Høivelbaarne Herr Etatsraad Thorvaldsen, R. af D. Directeur for det Kongelige Akademie for de skjønne Kunster i Kiøbenhavn pp.
Det er Akademiet høist glædeligt at kunne tilmelde Dem, at den Kongl. Corvette Galathea lykkeligen er ankommen paa Kiøbenhavns Rhed d. 20 Septbr d.A. og at vedkommende Autoriteter have modtaget de hidsendte Kasser med Kunstsager i fuldkommen Overeensstemmelse med den Designation, som De under 23 Aug. har tilsendt Professor Freund. Efterat 10 Kister (Noo. 23, 24, 25, 26, 27, 31, 32, 34, 35 og 36) indeholdende Basreliefs til Friesen Alexanders Triumphindtog i Babylon være afleverede til Christiansborgslot og Kisten med Christusstatuen samt 14 mindre Kasser (Noo. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 14 og 20) indeholdende Frontonen til Frue Kirke, 2 Basreliefs (Christi Daab og Nadverens Indstiftelse) samt en Døbefont være afleverede til Frue Kirke, har Akademiet modtaget de øvrige 41 Kister.
Ihenseende til disse sidstnævnte har Man troet det overeensstemmende med Deres Ønske, ligesom ogsaa anseet det for at være forsigtigst med Hensyn til Arbeidernes Conservation strax, under Prof. Freunds Tilsyn og Varetægt, at lade alle Gipsafstøbninger udpakke, hvorimod Man har fundet det passende at oppebie Deres nærmere Yttringer, førend Man aabnede de Kasser, som indeholde Arbeider, udførte i Marmor, samt tvende med Kobbere og Malerier. Til Opbevarelsen af disse Gjenstande har Akademiet valgt et Locale i Charlottenborgslot, som staar i umiddelbar Forbindelse med Deres herværende Atelier og Bolig, nemlig den botaniske Haves forrige Læsesal tilligemed et andet hosliggende Værelse af samme Størrelse, som Deres Atelier, og som tidligere udgjorde en Deel af Professor Clemens’s Bolig. Idet Akademiet haaber at disse Foranstaltninger ville svare til Deres Ønske, forventer Man at De nærmere ville tilkjendegive, om De skulde ønske nogen Forandring eller noget nærmere Foretagende med Hensyn til de ovennævnte Punkter iagttaget.
Foruden Kasserne med Marmorsager, Malerier og Kobberstykker har Man indtil videre ikkeheller udpakket Kasserne Noo 30. 37. 38 og 42, indeholdende Hesten, da Man ved at aabne No 30 fandt at Bagdelen, formodentlig ved de derindeni indpakkede Basrelieffer, har faaet et Par Revner, der syntes at gjøre det tilraadeligt, kun at udtage Basreliefferne, og at lade de forskjellige Dele af Hesten henstaae i Kasserne, indtil de kunne samles og forbindes efter Deres nærmere Bestemmelse.
Akademiet kan ikke undlade slutteligen at bevidne Dem dets Taksigelse saavel for den Omhu, hvormed De har forøget dets særegne Kunstsamling, som for den siældne Tilvæxt af herlige Kunstværker hvormed Fædrenelandet ved denne Leilighed, under almindelig Glæde og Interesse, føler sig beriget.
Det Kongelige Akademie for de skjønne Kunster d. 8 October 1833.
C W Eckersberg | Thiele |