No. 7870 of 10319
Sender Date Recipient
Bertel Thorvaldsen [+]

Sender’s Location

København

5.12.1838 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af testamentet.

Københavns Magistrat [+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for the will of Thorvaldsen is not available at the moment.

See Original [Translation]

Undertegnede, Billedhugger Bertel Thorvaldsen, Conferensraad, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand, p.t. Directeur for det Kongelige Akademie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, erklærer herved, at ligesom jeg under mit Ophold i Rom, deels i et den 24de August 1837 i Notarii publici Torriani Contoir deponeret Document, deels i en senere ligeledes i bemeldte Contoir deponeret Codicil af 25. Julii dette Aar, har tilkiendegivet min sidste Villie om, hvorledes den efter min Død skulde forholdes med mine Efterladenskaber, saaledes har jeg, der som Kongelig dansk Embedsmand, navnligen som Professor ved Akademiet for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, hører hiemme i denne Stad, i Betragtning heraf, og med Hensyn til, at den Hovedskiftebehandling, der i sin Tid efter min dødelige Afgang vil finde Sted, maa blive at afholde her i Staden, besluttet, ved mit Ophold her at gientage og bestemme, hvad der skal ansees for min sidste Villie, og ubrødelig overholdes.

Thi fastsætter jeg herved:

1.

Til min Fødeby Kiøbenhavn skienker jeg alle mig tilhørende Kunstgienstande, saavel de, der allerede ere her i Hovedstaden, som den langt større Deel deraf, der endnu er i Rom, tilligemed den Tilvæxt, de endvidere indtil min Død maatte erholde, det Hele bestaaende af Statuer og Basrelieffer i Marmor og i Gips, antike Vaser, udskaarne Stene, Paster, Bronzer, Terracotter, Medailler, Malerier, Pragtværker, stukne Kobberplader, løse Kobbere og Lithographier, Haandtegninger, Bøger og hvilkesomhelst andre antike og moderne Gienstande, der henhøre til Videnskaberne og de skiønne Kunster. /De af mine Arbeider, som i sin Tid ere bestilte af Commissionen for Christiansborg Slots og Frue Kirkes Opførelse, og som tildeels ere anbragte paa de for dem bestemte Steder, ere selvfølgeligen ikke herunder indbegrebne./.
Forbemeldte min urokkelige og uigienkaldelige Gave er underkastet følgende Betingelser:

a. at alle de ovenfor anførte Gienstande skulle udgiøre et eneste og særskilt Museum, der skal bære mit Navn, saaledes at det aldrig skal kunne blandes med hvilkesomhelst andre Samlinger, og følgeligen heller ikke formindskes, deles eller forandres under nogetsomhelst Paaskud eller af nogensomhelst Aarsag;
b. at Staden Kiøbenhavn skal lade indrette et passende, særskilt, og for Ildsvaade sikkert, Locale for dette Museum;
c. at jeg forbeholder mig, dersom der skulde møde Vanskeligheder med at faae bemeldte Locale i Stand, at forandre min Disposition over den Deel af ovennævnte Kunstgienstande, som er i Rom, hvorimod den Deel deraf, som er ankommen, eller endnu maatte ankomme til Danmark, er og forbliver Staden Kiøbenhavns Eiendom.
d. at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død skulde findes ufuldendte, paa mit Stærvboes Bekostning skulle fuldføres af Hr. Prof. Freund og Hr. Pietro Galli, min Elev, hvorefter disse saaledes fuldendte Arbeider skulle forenes med og indbefattes i denne Donation under samme Betingelser.

2.

