‒ I Aftes modtog Thorwaldsen den Hylding i Skuespilhuset, der forlængst har været tiltænkt ham, men hvortil en passende Anledning, som saa let kunde være givet fra Theaterbestyrelsens Side, hidtil endnu ikke havde været tilstede. Efter at Hr. Nielsen nemlig, paa den derom skete offentlige Opfordring, havde fremsagt Oehlenschlägers smukke Digt: „Velkomst til Thorwaldsen” og det talrigt forsamlede Publikum ved et stormende Bifald havde gjort de deri udtalte nationale Følelser til sine, lod fra alle Sider af Huset et: „Thorwaldsen leve!” som ledsagedes af en mange Gange gjentagen enthusiastisk Applaus og Bravoraab. Thorwaldsen, der bivaanede Aftenunderholdningen i en Loge i 1ste Etage, ved Siden af den Digter, der paa en saa værdig Maade har tolket Folkets Beundring for den store Kunstner og Stolthed af at kunne kalde ham sin, bevidnede dybt-rørt sin Tak for denne nye begeistrede Yttring af national Erkjendelse. ‒ Den yndede Skuespillerinde Mad. Larcher fremtraadte samme Aften for første Gang efter sin Sygdom, og blev af Publikum hilst med stærke Bifaldsyttringer.
(Khvnsp.)