Kiære Thorvaldsen.
Jeg behøver ei at sige Dem, hvor ondt det giør mig at være her og ei at kunde besøge Dem, thi hvor gierne ieg end seer Rome, skulde ieg ei fortryde saa meget ei at komme did, var det ei for at ieg taber den Fornøielse at see Dem. Forgiæves ventede ieg paa Dem i Sommer i Neapel. Heden drev Baillie og mig derfra og lige til Schweits=Fiældene, som vi endnu fandt for varme for os, men vi formodede os bedre faren end de fleeste andre i Europa, da man overalt skrev og talte om intet andet end den stærke Hede. – Da Deres Grund for at gaae til Neapel var for Deres Helbred, saa maae ieg ei klage over De ei kom did – da ieg tør slutte, De var saa meget bedre – og det glæder mig at sige, at alle de Efterretninger, jeg har om Dem, ere eenstemmige meget gode – ieg har truffet Romere her, som nyelig have seet Dem, som Herr Kestner, Herr Tenerani og flere. Deres Ven Sir Michael Stewart vil overlevere Dem disse Linier – han vil kunde give Dem al muelig Efterretning om Baillie og mig – og til ham beder ieg De vil være saa god at sige, hvor naar de fiire Elementer for Labouchère blev afsændte; thi han havde endnu ikke faaet dem efter de sidste Efterretninger, som ieg havde fra ham. – Lad mig tillige vide, om De har begyndt det Arbeide han anmodede Dem om – og hvad andet De haver holdt paa med i Sommer.
Baillie og ieg gaae herfra til Livorno og med Damp=Baaden til Neapel, hvor vi tænke at opholde os i Vinter, men ieg har stærkt i sinde at besøge Dem i Rome i Løbet af Vinteren; ieg venter min Broder og skulle han komme, saa vil De og bestemt see mig, at ieg kan have den Fornøielse at giøre ham bekiændt med Dem – han har været i Island i Sommer, hvor han traf den haabefulde unge Mand, Prinds Christian Fredrich. Deres Kristus er endnu i Livorno, men ieg venter et Skib der daglig, som skal bringe den til Trondhiem. Kasserne have staaet i et godt tørt Pakhuus og ieg haaber, at Indholdet ingen Skade har lidt. –
Det vil være mig usigelig kiært at modtage gode Efterretninger fra Dem og endnu mere at kunde see Dem; formodentlig vil der komme en ung Nordmand ved Navn Bull til Rome, som De endelig maae faae fat paa – ieg desværre kiænder ham ikke, men han skal være en anden Paganini; han er nu i Neapel efter sigende. Jeg ville saa meget ønske at treffe ham.
Ballie deeltager med mig i venligste Hilsen til Dem. Lev vel og at Gud maae give Dem saa meget af denne Verdens Goder, som De kan være tient med, er mit oprigtige Ønske.
Florence 1 Nov. 1834. |
Evig Deres hengivne Ven Jørgen Knudtzon |