Kiøbenhavn 20 May 1829
Min hæderlige og kiære Ven
Efter at jeg i disse Dage har tilskreven dem med den Neapolitanske Prinds Palazola, tager jeg mig paa ny den Frihed idet jeg racommanderer dem min særdeles gode Ven Her Syngemester Frölich som agter at opholde sig et Aar i Italien, alle Danske ere jo noksom overbeviiste om med hvilken Godhed og Velvillighed De modtager derres Landsmænd, Gud Velsigne dem derfore siden jeg skrev dem det sidste Brev var jeg nede paa Udstillingen, den var dette Aar kun jammerlig, men derimod er Antik Salen bleven meget for skjønnet og den Inrettning at kunde dreie Statyerne rundt, saa at man seer dem til alle sider og i det fordelagtigste Lys, er en ubeskrivelig Nydelse for den følsomme Konstner saaledes blev Gratiernes Gruppe satte i Bevægelse for mig, det henrev min Siæl men destoværre ikke mere mit Legeme –––––– man wird Alt. ––––––
Kuns ønskede jeg at der i den store Sal isteden for den Bronserede Byste af Frederik den 5te sammes Collosale Statue af vor store Thorwaldsen maatte komme isteden; thi den lile sorte Buste, med sin grønne Piedestal giør en fæl Virkning imod det øvrige. –
Dersom De, med min Ven Hr: Frölich vilde skrive mig et par Ord skulle det Glæde mig usigelig, omendskiøndt jeg tvivler at det vil skee, saa lever jeg i Haabet, og vil nu slutte for ikke alt for længe at kiede Dem med mit Vaas.
Derres hengivne Ven
og Beundrer C: Horneman