Thorvaldsens Museum
er heri “Minerva” S. 161-163 “omtalt,” og forsaavidt det S. 132 givne Tilsagn opfyldt; men Udgiveren vil tilstaae, at ikke var det hans Hensigt paa denne lette Maade at slippe fra sit Løvte, da han isindehavde: i foregaaende Hefte at meddele nogle Bemærkninger ved den, efter hans Skjøn mindre rigtige Indledning og Begyndelse til Sagens Iværksættelse, vistnok af Iver for dens hurtigere Fremme, men derved til Skade for Hensigtens Opnaaelse, og hvorved (tildeels) den hæftige Modstand Samme har mødt, er anlediget; midlertid er Forslaget saa mange Stæder, paa Tydsk og paa Dansk, omtalt og lovpriist, værdigen og ensidigen bedømt, gjennemheglet og latterliggjort, at det vel nu bør ansees for at burde være tilstrækkeligen kjendt, saa at samtlige Parter blot behøve Pusterum til Sagens værdigste, afgjørende Bestemmelse. Modstandernes Bemærkninger i de Berlingske Tidender, Commissions-Tidenden, Hempels- Veile- og Viborg-Aviser, Kieler-Correspondenzblatt o. fl. St. vel især fremæggede ved “Københavnspostens” og “Fædrelandets” mod “energiske Besparelser” saa skærende Anbefalinger, “Folkebladets” bekjendte Paabud, og Prof. Hjorts Advarsel angaaende “det farlige Misgreb ved den overdrevne Iver, hvormed Folkebladets Udgivere have gjort sig skyldige til Fremme af Subscriptionen til det Thorvaldsenske Museum,” have vistnok betydeligen skadet Forslagets Fremme, uagtet de Bestræbelser, hvormed dHrr. Professorer Thiele og Høyen, Adjunct Paludan-Müller, Pastor Damkjær o. Fl. have søgt at bekæmpe og forringe Virkningerne af de modstridende §§., af hvilke nogle ere grundede og betænkningsværdige, medens andre ere mere vittige end rigtige, om de endog netop derved opnaae deres Hensigt. – At Committeen ikke strax modtog Gaverne, men efter flere vaklende Bestemmelser nu vil forcere Indbetalingen af Subscriptionen (hvorved den muligen ikke faaer mere end i det høieste 3/4 Dele af den tegnede Sum) kan næppe give en tilstrækkelig Grundvold; og om Committeen end fik mere end Subscriptions-Beløbet, der ikkun er 1/6 Deel af den angivne fornødne Sum, og hvilken vel som alle Overslag ikke engang bliver tilstrækkelig, hvad vil den dermed begynde? – Nu have de Fleste af Forslagets ivrigste, mægtigste og rigeste Velyndere meldt sig, hvad og hvor meget kan vel herefter ventes i frivillige Gaver? altsaa maa en anden og vissere Maade udfindes, end den at opmuntre Kunstvennerne, opflamme Patrioterne, overtale Bønderne, – de Tvivlende maae overbevises! – at en saadan Maade kan findes, mener Udgiveren (i Alliance med Egoismen og Egennytten ganske sikkert); at Staten eller Staden derved skulde lide noget Bræk eller Ulempe kan han ikke fatte; og detsuden ville herefter, de blot smaalige Animositetshindringer formodentligen være bortviskede eller i alt Fald for lette til Overvægt. Finder Udgiveren Kald eller faaer Anledning til videre at omtale det Thorvaldsenske Museum, vil det altid skee med tilbørlig Agtelse for Gjenstanden og de Mænd, der efter velvillig og redelig Overbeviisning søge at fremme et for Fædrelandet hæderligt Foretagende. Midlertid tager han sig den Frihed at give Dem at betænke: hvis De endog allerede Nu havde, eller faaer 300,000 Rbd., hvor vilde De bygge Museet? thi paa en Sump bør det ikke staae! – Hvem skal gjøre Overslaget og udføre det? dog vel ikke Vor Frue Kirkes og Raadhusets Bygnings-Entrepreneur? – At give hvert Kunstværk sin passeligste Plads (og dertil skal stor Plads) paapege Hr. Historiemaler Høyers Ytringer i dette Hefteskrift; at sikre en saadan Samling af Kunstværker paa eet Sted for Tilintetgjørelse i faa Timer lærer Christiansborg og det nylig afbrændte Slot i Neapel; ikke blot at bygge Museet, men ogsaa at vedligeholde det, paaminder den daglige Erfaring! – De fleste af Hædersmindets første Velyndere have ikke forud noksom overveiet Planen til et med saa store Vanskeligheder forbundet Foretagende; men engang bebudet og begyndt, synes Udgiveren: at det bør paa det værdigste udføres, og at det kan skee ved flere (i det mindste 6) Midler, mener han, at de ærede Herrer ville udfinde uden hans udførligere Paapegninger detsangaaende.
N. Chr. Øst.