Med Hensyn til at jeg i Overeensstemmelse med den mig allernaadigst forundte Bestalling af 12te Marts 1833 har som min Datter adopteret Frue Elisa Sophia Charlotte, i Ægteskab med Hr. Oberst v. Paulsen, ligesom og bemeldte Ægteskab er blevet autoriseret af den pavelige Stol, erklærer jeg hermed, at, da jeg, ifølge min tidligere Bestemmelse, ved et Depositum i Nationalbanken, har sikkret bemeldte min adopterede Datter Renterne af 40,000 Rd. Sølv saalænge hun lever; saa er det min bestemte Villie, at hun hermed skal lade sig nøie, da det altid har været og fremdeles er min Mening, at fornævnte hende, for Livstid tillagte aarlige Rente skal træde istedetfor og betragtes som hendes Arvelod, hvorfor jeg herved gientager de i min ovennævnte Codicil indeholdte Bestemmelser, ifølge hvilke hverken hun eller hendes Mand skal kunne fremsætte nogen videre Paastand efter min Død, hvorimod fornævnte Rente efter hendes dødelige Afgang skal tilfalde hendes i Ægteskab med Oberst v. Paulsen, eller i hvilket andet Ægteskab, hun, dersom hun blev Enke, maatte indgaae, avlede Børn og deres Descendentere, saalænge nogen af disse er til, men naar de alle maatte være uddøde, anvendes saaledes, som jeg nedenfor har bestemt angaaende den Deel af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ikke specielt har disponeret.

3.

Jeg forbeholder mig at kunne disponere til Fordeel for hvilkensomhelst Person, der er mig kiær og som har fortient det af mig, over hvad jeg maatte ansee for passende, og derfor erklærer jeg herved, at naar der findes imellem mine Papirer og i min Skriverpult noget Blad Papir med specielle Legater eller Dispositioner, som maa antages at være skrevne og underskrevne af mig, efter Udfærdigelsen af denne min sidste Villie, da skal et saadant Blad ansees at udgiøre en Deel af dette mit Testament, og mine Arvinger skulle være forpligtede til, nøiagtigen at opfylde, hvad der saaledes af mig maatte være anordnet, ligesom ogsaa mine Testaments Executorer i Kiøbenhavn skulle med den største Nøiagtighed fuldbyrde disse Legater, uden at Nogen paa nogensomhelst Maade skal kunne modsætte sig, hvad jeg, som ovenfor anført, specielt maatte have anordnet, dog er det en Selvfølge, at det skal være bemeldte Executorer forbeholdt at undersøge, saavel Ægtheden af et saadant Document, der maatte paaberaabes, som i Særdeleshed hvorvidt det maatte antages at være ældre end den 24de August 1837, efterdi jeg herved erklærer enhver angaaende min Formue forinden bemeldte Datum affattet Disposition for ugyldig, forsaavidt den ellers ikke maatte kunne ansees udtrykkeligen eller stiltiende gientaget ved nærværende Document.

4.

