Tiden nærmer sig, kiære Thorwaldsen, at ieg skal have den Fornøielse at see Dem i Rome; imidlertid vil ieg forinden bekræfte Indholden af mit Brev til Dem som Sir Michael Stewart havde den Godhed at aflevere. –
Det vil være mig overmaade kiært, dersom De vil opfylde mit Ønske med at lade min Ven Labouchère faae Deres Venus og ieg mine 3 Basreliefer, medens ieg er i Rom. – Jeg har netop modtaget et Brev fra Labouchère, hvori han takker mig for den Omsorg ieg har taget i at søge at forskaffe ham Deres Venus, som han meget ønsker at have, og beder mig at betale for den, naar ieg seer den indpakket, men ei før; han siger, han har vented saa længe, at han ei meer vil stole paa Løfter, og opgiver alt Haab, dersom det ei lykkes mig denne Gang at faae den; han bruger det franske Ordsprog: “on desespère, alorsqu’on espère toujours”. Følgelig, kiere Thorvaldsen, dersom De kan fuldende og afsænde Deres Venus for Labouchère, medens ieg er i Rome, saa giør De ham og mig en Tieneste og ieg skal sørge for Betalingen, medens ieg er der; hvis ikke vil ieg intet mere have med den Ting at bestille, og der bliver en Ende paa den Sag, for saa vidt som ieg har afgivet mig dermed. – Mine Basreliefer derimod stoeler ieg paa under alle Omstændigheder at kunde tage med mig. –
Jeg længes efter at samles med Dem, og haaber at træffe Dem frisk og vel; min Ven Baillie hilser Dem og i Haab om, at De ei vil skuffe mig i mine Forhaabninger, naar vi mødes, tegner ieg mig Deres Dem altid hengivne
Neapel, January 1828 | Jørgen Knudtzon |
Poste Restante Napoli |