Kjære høitagtede Ven!
Hvorledes skal jeg takke Dem for Deres sidste Skrivelse, som paa den fuldstændigste og mest tilfredsstillende Maade indeholdt Opfyldelsen af Alt, hvad jeg kunde ønske mig i den imellem Os omhandlede Pengesag? Jeg kan forsikkre Dem min Ven, at jeg ikke erindrer noget Brev, som har foraarsaget mig større Glæde. De bestandige Paamindelser fra min Svigersøns Side, og min egen totale Mangel paa Indsigt i at behandle saadanne Ting, blev mig paa den sidste Tid saa piinagtigt, at jeg tildels derved hindredes i at arbeide. Jeg har nu blot det Ønske, at Tilfældet vilde sætte mig istand til at overtyde min høitagtede Conferentsraad hvor inderlig glad jeg vilde være ved at kunde vise Dem en Gjentjeneste: imidlertid haaber jeg snart at kunde takke Dem paa en varmere Maade, end nu ved et Par henskrevne Ord: – saasnart jeg har fuldendt Hertug Maximilians Ridderstatue for Kongen af Bajern, er der Intet mere, som kan hindre mig fra at omfavne Dem og andre kjære Efterladte i Kiøbenhavn. Indtil den Tid, – modtag skriftlig min hjerteligste Tak og Hilsen! og beviis mig den Godhed ligeledes at bringe venlige Hilsener til Conferentsraaderne Ørsted og Holten og til Hr Etatsraad Thomsen – jeg føler mig dem Alle høist forbunden for Deres venskabelige Opmærksomhed imod mig.
Da jeg haaber snart at være i Danmark vilde det glæde mig om Consistoriet indtil den Tid vilde udsætte dets Forlangende om en formelig Regning paa det Beløb, der tilkommer mig for leverede Kunstsager til Frue Kirke: – Kristus Figuren venter desuden endnu paa den sidste Udførelse fra min Haand paa dens Plads: ikke heller er det mig klart hvorledes dette Arbeide kommer til Frue Kirke, da det oprindelig var bestemt for Slotskirken. –
Endnu engang hjertelig Tak! og bevar mig i venligt Minde!
Rom d: 28 August 1834.
Deres ærbødigs[t] hengivn[e]
Albert Thorvaldsen