Jeg bekræfter herved min tidligere til Fordeel for min ovennævnte adopterede Datters i Ægteskab med Oberst v. Paulsen fødte tvende Børn, Albert og Carl, fastsatte Bestemmelse, ifølge hvilken for hvert af dem har hos Handelshuset C.H. Donner i Altona deponeret en Capital af 6000 Species, altsaa for begge tilsammen en Sum af 12,000 Species, af hvilken sidstnævnte Sum (der, forsaavidt jeg ikke i saa Henseende maatte træffe nogen anden Foranstaltning, i alt Fald efter min Død skal indsættes i Kiøbenhavn Overformynderie, for der at giøres frugtbringende) Halvdelen for hvert af fornævnte Børn forøges med de Renter og Renters Renter, som deraf svares, indtil det har opnaaet den Alder af 18 Aar, fra hvilken Tid Enhver af dem skal være berettiget til, under en paa lovlig Maade beskikket Curators Tilsyn, der dog ophører, naar de have fyldt det 25de Aar, selv at oppebære og disponere over Renterne af den for samme udsatte og paa fornævnte Maade forøgede Kapital. Det er fremdeles min Villie, at saafremt fornævnte min adopterede Datter enten i hendes nuværende eller hvilket andet Ægteskab, hun muligen i Tiden kunde indgaae, faaer flere Børn, da skal der, forsaavidt ingen anden speciel Bestemmelse er giort over den Formue, jeg efterlader mig, tillægges hvert af bemeldte Børn, som medens jeg lever opnaaer en Alder af idetmindste et Aar, Renterne af en ligesaa stor Sum, som der er deponeret for hver af de ovennævnte Børn, nemlig 6000 Specier, som i saa Fald ligeledes indsættes i og forrentes af Kiøbenhavns Overformynderie, men hvoraf Renterne, saalænge Børnene forblive hos deres Fader, af denne oppebæres for at anvendes til deres Fordeel, og efter hans Død paa lige Maade oppebæres af deres Værge, men derimod, naar nogen af Sønnerne har opnaaet en Alder af 18 Aar, overlades samme til Brug under en beskikket Curators Tilsyn og udbetales dem fra den Tid, de have fuldendt den Alder af 25 Aar. Naar Noget af de tvende ovennavngivne eller noget andet af Frue Paulsens Børn, der i Overeensstemmelse med Foranførte kommer til at nyde forbemeldte Renter, ved sin Død efterlader sig Børn eller fiernere Descendentere, da arve disse in capita, i uendelige Grader, de saaledes ledige Renter, som deles imellem Arvingerne i lige Lodder, uden Hensyn til Kiønnet, og saaledes, at de af een Green, som ere fiernere i Grad, forsaavidt deres Ascendentere ere bortdøde, tilstædes Adgang til Renterne lige med de nærmere af en anden Green i samme Linie. Men naar een af disse Linier skulde uddøe, da tilfalde de ledige Renter den eller de andre paa lige Maade begunstigede Linier, i hver af hvilke de fiernere i een Green ligeledes arve in capita tilligemed de nærmere af en anden Green. Men naar ingen af disse Linier mere er til, da tilfalde Renterne de øvrige af Frue Paulsens Descendentere i Overeensstemmelse med foranførte Regler, og naar alle disse Linier maatte være uddøde, da skulle de omhandlede Renter tilfalde det Museum, der, som ovenmeldt, skal oprettes og bære mit Navn, og dermed saaledes forholdes paa samme Maade, som jeg nedenfor vil bestemme angaaende de af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ingen anden speciel Bestemmelse har giort.

5.

Hvad angaaer de af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ingen særdeles Bestemmelse har fastsat eller endnu maatte fastsætte, da er det min Villie, at efter min Død alle Fordringer og udestaaende Kapitaler inddrages, at alt andet, der kan henføres til min efterladte Formue (forsaavidt samme ikke bestaae i rede Penge), saasom Kongelige Obligationer og andre Statspapirer, Løsøre, faste Eiendomme, Rettigheder, Intet undtaget, skal realiseres, og at det Beløb, som deraf tilligemed de rede Penge, som forefindes efter mig, bliver tilbage, efterat min Begravelse og andre paa Stervboet hvilende Udgifter ere udredede, for bestandigt indsættes i Overformynderiet heri Staden, hvorimod Renterne deraf skulle tilfalde alle, min ovennævnte adopterede Datters, ved min Død i Live værende Børn, hvilke som mine Universal=Arvinger, uden Hensyn til Kiønnet, skulle nyde, hver en lige Andeel, dog saaledes, at Faderen, saalænge Børnene underholdes paa hans Bekostning, oppebærer de dem tilfaldne Renter for at anvende samme til deres Fordeel, hvorimod hver af dem, efterat have opnaaet 18 Aars Alder, overlades de Samme tillagte Renter under en Curators Tilsyn, som dog for Sønnernes Vedkommende bortfalder, naar de have fyldt det 25de Aar. Iøvrigt vil jeg, at de under nærværende Post omhandlede Renter, som jeg har tillagt min adopterede Datters Børn, efter disses Død i uendelige Grader skulle arves af deres Descendentere, iblandt hvilke jeg vil, at der i saa Henseende skal forholdes ligesom ovenfor under 4de Post er bestemt i Henseende til de der omhandlede Renter, saa at naar Nogen døer uden Livsarving, den saaledes ledige Andeel alene tilfalder Arvingerne af samme Linie, men uden at den nærmere af een Green udelukker de fiernere af en anden Green, men at i Tilfælde af at Alle af en Linie uddøe, den ledige Lod da arves in capita af alle Arvingerne af den eller de andre Linier, i hvilke der da fremdeles arves paa foranførte Maade, saalænge Nogen er til. Men naar de alle ere uddøde, skulle samtlige Renter, forsaavidt jeg ikke paa anden Maade har disponeret over dem, tilfalde ovennævnte Museum for at anvendes til Bestillinger til Fordeel for danske Kunstnere, i det Øiemed at befordre de skiønne Kunster i Danmark og at berige mit Museum med de saaledes af den udførte Arbeider, hvorhos jeg indskiærper og udtrykkeligen bestemmer, at Kapitalerne stedse skulle være uafhændelige, og at de af ingensomhelst Aarsag eller under intet Paaskud skulle nogensinde kunne formindskes eller forbruges.

