Neapel den 12e November 1803
Vi ere lykkelig og vel ankomne her til Neapel, og min Kone befinder sig fortreflig, besynderlig da hun har forefundet en af de angenemeste Boeliger man kan forestille sig. Vi glæde os ved den Tanke, at vi og her kand deele Vore Følelser med Vore Venner, da Vort Huus er saa rommeligt, saa vel forsynet med alt det nødvendige at Deres Kammer min gode Landsmand staaer alt gandske færdigt, og vi med Længsel vil oppebie det lykkelige Øyeblik hvor De vil tilbringe nogen tiid i Vores venskabelige Kreds.
Mr: de Torlonia som vil lade Dem i hænde dette Brev vil tillige imod Deres Qvittering udbetale Dem 60 Scudi, hvoraf De vil tage det fornødne til Reisen hid, og beholde det øvrige paa Afslag af den mig lovte Büste. Jeg giør til Vilkaar af Vores sidst i Rom stiftede Venskab, at De ikke opsætter Deres Ankomst til Neapel, da det desuden var mig kiærere at se Dem nu, saasom jeg venter sildigere Matthæi, min Svoger, og maaskee Humboldt. Lad Dem ikke forlede af denne sidste til at oppebie hans Ankomst, thi De veed jo hvorledes det gaaer med Diplomaterne som stedse finder Forhindringer, og siælden kand udføre endog de skiøneste Planer. Kom da paa Deres egen Haand! tag en rask Beslutning! og vær forsikred om at De med sand og oprigtigt Venskab skal blive imodtaget. Min Jaqueline glædes illigemaade over Deres Ankomst, og beder Dem at tage et Par tegninger af Figurer med. Jeg ønskede den af Gallieren med det dræbte Fruentimmer som staaer i Villa – jeg har glemt om den heder Lodovici eller anderledes; men De veed det; thi vi talede om denne herlige Gruppe. – Kom snart, og bereed Dem til at oprette Æsculap et Monument, thi vist Nok vil De finde Sundhed i Parthenopiens yndige Hovedstad. Den eyegode Heigelin glædes og ved at see Dem.
Forlad dette Smörerie i et Sprog som skiöndt Modersproget, er dog fordærvet af Uvane. – Dog Hiertets Sprog skrev jeg, da jeg slængte disse linier paa Papiiret; thi det jeg skrev var, fra en Ven til en Ven
Deres oprigtigste
H Schubart
