–––––––––
Museum.
Ligesom man pleier at sige: enhver Ting til sin Tid; kunde man med Føie sige om Kunstsager: enhver Ting paa sit Sted.
Ved alle velindrettede Kunstakademier har man Afstøbninger af de meest berømte Antiker; disse ere paa sit Sted, forsaavidt, at de der tjene til Studier; men f. Ex., ved Kunstakademiet i Florents sees i Antiksalen en Afstøbning af Colossen paa Monte Cavallo; efter min Formening er denne berømte Figur ikke der paa sit Sted; thi den dræber alle de andre Figurer.
Om man satte Thorvaldsens Apostler i hvilketsomhelst Museum, da vilde man vist ikke see dem med den Tilfredshed, som man seer dem der, hvor de staae, nemlig i Frue Kirke.
Jeg har seet Canovas Napoleon til Hest i Kunstnerens Atelier i Rom, og ønskede at see den anbragt paa den dertil bestemte Plads i Neapel; thi mener jeg, at det da var først Tid at bedømme Kunstværkets Værd.
Total-Effect er det sværeste for en Kunstner at beregne, og naar man er tilfreds med et Kunstværks Total-Effect, da ere alle andre Fordringer underordnede.
Marcus Aurelius (Figur til Hest) paa Pladsen Campitolio, vilde neppe gjøre samme Effect paa en Plads, der var fire Gange saa stor, og i et Museum forlanger jeg ikke at see den.
Jeg ønsker at see Thorvaldsens Relief, Johannes som prædiker, anbragt i Frontespicen paa Frue Kirke, og hans Christus Figur i Slots Kirken, for at kunne glæde mig ved at see disse Værker paa deres Sted.
I Museum Pio Clementine sees flere udmærkede Figurer, som man tillader sig at dadle, f. Ex. at Benene ere for lange; men man kan være vis paa, at dersom man havde seet dem paa det Sted, hvor de i sin Tid have været anbragte, da vilde disse synes at være det, hvad man forlanger.
Thorvaldsens Medailloner, anbragte paa Slottet Christiansborg, synes at være meget smaa; hvem troer, at disse ere næsten 3 Alen i Diameter? Havde Thorvaldsen seet Slottet, dengang man forlangte nævnte Medailloner fra ham, da havde han vist ikke paataget sig, at præstere disse til at anbringes der. Museer for Statuer, ligesom for Malerier, ere i Grunden ikke andet end hæderlige Opbevaringssteder; thi man kan ikke sige: at man paa flige Steder seer Kunstsager paa deres Sted.
Vil man hædre en Kunstner, da maa man forstaae at anbringe hans Værker! F. Ex. i Roeskilde i Frederik Vtes Capel seer man med Tilfredshed Monumenterne af Wiedevelt.
At Thorvaldsen skulde have ytret det Ønske, at Danmark skulle bygge ham et Museum til
300,000 Rbd., for der at opbevare Afstøbninger af alle de Værker han har præsteret, faaer Ingen mig til at troe, ligesaa lidet, som at han skulde have givet sit Samtykke til at jeg skulde berøves mit Atelier paa Charlottenborg, for at give Plads for Afstøbninger af Hans Arbeider. Jeg for min Deel er langt villigere til at troe, at dette Museums Project har hjemme hos Nogle, der intet Begreb have om Kunstværkers Anbringelse, men som blot af Lyst til at bade sig i Kunstnerens Solskin, tørste efter at gjøre sig vigtige.
En Mand, der veed hvad Kunst er, og som har seet de vigtigste Museer, skal have svaret een af de Herrer, som gaae omkring med Collecten: “Jeg givet Intet, førend jeg kjender Planen.” Han har formodentligen tænkt: at naar man handler førend man tænker, det da kunde gaae med dette Projects Udførelse, som det er gaaet med Brolægningen paa Kongens Ny-Torv.
C. F. Høyer.
–––––––––