6.

Min tidligere Udnævnelse af Hr. Filippo Ricci og mine Landsmænd, Hr. Johan Bravo og Hr. Albert Küchler, til som Testaments Executorer at sørge for den prompte og nøiagtige Fuldbyrdelse af Alt, hvad jeg har bestemt, paa den Maade og i den Form, som de maatte ansee for rigtigst, og med Myndiged til Hr. Ricci, eller, hvis han døer, til de overlevende Executorer, at udnævne en Anden istedetfor den, der maatte være død, eller muligen ikke vilde befatte sig hermed, stadfæster jeg herved i Henseende til de Forretninger, som Behandlingen af mit Stervbo maatte foranledige i Italien; men forsaavidt Skiftet bliver at behandle her i Staden, udnævner jeg herved Hr. Conferentsraad Collin, Hr. Professor Freund og Hr. Professor Thiele til saavel i Egenskab af Executorer i det Hele, efter bedste Skiønnende at overholde og fuldbyrde min i dette Document udtrykte sidste Villie, som i Særdeleshed til at besørge den fastsatte Fordeling af Renter, hvorhos det er mit Ønske, at Een af Kiøbenhavns Magistrats Midte maatte autoriseres til at besørge det Fornødne i Forening med de Executorer, som af mig ere valgte, hvilke herved bemyndiges til, forsaavidt dette bliver fornødent, at udnævne deres Eftermænd, hvilke for Fremtiden tillægges en lige Myndighed til at udnævne Andre, som dertil kunne ansees skikkede, med hvilke jeg dog ønsker, at stedse Een af Magistratens Medlemmer tager Deel i Bestyrelsen.

Kiøbenhavn, den 5te December 1838.


Conferentsraad Bertel Thorvaldsens
Gavebrev til Staden Kiøbenhavn
og Testament.

General Comment

Thorvaldsens gavebrev og testamente af 5.12.1838. Dette testamente (eller en kopi heraf) har været vedlagt brev af 11.12.1838 fra Thorvaldsen til Københavns Magistrat, jf. Axel Ravn, op. cit. 1938.
 
Dette gavebrev og testamente er kongeligt konfirmeret 8.12.1838.
 
Se også oversigten over alle Thorvaldsens testamenter.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 84
Document Type Amanuensis
Document by amanuensis NN
Thiele
Gengivet hos Thiele IV, p. 49-56 ("...og den 5te December underskrev han, i Overværelse af Notarius publ. sit Gavebrev, som under 11te s. M. afsendtes til Magistraten...")
Other references

  • Axel Ravn: ‘Thorvaldsens Testamenter’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1938, p. 43-74.
Subjects
Elisa Paulsen's Dowry · Thorvaldsen's Collection of Coins · Thorvaldsen's Wills
Last updated 02.10.2017 Print