Charlottenborg, d. 29de Jan. 1833
Det har været mig en Glæde, igennem Bissen at erfare, at De er tilfreds med 1ste. Deel af mit Værk, og jeg længes nu stærkt efter ogsaa at faae den 2d. Deel i Deres Hænder, da den er udkommet allerede for tre Maaneder siden. Det synes at mit Arbeide har vundet meget Bifald og de Recensentere, i England, Tydskland og i Danmark, som hidtil have haft fat paa mig, have været mig meget gunstige. Af den tydske Udgave er 1ste. Deel udkommet og jeg venter at den 2d. snart vil følge. Jeg samler nu til et 3die. Bind og takker Dem derfor for de Blade af Rezia’s Værk, som jeg igiennem Bissen venter fra Dem. Rygtet om Deres forventede Besøg til Danmark i Foraaret har her fremkaldt megen Glæde, og da Folk mene, at jeg fremfor Alle maa vide Besked om Alt, hvad Dem angaaer, saa møder mig allevegne, i Selskaber, paa Gaden, i Theatret, det Spørgsmaal: “Er det sandt at vi kunne vente Thorvaldsen hertil i Aar ? Hertil svarer jeg i Almindelighed: At vi vil for det første kunne have Grund til at glæde os i Forventningen; men at Sagen dog forekommer mig temmelig usikker. Ved Holmen synes det at man har travlt med Udsendelsen af en Fregat; i det mindste har Holmens Chef to Gange været hos mig for at faae Underretning om Størrelsen af Christusstatuen, og jeg har ladet Freund beregne mig Maalet paa Statuen, naar den bliver indpakket. Prinds Christian har idag yttret for mig, at denne Sag nu er paa det rene. At jeg glæder mig ved Haabet om Deres Besøg i Danmark, behøver jeg vist ikke at tilføie, men jeg har ogsaa mange Deeltagere i min Glæde.
Den egentlige Anledning for dette Brev har jeg imidlertid endnu ikke berørt. Jeg beder Dem dennegang, ikke i mit eget, men i alle danske Kunstvenners Navn, om at bevise os en Tieneste, som vel ikke vil blive Dem besværlig. Den herværende Kunstforening, som nu tæller henved 700 Medlemmer, og i hvis Administration jeg har den Ære at være, har under Danmarks totale Mangel paa Kiendskab til de navnkundige, udenlandske Kunstneres Frembringelser besluttet ved sidste Generalforsamling, at der aarligen skal anvendes en Sum af 200 Spec. eller 50 Louisd’or til derfor om muligen aarligt at bringe Fædrenelandets private Samlinger med et mindre Arbeide af en eller anden blandt de berømteste, nulevende Malere i Udlandet. Hensigten dermed er den, at anspore vore ældre og yngre Malere; at forfriske os ved Synet af Værker fra Kunstnere, som her ere aldeles ubekiendte og for at bruge et Hesteveddeløbs Udtryk, – at bringe Fuldblod ind i den hiemmefødte Kunst. Summen, som jeg nævnte, er vistnok kun liden og vilde ikke kunne komme i Betragtning, dersom vi derfor ventede os betydelige Værker; men vi have ikke Raad til at anvende mere og haabe dog, at mangen Kunstner til den Priis vil levere os et lille Arbeide, som gierne kan give Idee om Kunstnerens Mesterskab, og især naar vedkommende Kunstner erfarer at Bestillingen er fra en Kunstforen
Horace Vernet (Directeuren for det franske Akademie) har saaledes et saa berømt Navn i Danmark, at ingen, der paa nogen Maade befatter sig med Kunst, kan være bekiendt, ikke at kiende dets Anseelse; men der er indenfor Danmarks Grændser ikke et Penselstrøg af ham og vore Riigmænd fristes ikke til at skaffe os noget, fordi de ikke kiende ham. Vilde det derfor ikke være et værdigt Forsøg af vor Kunstforeening, som aarligen anvender et Par Tusind Daler paa at afkiøbe indenlandske Kunstnere deres Arbeider, at anvende 200 Spec aarligen paa at afbøde et Savn, som ikke vore offentlige eller private Kunstsamlinger have afbødet ?
Da dette Forslag var antaget vilde Man strax skrive directe til Horace Vernet med Forespørgsel om hvorvidt det kunde ventes at han under disse Omstændigheder vilde komme vort Ønske imøde, men Hensynet til den ringe Sum, vi have at disponere over, giorde os det rimeligt, at han, der vel neppe ahner, at vi her have en Kunstforening, kunde give os et Afslag, der vilde falde beskæmmende tilbage paa dem der have bevirket denne Sags Fremgang. Ifølge mit eget Forslag har Man derfor bemyndiget mig, at henvende mig til Dem om Deres Mellemkomst. Efter Rygtet, lever De i venskabelig Forbindelse med denne Kunstner, og det vil derfor være Dem let, at forespørge, hvorvidt vi kunne vente, at han vilde bevise os denne Ære. Vi ønske kun et lidet Arbeide fra hans Haand og overlade ham ganske enten at sende os et lille Billede, som maaske allerede hænger færdigt eller at sende os et engang inden October. Jeg forestiller mig, at Hor. Vernet vil, i Betragtning af at det er til en Kunstforening i Deres Fødeland, vil finde sig smigret ved vor Begiæring, især naar den fremføres af Dem, og jeg forestiller mig ogsaa Rimeligheden af at De selv maaske vil finde et Slags Fornøielse i at tale de danske Kunstelskeres Sag.
Men fremfor Alt maa jeg anmode og bede Dem om, med Bissen eller en anden dansk i Rom, at underrette mig snarest muligt om hvad vi kunne haabe, thi ellers faaer jeg Skam til Tak af hele Selskabet, fordi Man da endnu for i Aar vil prøve Lykken paa andre Steder, og ikke kan foretage noget førend Deres Svar indløber.
I Forventningen af snart at see Dem og en stor Deel af Deres Værker, og i Haabet om at være godt anskreven hos Dem, glæder jeg mig ved at have fornyet Erindringen om mig ved disse Linier.
Deres hengivne Beundrer
J Thiele
