Hr. Conferentsraad!
Tillad mig at bringe Dem min venligste Tak for Deres Brev af 18’ d. M. og det dermed fulgte Exemplar af Afhandlingen om Finantserne. Den er vistnok af Værd, ligesom det sikkert maa skjønnes rigtigt om man ikke længer skulde tvinges til uden Ophør at høre Stemmer fra een Side ganske alene.
Jeg har troet at opfylde Deres Hensigt bedst ved at sætte Afhandlingen i Bevægelse deri at gjennemlæses af Flere. Den er nu alt hos den 3”.
Med Museumsagen gaaer det ei efter Ønske: meget mere faae vi ikke. Den tabte Maaned straffes haardt. Desuden er Modvirkningen for stærk: naar en Mand, der ifølge sin Stilling har directe Indflydelse paa en Mængde Underordnede, meest hensiddende i isolerete Stilling i Landsbyer, gjør Alt mod saadan Sag; – naar man desuden er af Erfaring alvorligen belært: at han ikke ustraffet taaler at Nogen, der er afhængig af ham er af anden Mening; – saa maa hans Modvirken have saare skadelige Følger. Det kan ikke være Andet!
Vi glæde os til at have reddet hvad der endnu stod til at redde her. Vi have med største Fornøielse seet Deres Meddelse og Thorvaldsens kraftige Ord; vi ville end gjore et Forsøg, om vi derom kunde bevirke noget mere.
Modtag med Godhed min fornyede Forsikkring om hvad Høiagtelse har Deres
| Krogsberg, Odense, den 26’ April. 1837. | ærbødige og forbindige J Abrahamson. |