Den 2d Februar 1839
Hr. Conferentsraadens Tilsendte modtog jeg først i Nat ved min Hjemkomst fra en Fête hos Pr. Ferdinand, har derfor først i Dag kundet tænke paa at besvare samme. Da Conferentsraaden deri viser mig den Tillid, at spørge mig om min Mening om Dennes egne Bemærkninger, skal jeg sige denne uden Forbeholdenhed.
| Om No 1., | Der kuns angaaer en forandret Reduction, skal jeg intet bemærke. |
| Ad. N: 2. | Det gaaer dog vist ikke an, at en af H: M. directe Committeen tilforordnet Mand deeltager i Forhandlingerne. Det vilde, efter de stedfindende Omstændigheder, være det samme, som at gjøre den Hele Committee til et 0, og vilde i Publicum gjøre en meget slem Effect. Kongen har jo desforuden forbeholdt sig Approbation paa Tegningerne m. v. – saa den endelige afgjørende Stemme jo dog tilkommer ham. Hvad Thorvaldsen angaaer, da er der vist ingen Tvivl om, at man altid vil tage særdeles Hensyn til hans Ønsker og Formeninger, men da her jo ene er Tale om Committeens Forhold til Communalbestyrelsen, saa synes her ingen særdeles Anledning til at omtale Forholdet til Th: Jeg skulde derfor formene, at det hele No 2. bedst falde bort. |
| Ad. N. 3 | Skulde Conferentsraaden, det foregaaende uagtet, alligevel ønske Kongen nævnt her, [maatte] det vel motiveres med, deels K:s bet: Gave, deels at Konge og Folk altid hos os ere anseet som eet. Men, skulde da fra de Andres Side gjøres Indvendinger mod at nævne Kongen her, synes mig [ikke], at der derpaa videre burde [xxxxxx]. |
| Ad. N: 5 | Jeg ønsker, at Hr. Conferentsraaden, ikke vil protestere mod hvad Idem[?]. her har omsat, men blot bemærke, at i Committen vedkommende denne Sag ikke, under nuværende Forhold, er afgjort noget om yderligere Indbydelse, hvorfor det er meest passende, |
Conferentsraaden vil maaske finde, at mine Bemærkninger gaae ud fra en for stor Eftergivenhed mod de andre Herrer, – men da nu Hovedslaget er vundet, finder jeg, at man ikke bør vække dem hos dem [xxxxx] [xxxx] [skiule] Ærgrelsen over at see deres Forhaabninger gaae i L[xxx]et, til bestemt Opposition, dette [især] da ved saadan Eftergivenhed intet væsentligt opgives. Dette synes mig stemmende med god Politik!
Ærbødigst P. B. Scavenius
Som jeg havde begyndt at skrive, kom Deres Bud, jeg har derfor ikke saa meget mueligt deraf de flere Synder mod god Skrift og Stiil!