Udstillingen paa Charlottenborg.
I.
–––––––––
Det forrige Aars Salon hørte, som bekjendt, ikke til vor Kunstverdens heldigste Præstationer, da den ikke blot var, som de fleste Udstillinger, riig paa Middelgods, men tillige ikke saa ganske fattig paa hvad der ligger under dette. Vi have derfor med Gloede bemærket, at Udstillingen dette Aar med Hensyn til Qvaliteten langt overgaaer den i 1837
[…]
Vi henvende nu vor Opmærksomhed paa nogle mærkværdige Præstationer, som vise os, at Danmark ogsaa har en Billedhuggerinde. Dette er noget nyt og tillige høist interessant, da der af disse Arbeider fremlyser en sand kunstnerisk Stræben og skarpt Blik for Naturen. Vi have med Interesse betragtet en Juno og den unge bacchiske Figur, som Frøken Herbst har copieret efter bekjendte Mønstere, saavel som Hesten i Basrelief efter Thorvaldsen og St. Georg efter Pistrucci, og glædet os over det Talent, hun derved har lagt for Dagen. Dog have vi fundet en endnu større Nydelse i at betragte Kunstnerindens originale Arbeider, som ere udførte med megen Aand og Liv. Hvor smuk er ikke den i Elfenbeen udskaarne Hest, som især vinder ved at sees noget i Forkortning! Ogsaa de i Vox modellerede Heste udmærke sig ved Natur og Livelighed, saavel de to, der caressere hinanden, som den, der er bunden og ikke føler sig ganske tilfreds derover, men gjerne rev sig løs, hvis den blot kunde. Vi lykønske i Sandhed Frøken Herbst til en saa lovende Debut, og haabe i Tiden at see mangen moden Frugt af hendes Talent.
–––––––––––