Liebenberg
...den er viis, der veed at være fro,
Der strøer med Roser Livets Bane,
Der sværger Uskylds, sværger Rethieds Fane,
Og kiender Dydens stille, blide Roe.
Hans Liv er intet Blændværk, ingen drøm
Med roligt Blik han skuer Tidens Strøm
Med aldrig standset Bølge Sig fremskyde
Hver blomst, som spirer på dens bred, er hans;
Som deraf fletter sig en Myrtekrands,
Som evig grønnes evig ham skal pryde. –
Lev tilfreds og lykkelig og tænk undertiden med broderligt Sindelaug paa din trofaste
|
Symb: Gaudeamus igitur, juvenes dum sumus. – Kiøbenhavn de: 20d August 1796 |
Ven Georg Laub. /:78:/ |
