned af Trapperne og glæder sig særdeles meget ved den gode Virkning hun føler af Søebadene. Frue v. Wedel roser sig ligeledes deraf; men synes derimod at lide meer af Warmen, end nogen anden, saaledes at jeg troer næsten at hendes Ophold her gjør hende mere Ondt, end Godt. Hr. Doctor Hartmann blev, efter nogle Dages Ophold her, saa haardt angrebet om Natten af Kolik og Diarrhée at han lod en Collègue kalde og troede allerede at være faldet i Choleraens Kløer; Men efter en sex Timers stærke Lidelser følte han sig lettet og lagde Skylden til hans Onde paa det meget Øl han havde drukket. Dette var jo atter en uheldig Følge af Tobakssmøgeriet. Ja, min høistærede Ven, jeg seer nok at De smiler ved dette mit nye Angreb mod Tobakssmøgerne; men vistnok troer jeg at saagar en Tobaks-dyrker, om han vil være oprigtig og upartisk, maa tilstaae at denne er een af de menneskelige Passioner, der nu og da kan foraarsage et stort Onde og som oftest mange Ubehageligheder og Ubequemmeligheder, uden nogensinde at frembringe et virkeligt Gode: ergo, til hvad Nytte da? – Til Tidsfordiv! – O, Gud hjelpe os for denne erbærmelige Opfindelse til at spilde Tiden.
Saavidt kom jeg da man meldte mig Hs. Exe. Général Lieutn. Greve af Nugent, der her er den Øverstcommanderende over de Keiserlige Tropper.
Et par Timer efter vor Ankomst til dette Sted indfandt benævnte Hr. Generel sig for at ville have gjort sin Opvartning hos Hendes Høihed Prindsessen, der havde lagt sig til Hvile og følgelig ikke kunde modtage ham. Dagen derefter afgik Hs. Ex med Dampskibet til Venedig, hvorfra han igjen er kommet tilbage og har derfor idag villet oprette hvad ikke lykkedes ham første Gang, nemlig at see H.H.. Jeg har ved denne Leilighed havt den Fornøjelse at fornye et Bekjentskab, som jeg for 20 Aar siden havde den Ære at gjøre ved min Ankomst til Neapel, hvor Génerel Nygent dengang var den Øverst-commanderende over alle de Sicilianske Tropper, og da jeg blev ham forestilt af Genr. Lieutn. d’Ambrosio, modtog mig paa det høfligste og vedblev at vise mig udmærket Artighed.
Den 24d. dennes modtog jeg et Brev fra deHer. Torlonia der ender samme med at sige mig: “Nous sommes ici fort tranquilles, La santé publique est généralement bonne; et s’il existe quelques affections particulières, elles sont d’un caractère si benin, qu’elles ne faut point sensation”. Desuagtet siger min Tjener mig, at en Reisende, der logerer i samme Gjestgivergaard som vi, har under 14d. modtaget et Brev fra Hr. Chiaveri hvori han taler om Choleraens Udbrud i Rom, hvor der daglig kjendes 240 Tilfælde og henved 60 Offere af denne Sygdom. Og i et Brev som Hr. Santi har modtaget idag fra Rom, bekræftes denne sørgelige Nyhed paa en saadan Maade, at de Angrebnes Antal siges at være over 300 daglig, af hvilke dog næppe en 3die. Deel bortrives. Livorno, Genua og Marseille siges ligeledes at være angrebne, tillad mig derfor, høistærede Ven, at raade Dem til at gaae til Ancona for derfra med et Dampskib at gjøre Touren til Venedig og Trieste. Men al Spøg tilsidesat, saa beder jeg Dem paa det instændigste at lade mig høre fra Dem, enten directe eller ved en Secretair og vær overbeviist om at dette vil usigelig glæde Deres oprigtig hengivne og sande Ven
F. Sifred Vogt.
[I margen på brevets første side:]
Fru v. Wedel har jeg ikke seet siden i Forgaars, thi igaar var hun med Prindsess[en] gaaet at besee den mærkelige Grotte ved Adelsberg; men jeg veed at hun befinder sig vel og ønsker sig altid erindret hos sin Ven Thorvaldsen, som jeg beder Gud at holde sin Haand over!!!